Travelmarket Danmark
Vælg land:
Log ind
 

Gratis Rejsedagbog

 

 
jordenrundt » Beretninger » På vej til Korsika, Sardinien

På vej til Korsika, Sardinien


Efter to uger med ejerne og deres familie ombord, sejlede vi til Korsika for at samle vores chartergæster op. Det tog os 3 dage at sejle til Calvi, Korsika og vi stoppede ind for en halv dag i Obia på Sardinien for at samle ekstra Diesel op. Det er altid forfriskende at have en længere sejlpassage. For mens vi sejler begrænser vi arbejdet til et minimum, både for sikkerhedsårsager men også for at lave ”watches” = vagter. Jeg har vagt fra 8 – 12 hver dag og 20 – 24 hver nat. På vores vagter er vi altid to og arbejdet består mest af at holde øje med skuden, trafik omkring os og selvfølge sætte sejlene engang imellem.


 


Det meste af dagen har ellers gået med at solbade ude på fordækket – ja, næsten som en almindelig ferie med ”Dansken” (Fars båd i Grækenland). Hvilket minder mig om mit nye amerikanske yndlingsudtryk: ”to be starfishing” hvilket ganske ligeud oversat betyder ”at søstjerne den”, det beskriver bedst hvad jeg foretager mig, når jeg ligger spredt ud som en søstjerne og soler mig på fordækket.


 


I Calvi havde vi et par dage fri inden vi samlede vores nye charter op. Zuzu og jeg rendte rundt som glade ferieturister på shopping, til stranden og ellers ud og spise og drikke om aftenen. Rigtig velfortjent efter 2 ugers knoklen med familien. Vi havde derefter 3 hele dage til at få handlet ind og sat båden op til nye gæster. Jeg var faktisk helt stolt efter vi fik sat båden op, jeg har jo aldrig rigtig før været ansvarlig for at sætte en båd op. Jeg må indrømme at båden virkelig skinnede og strålede efter Zuzu og jeg var færdige.


 


I Calvi samlede vi vores nye gæster op: To britiske familier med 4 teenagere. De var selvfølgelig vildt imponerede over båden og helt oppe og ringe efter første måltid fra Yves, vores kok.


Beretnings info

 
Travelmarket Danmark
Rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
EmediateAd