Jo, det var en korrekt beslutning at stoppe ved Adams Peak,for knæet markerede sig resten af dagen, men så var det heldigvis ogsåoverstået.

Området er the-land, the buske så langt øjet rækker, og nårman så har kørt nogle kilometer, er der atter the-buske, så langt øjet rækker,Flotte står buskene der, mørkegrønne forneden med de gamle blade, lidt lyserepå midten og de friske spæde lysegrønne skud, der kun venter på at bliveplukket og bearbejdet til the.

På vej gennem en by røg vi ind i en hindu-festival, hvor delokale indbyggere under dans, musik og festivitas trækker en religiøs figur påen vogn rundt i byen. Der var to optog, og vi måtte selvfølgelig ud og følgemed i det største af dem. Lige pludselig drøner der yderligere et ”optog” forbios, som var en muslimsk begravelse. En kiste blev båret på skuldrene af 6 mand,og i meget højt tempo, nærmest løb passerede følget på ca. 50 mænd forbi os.Senere kom vi forbi kirkegården, hvor det resterende følge ventede og igen vardet udelukkende mænd.

Der var flere meget smukke steder, hvor vi stoppede ogfotograferede, herunder ved Dewons waterfalls, som er ganske smukke. Vejret varmeget omskifteligt, men overskyet hele dagen, og indimellem kom så regnen. ByenNuwara Eliya ligger højt, ca. 2.000 m højde, så der er meget dis og tåge,ligesom det hele forekommer klamt.

Under vores første rundtur i byen besøgte vi et par af delokale kirkegårde, og på et tidspunkt blev vi kontaktet af et par gutter, derlige skulle høre, hvor vi var fra. Den ene talte fremragende engelsk, så vi gikog fik en god sluder. Han var bankbank og arbejdede i den lokale afdeling afCommerciel Bank, men havde fri på grund af helligdagene. Vi begyndte at manglerupee, så vi var velkommen til at besøge ham næste morgen, så skulle han nokvære os behjælpelig.

Det gjorde vi selvfølgelig, og han blev glad og faktiskstolt over, at vi kom, så alt blev ryddet, så vi kunne sidde ned og få ensludder, mens der blev talt penge og udfyldt blanketter i et væk. Den slagsskal jo kontrolleres, så de andre kunder måtte vente, da hovedkassereren understor opmærksomhed modtog vores dollar og returnerede et ca. 2 cm tykt rupeebundt.

Det er som sagt theens højborg, så vi tog på thefabrik  for høre om og se processen, hvilket varmeget interessant, idet vi startede med at smage et af deres produkter indenrundvisningen. Fabrikken lå selvfølgelig i bjergene omgivet af smukke themarkerpå skråningen og havde 1000 mand beskæftiget, herunder 600 kvindeligetheplukkere. Dyb respekt for dem – de arbejder fra 8.30 til 16.30 hver dag åretrundt – også i regntiden, går rundt på stejle skråninger, nogle i klip klapsandaler, andre i bare tær og slæber deres tunge sække på ryggen. De skal nå atplukke mellem 15 og 20 kg topskud om dagen, og for det får den fyrstelige lønaf 750 dk om måneden (iflg the guiden)

På vejen derfra var jeg så heldig, at der blev plukket thepå en mark lige ud til vejen, så japaneren gik amok og få nogle gode skud ikameraet, hvad er mere sri lankansk end en flok kvindelige theplukkere ?

Iflg vores bog, skulle der være gode muligheder for at se fuglei et område ved søen, så det kørte vi efter, idet vi selvfølgelig havdebemærket, at vi skulle betale for det, men pyt, det drejede sig kun om 100rupee pr mand (bogen er fra 2011, så det er nok 2010 priser) Inflationen erunægtelig kommet til Sri Lanka for så vidt angår turisterne, for da vi fandtområdet, var det et lille stykke skov, hvor vi kunne gå en ca 2 km rundtur,hvis vi ellers lige ville slippe 2.500 rupee  i alt – NEJ – det ville vi ikke, så vi kørte retur til byen,hvor vi gav Somes fri, og i stedet daskede rundt.

I Adams Peak havde vi mødt og snakket en del med en tyskgut, der rejste alene rundt, og ham rendte vi atter på en aften, hvor vi villespise på hotellet. Der sad han og ventede på sin mad, så vi slog os ned ogsludrede. Der var ikke restaurant, hvor han boede og de havde anbefalet ham atgå på vores hotel og spise. I Sigiriya mødte vi et ungt dansk par, Nicolai ogMarie, som vi er rendt på i samtlige byer på ruten.

Det er tydeligt, at mange rejser samme rute som os, så vigenkender flere undervejs, som vi har set tidligere, og bl.a. en fransk gruppe,som vi mødte og snakkede med i Kandy, rendte jeg på flere gange på Adams Peak,og en tysk familie har vi nu set og hilst på i flere byer.

Fra N.E. skulle vi videre til Ella, og det skete med tog,hvilket var en sjov oplevelse. Vi blev kørt til en stationsby lige udenforN.E., hvor vi skulle med toget kl. 12.15 og det var i første omgang kunforsinket et kvarter, så en time og der kom hele tiden flere passagerer til, såguiderne blev lidt bekymret, om der nu også ville være pladser til hele dendanskerkoloni, der var samlet, for alle CC Travels gæster i området, skulle påden tur. Da toget langt om længe kom, kastede vores chauffør sig ind i1.kl.vognen for at skaffe os plads, hvilket lykkedes for alle.Chaufførerne/guiderne kørte så vognene med alles bagage til Ella, hvor vi blevgenforenet og kørt til vores respektive hoteller.

Det var en smuk tur med toget gennem landskabet, men detblev delvist ødelagt af en kraftig regn, der desværre betød, at det varnødvendigt at lukke vinduerne og udsigten blev spoleret af tåge og dis.

Ella er en typisk stationsby eller gennemgangsby, hvorturisterne har en enkelt overnatning, inden man drager sydpå, enten til YalaNationalpark eller strandområderne ved Galle eller Benota, syd for Colombo.Byen ligger fantastisk smukt i bjergene og mod syd går Ellas Gap som en dybkløft, der langsomt går over i det flade syd, og det siges, at man i klart vejrkan se havet, ca 70 km derfra.

Vores hotel lå langt fra alfavej, men havde den mestfantastiske udsigt fra såvel restauranten som værelserne, så vi nød både densolnedgang, der ikke var der !! og ikke mindst solopgangen næste morgen, hvorvi satte vækkeuret til 6.15 for blot at sidde i fred og ro og nyde solopgangen– og se, den kom………hurra, the sun is back.