Tioman - verdens flotteste ø (i 1970)
Vores foerste stop i Malaysia var oen Tioman, som Time magazine udnaevnte til en af verdens flotteste i 1970. Efter at have tilbragt et par dage paa (den befolkede) vestkyst flygtede vi fra alle de andre backpackere over til (den relativt ubefolkede) oestkyst. Her ligger landsbyen Juara nemlig godt afskærmet af bjerge og tæt regnskov, og man kan kun komme dertil med 4-hjulstraekker eller båd.  Juara viste sig at vaere paradis på jord og kysten var fyldt med smukke koralrev, hvilket var ret heldigt da vi ud over at sove på stranden også tog et dykkercertifikat. Mens andre sidder i et svømmebasin og laver tekniske øvelser, der sad vi ude midt i et tropisk koralrev - stik den alle jer der tager sådan noget under ordnede forhold og ikke i et skur på en strand i Malaysia. Fyren der ejede dykkerbiksen var gammel militaerdykker og temmelig upædagogisk, men vores instruktør var yderst kompetent og ham havde vi nogle gode dage med. Vi har indtil videre haft 6 rigtige dyk til diverse koralrev og skibsvrag forskellige steder i Malaysia og har været nede paa 24m som det dybeste. Under opholdet paa Tioman blev vi desuden gode venner med et engelsk par, Benji og Dee, som vi tilbragte meget tid sammen med og senere fulgtes med til Kuala Lumpur.

Kileremme og Kuala Lumpur
Busturen til Kuala Lumpur blev en smule laengere end vi havde regnet med da vi lige skulle igennem 3 kileremme og 2 busser inden vi nåede hele vejen frem. Vi havde heldigvis selskab af Benji og Dee, så det var egenligt meget hyggeligt at side der i vejkanten mens de endnu engang måtte skifte kilerem. Kuala Lumpur var en herlig blanding af økonomisk vækst og asiatisk kaos/charme. Især de berømte Petronas Towers var vi begge yderst imponeret over - det er virkelig arkitektur i verdensklasse! Rygterne går dog at byggeriet har kostet store mængder fattige arbejdere livet og at bygherrerne ligefrem skulle have spekuleret i forholdet mellem arbejdsforhold og dødsfald. Som så mange andre storbyer i Malaysia har Kuala Lumpur både muslimske, indiske og kinesiske områder, så der er mad, musik og kultur fra hele asien bag ethvert gadehjørne. Selvom muslimer har flere officielle rettigheder er tolerencen mellem de forskellige befolkningsgrupper overraskende stor og man ser et meget stort antal muslimske kvinder med slør og det hele i offentlige stillinger som eks. politibetjente osv.

Motorcycle Mania
Efter Kuala Lumpur tog vi op i bjergene til et omraade i ca. 1,5km højde kaldet Cameron Higlands. Her var utroligt smukt (se billederne) og her opdagede vi et (for os) helt uudnyttet potentiale ved at rejse i asien - de asiatiske "motorcykler". Overalt kører der tusindvis af 100cc scooter/motorcykler, som de lokale bruger til at fragte alt mellem himmel og jord. Det er eksempelvis ikke usævanligt at man ser far, mor, 2 boern og bagage paa en motorcykel. Her er det dog væsentligt at påpege at selvom de asiatiske motorcykler ligner europæiske scootere lidt, så sidder man ikke hjælpeløst med samlede ben oven på to små fede hjul (Håbløs konfiguration). Istedet sidder man over skrævs imellem 2 reelle hjul, hvorfor man har samme balancepotientiale som ved en normal motorcykel og derfor let kan køre både stærkt og med overlæs hehe. Anyway, saa opdagede vi hvor effektivt og billigt man kan transportere sig selv omkring paa disse og hvor dejligt det er at slippe væk fra byerne og komme ud på landet. Det er desuden heller ikke helt uvæsenligt at de er enormt sjove at køre på - især i tæt asiatisk trafik eller på de små snoede bjergveje. Trafikken i Paris kan godt gå hjem og vugge! Vi har sidenhen kørt rigtig mange kilometer på motorcykel i alt slags vejr og i alt slags terræn + fedt! En motorcykel koster ca. 30 kr for 24 timer, har en økonomi på minimum 30km/l og kan let presses over 100km/t - hvilket man ikke kunne sige om vores ellers elskede Nissan i New Zealand. (Det skal dog i parentes bemærkes, at vi en enkelt gang fik Vanetten op på 120, men det var i frigear ned ad bakke ... og var YDERST ubehageligt!) Benzin koster forresten 4kr/l i Malaysia.

Historien om dengang vi fik brune ben
Udover Tioman har vi også været på 2 andre tropeøer - Perhentian og Langkawi. Her har vi sovet på nogle af de smukkeste palmestrande vi endnu har set og dykket/svømmet/snorklet blandt det mest utrolige dyre og planteliv.  Vi har lejet motorcykler (surprise) og besøgt alle de halvprivate "resort-strande", hvor sådan nogle som os ellers aldrig ville have haft mulighed for at komme. Vi er blevet spist levende af alskins dyr i dyner, puder og lagner. Vi har sejlet i de vildeste motorbåde. Vi har fået nogenlunde brune ben og fødder, hvilket ellers skulle tros umuligt (måske mest for Lars' vedkommende) og man kan faktisk se et solbrændt aftryk af sandaler, badebukser osv (ømt syn!). Og så har vi også slappet helt vildt meget af.

Charme fra kolonitiden
Midt imellem alt baderiet havde vi lige nogle dage på Penang, hvor hovedstaden Georgetown stadig har mange tydelige levn fra kolonitiden. Penang konkurrede i mange år med Melaka (Malakka) og Singapore om at blive regionens førende handelshavn, men måtte dog se sig slået af Singapore, hvorfor Singapore i dag ligner en moderne amerikansk storby, mens Georgetown på mange måder har samme atmosfære som Singapore (sandsynligvis) havde for 50 år siden. Georgetown og resten af Penang kan forresten i høj grad anbefales at udforske på asiatisk motorcykel. Bjergveje, fiskerlandsbyer, templer og mange andre gode ting gemmer sig lige rundt om næste sving.

Tak for jeres opmærksomhed

Vi har nu taget en 20-timers togtur til Bangkok, hvor vi er ved at forberede os på hjemturen. Der kommer derfor ikke flere beretninger eller billeder op på siden (æv hva) for nu vil vi istedet glæde os til at komme hjem og belæmre jer med anekdoter og billedshows istedet - er det ikke herligt! Tak for alle jeres hilsner og mails mens vi har været afsted og så ses vi ellers om et par dage.

Jens og Lars Bo