Travelmarket Danmark
Vælg land:
Log ind
 

Gratis Rejsedagbog

 

 
oceanien » Beretninger » Bil & bjerge, bjerge & bil

Bil & bjerge, bjerge & bil

Hej igen, allesammen

Siden I sidst hoerte fra os, har vi faaet fat i en bil. En gammel en, skulle vi hilse at sige! Det er en '90 Nissan Vanette med indbygget madras bag saedet, saa man kan sove ganske glimragende. Samtidigt var den udstyret med campinggrej, dyner og puder, service, campingstole og meget andet godt. Den er imidlertid ogsaa udstyret med noget saa bizart som en 1,2 liters motor, der yder omtrent to heste og en pony. Kombineret med fire gear er topfarten omtrent 80 km/t, hvilket er det nye 100. Vi har dog begge erhvervet os symaskine-koerekort i boernehaven, saa det gaar, selv om der skal rodes en del i gearkassen for at forcere alt andet end lige vej (og det er der ikke saa meget af hernede).

Vi fik dog hele molevitten - samt vejhjaelp og ansvarforsikring - for under 10.000 danske.

Lars er p.t. ved at uploade nogle billeder. Vi haaber det lykkes. Ellers maa I endnu engang vente lidt.

Naturen fascinerer os gang paa gang. Efter Christchurch, hvor vi landede og koebte bilen, koerte vi mod Lake Tekapo og videre til Mount Cook ( http://en.wikipedia.org/wiki/Mount_Cook ). Her var vi paa diverse gaature. Foerste dag gik vi paa en "familietur" med to vilde haengebroer, samt en passage, hvor man ikke maatte standse, da der var overhaengende fare for at faa faldende sten i hovedet! Dagen efter tog vi paa en "tramping-tur", der skulle vise sig at vaere stadiet lige foer decideret klatring. Det var utroligt flot og ufatteligt haardt.

Nu befinder vi os i Cromwell ( http://maps.google.com/maps?f=q&hl=en&geocode=&q=cromwell,+nz&ie=UTF8&ll=-44.996854,169.19632&spn=3.504085,7.404785&z=7 ), hvor der skal provianteres inden vi koerer videre syd-oest paa for at finde et sted at overnatte.

Vi har det perfekt, oplever en masse og hygger os hver aften med mad over campingblus og oel i solnedgangen. I dag er der naesten skyfrit og temperaturen maa vaere midt i tyverne (dog ca. 92 gr. paa denne netcafe).

Haaber I har det godt, og at vinteren er ved at vaere ovre.

 

 - Lars & Jens

Beretnings info

 
Travelmarket Danmark
Rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
EmediateAd