Vi havde godt hørt, at området hernede ville være smukt, ogdet lever det fulde op til. Byerne ligger som perler på en snor ud til vandet med bjerget knejsende bagved,flot grønt med frodig  og  spændende vegetation, slugterne skærersig gennem landskabet og mange steder høres der liflig rislen fra de mangevandløb. Byen Camogli er meget lille og består reelt af en omfartsvej, hvortrafikken er intens på den meget smalle vej, en hovedgade, der primært er forgående, hvor der ligger en masse små forretninger, cafeer og vinbarer, og såstrandpromenaden med alle restauranterne, cafeerne, enoteca’erne og ikke mindstis-boderne, hold op, hvor spiser italienerne mange og meget is.  Stranden ligger således midt i byen ogbestår primært af sten, men det afholder ikke folk for at ligge der. Byen erret velholdt, de fleste huse ser relativ nymalede ud og de er meget farveglade,så det er en fornøjelse at se på. Uanset hvor i byen man går, hænger vasketøjetud  foran vinduerne, så herudstiller man gerne sit rene vasketøj. Den værste turistsæson er ovre, så ilfgde lokale, er der ingen mennesker i byen, men det holder ikke stik, og vi eroverrasket over, hvor mange biler, der kan proppes ind i så lille en by.

De ”private villakvarterer” ligger så op af bjerget som et amfi-teaterog vi bor ca. 1km fra centrum, hvilket giver ømme pusselanker, når vi et pargange om dagen skal gå ned til byen, for det er rimeligt stejlt, men det erværre, når vi skal hjem, for så går det dobbelt så stejlt op.   

Lørdag eftermiddag fortalte vores "landlord"/udlejerenUlrik i baghaven, at der skulle være stort fyrværkeri i nabobyen Recco omaftenen, så hvis vi gik op til San Rocco på bjerget ved siden af, ville vi haveflot udsyn. Det tog 10 min. at gå ned i dalen og 15 minutter at gå stejlt op,herunder passere 710 trin, så min skjorte var gennemblødt, da vi kom op.

Fandt en restaurant, fik spist,betalt  og kl. 23 var vi klar vedkirken med den bedste udsigt til fyrværkeri - men nej, det var derIKKE, det var først til September.

Ned gennem slugten i mørke,enkelte lygter, så vi var glade for vores pandelamper

Hvad gør man en stille søndag når man er på ferie – spiserbrunch i byen ? går på stranden og fiser den af ? bliver hjemme og sover længe?? Nej, man leger bjerggeder, så vi besluttede os for at krydsePortofino-halvøen, hvor turen tager afsæt i San Rocco, hvor vi sluttede lørdagaften af.  Så historien gentog sig medde 710 trin og lange passager op til toppen, hvor ruterne startede. Vivalgte  primært at gå overbjergtoppen, da der flere steder mod kystlinjen ville være meget stejlt neduden den store afspærring, og der var mulighed flere steder for at vælgealternative ruter. Det var hårdt !! På den første halvdel, hvor det gik op, vardet på smalle stier over trærødder, klippeområder og løse sten, men skoven var flot og udsigten, når vi komtil kanterne, utrolig flot over havet. Vi kunne se byerne langs kysten, blandtGenova, som ligger ca. 35 km herfra. Jeg havde heldigvis taget flere t-shirtsmed, og det var godt, for de fik ”deres eget liv”, jo længere vi kom frem, sådet var rart at have en tør polo i baghånden, da vi nåede Portofino efter ca.10-12 km tur på 4 timer.

Portofino er den fine dyre by hernede, og det bar havnenogså præg af, for der lå et par store yachter, hvor ejerne eller snarere dereselskerinder var på shopping i Gucci, Versace, Dior – og andremærkevareforretninger, hvis ikke de luftede juvelerne og botox-læberne pårestauranterne over et glas champagne.

Vi tog en båd derfra til S.Fruttuoso, hvor vi skiftede tilen ny båd, der sejlede os hjem.

Den aften blev vi hjemme og spiste, samtidig med vi plejedede meget ømme ben med god rødvin.

Vi har været en tur i Genova, hvor centrum er en sjovblanding af gamle ejendomme i meget smalle gader (meget smallere end i Nice) ogrigtig brede boulevarder med kæmpestore paladser, der er rigt udsmykket, såvelpå facaderne som indenfor i porte, opgange og gårde. Der er en livlig handelmed mange spændende forretninger, både til rimelige priser og så alle de dyremærkevare, vi er vant til. Havnen er enorm stor og delt op i mange sektioner,så vi så kun en del af del. På molerne er der opstået en ny kultur med cafeerog restauranter i stueetagen og beboelseslejligheder ovenpå. Her ligger de rigtig store yachts også, ogdet kunne være sjovt at gøre op, hvor mange milliarder, der ligger for langsmolerne. 

Vi fik shoppet lidt, dvs at det var primært Erik, der fikluftet MasterCard’et, da der blev købt lækre italienske skjorter tilarbejdsbrug til en rigtig fornuftig pris under en dansk udsalgspris.

Vel tilbage i Camogli foretog vi et strategisk valg, så vi idag ikke skulle gå så meget mere. Vi lavede cafe og barshopping i selve byenmed indlagte slentreture mens Erik legede japaner, så der bliver flere godefotos at kigge på. På den måde tilbragte vi lige lidt flere timer i voreshyggelige værtsby, inden det blev tid til aftensmad, som kunne indtages således,at der kun var en gang hjem op til lejligheden af de stejle gader og trapper.  Cafe og barshopping hernede i byen er iøvrigt i sig selv en form for spisning. Såsnart man bestiller en drink udløsesder straks en række forskellige småtapas – chips og oliven er typisk fastindslag, og derudover kan der være en række andre delikatesser – små stykkerlasagne, omelet lign. ting med grønt, pizza stykker og/el. ristet brød meddiverse dressinger eller tomatstykker på. På Enotecaerne gentager spiseshowet sig og dertil købes så forskelligeglas vin – deres vin-menukort er vældigt omfattende. Har madørerne det godt??No answer is needed.