Antigua, Part 2
Som ugen skred frem blev det meste af min tid fordelt mellem the mad mongoose Og Leslie, Paul og Jessies Hus. Hus og hus er maaske lidt af en overdrivelse, det er faktisk mest af alt et lille skur. Der er ingen aircondition eller varmt vand men tilgengaeld er det billigt. Hr. Jackson som ejer huset er 95 aar gammel, han kigger tit forbi med fotos eller andet han vil vise os og hver uge er huslejen en ny pris, fordi han ikke kan huske hvormeget han plejer at opkraeve.
Mange aftner bliver brugt paa the mongoose, som er et yachtie gaa i byen/spise sted. Her styrer drengene det lokale poolbord, hvorfor meget tiden selvfoelgelig gaar med at holde titlen vedlige.
Chris, som jo er en del af slaenget, er begyndt at dayworke paa min baad. Det er selvfoelgelig med henblik paa en evt. senere fastansaettelse, hvilket ikke er helt utaenkeligt, da vi jo mangler en del crewmembers.
Jeg besluttede at fordele min jul mellem mine nye venner paa land og crewet. Saa den. 24. dec. blev i selskab med Paul, Leslie, Jessie, Chris, Cassie og Lydia. Lydia er kok og hun tilberedte en rigtig dejlig julemiddag for os alle sammen. Vi brugte dagen paa at slappe af, drikke rompunch og spille bold i Cassie og Lydias have.
D. 25. dec., som jo officiel er jul her tog alle til Nelsons Dockyard, hvor der var livemusik og champange hele formiddagen. Senere tog Leslie, mig og crewet op i Riads (vores 1. engineer) beachhouse. Det smukkeste hus jeg nogensinde har set som taget ud af Femina. Riad havde floejet nogle af hans venner fra London ind for at de kunne holde jul sammen, saa der var ikke sparet paa noget. Ja, i kan jo selv se billederne ubeskriveligt smukt. Huset var i syv forskudte etager med hver sin altan. Og nederste etage havde poolen som hang ud over klipperne. Ja det for ikke at naevne udsigten. Her holdt vi en barbeque og noed ellers dagen i poolen.
Ingen julegaver i aar. Ja, det var i hvert fald hvad jeg troede. Indtil Leah kom tilbage d. 26. Hun havde holdt jul hjemme i Canada, men hun havde vaeret ude og koebe en gave til mig. Hun havde koebt oliefarver, et tegneblyantsaet, en tegneblok og en oliefarveblok til mig. Hun er bare alletiders. Det er dejligt at der stadig er nogle af de gode gamle crew tilbage. Jeg savner helt sikkert stadig Katie, Travis og John, men jeg er samtidig blevet en af de gamle nu og det har jo ogsaa sine fordele i en gruppe. Jeg er spaendt paa at se hvem der bliver ansat, vi er lige nu 5 crewmembers i underskud. Der har vaeret mange til interiew paa baaden, bare til Katies stilling har der vaeret 20 ombord, men ingen endelige beslutninger er endnu blevet taget. Heldigvis er der mange ledige crew i omraadet paa grund af boatshowet, saa vi har mange at vaelge imellem.
Antigua, Part 2
Som ugen skred frem blev det meste af min tid fordelt mellem the mad mongoose Og Leslie, Paul og Jessies Hus. Hus og hus er maaske lidt af en overdrivelse, det er faktisk mest af alt et lille skur. Der er ingen aircondition eller varmt vand men tilgengaeld er det billigt. Hr. Jackson som ejer huset er 95 aar gammel, han kigger tit forbi med fotos eller andet han vil vise os og hver uge er huslejen en ny pris, fordi han ikke kan huske hvormeget han plejer at opkraeve.
Mange aftner bliver brugt paa the mongoose, som er et yachtie gaa i byen/spise sted. Her styrer drengene det lokale poolbord, hvorfor meget tiden selvfoelgelig gaar med at holde titlen vedlige.
Chris, som jo er en del af slaenget, er begyndt at dayworke paa min baad. Det er selvfoelgelig med henblik paa en evt. senere fastansaettelse, hvilket ikke er helt utaenkeligt, da vi jo mangler en del crewmembers.
Jeg besluttede at fordele min jul mellem mine nye venner paa land og crewet. Saa den. 24. dec. blev i selskab med Paul, Leslie, Jessie, Chris, Cassie og Lydia. Lydia er kok og hun tilberedte en rigtig dejlig julemiddag for os alle sammen. Vi brugte dagen paa at slappe af, drikke rompunch og spille bold i Cassie og Lydias have.
