Efter Queenstown satte vi fulde sejl imod vestkysten, da vi foelte at tiden loeb fra os. Ude paa vestkysten fandt vi seje gletsiers, flotte klipper og ca. 9 mia sandflyer, der alle ville have vores blod. En sandflue er en lille adraet myg, der isaer tives i solskin, hvorfor de naturligvis er umulige at undgaa i dagstimerne. Imellem os fik vi nok omkring 100 myggestik og turen nordpaa gik i hoej grad med at undgaa sandfluerne - de skulle indre mindre end udrydes! Efter at have krydset over den nordlige ende af sydoen tog vi faergen til Wellington, hvor en ganske uventet oplevelse ventede os.

Lidt nord for Wellington bor nemlig Wendy, Dennis og Mark, som vi havde truffet nede sydpaa, hvor de havde givet os et tlf-nummer og en opfordring til at kigge forbi - hvilket vi gjorde. Udstyret med vin og blomster tog vi derfor paa visit for en aften, men endte med at blive der i 4 dage. De var helt utroligt gaestfrie og trods alle vores forsoeg paa at sige fra endte det alligevel med at vi blev temmelig forkaelet med mad, seng, bad, toejvask osv. Under vores ophold var vi bl.a. ude at koere offroad, til lokalopgoer i rugby, paa visit ved venner og bekendte, og endelig var vi til en aegte kiwi gudstjeneste! Folk hernede er meget religioese og da vi fik chancen for at tage med Mark i kirke slog vi til. Det var en keampe oplevelse! Alle folk stod med opstrakte arme mens et band spillede kristens rock/pop og raabte "halleluja", "praise the lord" osv. Temaet var "the healing hand of God", hvorfor der selvfoelgelig fandt en masse-healing sted, og kirkegulvet var fyldt med besvimede mennesker, der netop havde modtaget, ja, "the healing hand of God". Bagefter var der kaffe og kage, og vi fik moedt en soerens masse mennesker, der alle lige ville hen og sige hej til gaesterne fra Danmark. Selvom de var skoere med deres religion var de meget venlige og aabne overfor os og vores egen religioese overbevisning kom aldrig paa tale (heldigvis).

Efter Wellington tog vi videre nordpaa, hvor vi sidenhen har helliget os lange gaature paa diverse vulkaner og koereture i smukke groenne bakker. Vi startede med en tur paa Mt Taranaki, der ligger helt ude ved kysten, hvorfra vi tog en hyggelig landevej kaldet The Forgotten World Highway (highway 45) til Tongariro National Park. Her gik (kravlede) vi op paa Mt Ruapehu og Mt Ngauruhoe (Mt Doom fra LOTR). Paa Mt. Ruapehu kunne man tage en guided tur til toppen, men det var vi for naerige til saa vi gik selv og kom da ogsaa temmeligt langt op, men kunne ikke komme hele vejen da gletsierhuller og stenskred gjorde det for farligt. Paa Mt Ruapehu kunne man dog tage en skilift et godt stykke op paa bjerget, saa det var lidt snyd da vi ikke skulle starte fra bunden. Dagen efter besteg vi istedet Mt Ngauruhoe (2291m), hvilket var ekstremt haardt og ekstremt fedt for man skulle igen selv planlaegge sin rute og der var ingen officiel sti. Da vi skulle ned kunne vi desuden "glide" hele vejen ned, hvilket var mega sjovt og sikkert ogsaa temmelig farligt hehe.