Efter 30 timers soefart naaede vi Bahamas. Klokken var ca. 9 om aftenen og vi skulle kaste anker paa min vagt. Crewet skiftes i hold af 2 og 2, til at holde wacth. Det var en meget speciel oplevelse at vaere med at at parkere, den 193 ft. skude + vores "lille" 42 ft. fiskerbaad "Chunda", som vi slaeber efter Dolche.

Det var moerkt udenfor, men stadig utroligt varmt. Luften, der af den kraftige vind var blevet fyldt med saltvand, piskede mod styrhusets ruder og gjorde det endnu svaeere at navigere i natten. Oppe i styrhuset var kun mig og Anthony (vores Kaptajn), mens drengene forsoegte at holde stand ude paa daekket kun faa minutter fra at lade ankeret falde. 2 af drengene var hoppet paa Chunda for tjekke vanddybden omkring Dolche. Alle er vi udstyret radioer, men naar vinden er lige paa og adrenalinen pumper, kan det stadig vaere svaret at kommunikere. Saa efter haarde anstrengelser og en del viften med armene fik vi endelg kastet anker - paa en tropisk stjerneklar nat i ly for stormen af en ubeboet bountyoe.

Et mindst lige saa smukt syn moedte mig, da jeg naeste morgen (6.30) startede paa arbejde. Her er vandet nemlg fuldstaendig lyseblaat og strandene hvide som det reneste sne. Efter Mr. and Mrs. havde faaet deres morgenkaffe med aeg - var de klar til at tage Chunda ud og fiske. Mr. M. er en meget ivrig og dedikeret lystfisker - det vaerende paa trods af, at at han er an skaerk allergi overfor fisk. Saa han kan hverken roere eller smage hvad han fanger.

Mr. And Mrs. er vaek paa Chunda det meste af dagen, hvlket giver den del af crewet, som ikke er med paa fiskerbaaden, ro til at arbejde og holde middagspause og bade lidt. I morgen er jeg blevet invteret med ud paa Chunda - det er en ret stor gestus, for normalt er det kun drengene der kommer med.