D. 25. dec., som jo officiel er jul her tog alle til Nelsons Dockyard, hvor der var livemusik og champange hele formiddagen. Senere tog Leslie, mig og crewet op i Riads (vores 1. engineer) beachhouse. Det smukkeste hus jeg nogensinde har set som taget ud af Femina. Riad havde floejet nogle af hans venner fra London ind for at de kunne holde jul sammen, saa der var ikke sparet paa noget. Ja, i kan jo selv se billederne ubeskriveligt smukt. Huset var i syv forskudte etager med hver sin altan. Og nederste etage havde poolen som hang ud over klipperne. Ja det for ikke at naevne udsigten. Her holdt vi en barbeque og noed ellers dagen i poolen.
Ingen julegaver i aar. Ja, det var i hvert fald hvad jeg troede. Indtil Leah kom tilbage d. 26. Hun havde holdt jul hjemme i Canada, men hun havde vaeret ude og koebe en gave til mig. Hun havde koebt oliefarver, et tegneblyantsaet, en tegneblok og en oliefarveblok til mig. Hun er bare alletiders. Det er dejligt at der stadig er nogle af de gode gamle crew tilbage. Jeg savner helt sikkert stadig Katie, Travis og John, men jeg er samtidig blevet en af de gamle nu og det har jo ogsaa sine fordele i en gruppe. Jeg er spaendt paa at se hvem der bliver ansat, vi er lige nu 5 crewmembers i underskud. Der har vaeret mange til interiew paa baaden, bare til Katies stilling har der vaeret 20 ombord, men ingen endelige beslutninger er endnu blevet taget. Heldigvis er der mange ledige crew i omraadet paa grund af boatshowet, saa vi har mange at vaelge imellem.
Antigua, Part 2
Som ugen skred frem blev det meste af min tid fordelt mellem the mad mongoose Og Leslie, Paul og Jessies Hus. Hus og hus er maaske lidt af en overdrivelse, det er faktisk mest af alt et lille skur. Der er ingen aircondition eller varmt vand men tilgengaeld er det billigt. Hr. Jackson som ejer huset er 95 aar gammel, han kigger tit forbi med fotos eller andet han vil vise os og hver uge er huslejen en ny pris, fordi han ikke kan huske hvormeget han plejer at opkraeve.
Mange aftner bliver brugt paa the mongoose, som er et yachtie gaa i byen/spise sted. Her styrer drengene det lokale poolbord, hvorfor meget tiden selvfoelgelig gaar med at holde titlen vedlige.
Chris, som jo er en del af slaenget, er begyndt at dayworke paa min baad. Det er selvfoelgelig med henblik paa en evt. senere fastansaettelse, hvilket ikke er helt utaenkeligt, da vi jo mangler en del crewmembers.
Jeg besluttede at fordele min jul mellem mine nye venner paa land og crewet. Saa den. 24. dec. blev i selskab med Paul, Leslie, Jessie, Chris, Cassie og Lydia. Lydia er kok og hun tilberedte en rigtig dejlig julemiddag for os alle sammen. Vi brugte dagen paa at slappe af, drikke rompunch og spille bold i Cassie og Lydias have.
D. 25. dec., som jo officiel er jul her tog alle til Nelsons Dockyard, hvor der var livemusik og champange hele formiddagen. Senere tog Leslie, mig og crewet op i Riads (vores 1. engineer) beachhouse. Det smukkeste hus jeg nogensinde har set som taget ud af Femina. Riad havde floejet nogle af hans venner fra London ind for at de kunne holde jul sammen, saa der var ikke sparet paa noget. Ja, i kan jo selv se billederne ubeskriveligt smukt. Huset var i syv forskudte etager med hver sin altan. Og nederste etage havde poolen som hang ud over klipperne. Ja det for ikke at naevne udsigten. Her holdt vi en barbeque og noed ellers dagen i poolen.
Ingen julegaver i aar. Ja, det var i hvert fald hvad jeg troede. Indtil Leah kom tilbage d. 26. Hun havde holdt jul hjemme i Canada, men hun havde vaeret ude og koebe en gave til mig. Hun havde koebt oliefarver, et tegneblyantsaet, en tegneblok og en oliefarveblok til mig. Hun er bare alletiders. Det er dejligt at der stadig er nogle af de gode gamle crew tilbage. Jeg savner helt sikkert stadig Katie, Travis og John, men jeg er samtidig blevet en af de gamle nu og det har jo ogsaa sine fordele i en gruppe. Jeg er spaendt paa at se hvem der bliver ansat, vi er lige nu 5 crewmembers i underskud. Der har vaeret mange til interiew paa baaden, bare til Katies stilling har der vaeret 20 ombord, men ingen endelige beslutninger er endnu blevet taget. Heldigvis er der mange ledige crew i omraadet paa grund af boatshowet, saa vi har mange at vaelge imellem.