Rotorua d. 22/2

Mandag morgen starter tidligt, da vi allerede bliver hentet af KIWI bussen klokken 7.15 ved vores hostel. Vi piver lidt, da vi har ret ondt i benern, men af lidt forskellige grunde. Fie er meeeget solbrændt bag på benene, på trods af et stort forbrug af faktor 30 dagen før. Dittes ben er derimod meget ømme, da vi aftenen før besluttede at vi ville løbe en tur i Mercury bay i det gode vejr. Så da vi starter busturen op med en lille ”bush-walk” må vi kæmpe lidt for at komme igennem. Turen er dog rigtig flot og vi fik taget nogle rigtig gode billeder. Vi går blandt andet over 3 hængebroer, og der står tydeligt på et skilt at der max må være 10 personer på broerne af gangen. Men alle KIWI bussen 40 unge mennesker tramper selvfølgelig over på en gang og hopper og danser, så vi er meeget lettede når vi når den anden side alle tre gange. På turen kommer vi også igennem nogle tunneller, hvor et lille guldmine tog engang kørte. Her er kulsort, så jeg må derfor tage billeder med blitz hele vejen igennem for at kunne se i små glimt hvor vi er på vej hen. Senere på dagen stopper vi i ”Hobitton”, en lille by hvor noget af ”Ringenes Herre” er blevet filmet. Der er dog ikke så meget tilbage at se, så vi stopper kun kort for frokost. Efter et par timer mere i bus kommer vi til vores slutdestination ”Rotorua” – en by der lugter af rådne æg! Byen er nemlig et stort gammelt vulkan krater, så fra jordens indre siver der stadig en masse gasser op som lugter rigtig dårligt. Men lugten vender vi os hurtigt til og det afholder os ikke fra et ligge et par timer i parken og hygge os. Om aftenen har vi bestilt billetter til et show der skal vise en masse om den gamle ”Maui”-kultur. Mauierne var de første mennesker der kom til New Zealand for laang tid siden og er stadig en stor del af NZ i dag. Da KIWi har råddet os til at være lidt kulturelle er vi en hel bus der kører ud til showet. I bussen lærer vi nogle ord på Maui-sprog og vi skal også udvælge en ”chief” som skal repræsentere vores bus/tribe om aftenen. Byen vi kommer ud til er en kopi af en ægte Maui-by og vi starter med at se en velkomst-ceremoni. Inden det starter bliver vi bedt om hverken af grine eller smile når showet starter, hvilket var ret svært da krigerne der dansede rundt rullede med øjnene, gjorde mærkelige ting med tungen og ikke mindst sagde meget mærkelige lyde. Men vi holdte masken (sådan næsten da) og kom bagefter ind i den lille by. Her så vi både sang og dans, som de bare havde styr på. Aftenen sluttede med en stor buffet, hvor alt maden var lavet på deres traditionelle måde, på nogle varme sten under jorden. Det var virkelig lækkert, især fordi vi allerede nu har vænnet os til ”backpacker-mad” som består af de billigste ting fra supermarkedet. Vores KIWI chauffør havde endda opfodret os til at ”opføre os som grise” og spise for den næste uge hvis vi kunne. I bussen på vej hjem havde vi en virkelig sjov Maui dame som chauffør og hun fik de forskellige nationaliteter i bussen til at synge deres nationalsang. Ca. 20 var fra England, et par stykker var fra Australien, og så var der også to danskere. Så der sad vi helt alene i en fyldt bus og sang ”der er et yndigt laaaaaaand” for alle de andre(det var en ret sjov og anderledes oplevelse) :D

Waitomo d. 23/2

Vores første stop på turen fra Rotorua til Waitamo var ude på landet hvor vi skulle se et ”Farm-show”. Dette inkluderede 19 får, en ko, 3 ænder, hyrde-hunde og et par søde lam. Det var virkelig underholdende, helt utroligt hvad de kunne få fårene til at gøre! Vi så også et får der blev klippet på scenen, det så virkelig vildt ud, men vi regnede med at han havde styr på hvad han gjorde. Hele showet er en stor turist attraktion i Rotorua så der var derfor rigtig mange mennesker udover os (vi var de eneste fra DK). Der var en stor gruppe fra Korea, og under showet var det næsten lige så sjovt bare at kigge på dem og se hvordan de opførte sig. De er utrolig underholdene at se på, med deres sjove tøj, mavebælter, solbriller, kæmpe kameraer osv… virkelig ægte turister! Hvad mon de tænker om os? Når der skete noget sjovt eller der kom et nyt får på scenen var de heelt vilde og råbte hele tiden ”iiiihh, ååååhh, aaahhhh” og rejste sig hele tiden op for at få et billede. Lidt sjovt at se hvordan de i andre lande gerne vil gøre sig bemærket, hvor vi i DK ikke er helt så vant til at ”skabe” os på den måde –folk kæmpede mildest talt om de få ”heldige”pladser på scenen :D Men go Korea! Efter farmshowet kørte vi til en lille adventurepark hvor man kunne prøve forskellige aktiviteter der gerne skulle få adrenalinen til at pumpe lidt. Vi prøvede dog ikke noget her, da vi senere på dagen havde meldt os til ”Black water rafting”. På vejen videre til næste stop, Waitomo, stoppede vi et lille sted hvor man også klipper kaniner, præcis på samme måde som fårene. Da kaninen er en del mindre blev den spændt helt ud i alle fine ben, ligesom en pattegris der skal steges (man kunne også dreje kaninen rundt). Det så ret vildt ud og mange af pigerne kunne slet ikke holde ud at kigge på det, men de fik os overbevist om at kaninen ikke tog skade af det, og at den faktisk ville dø af varme hvis ikke den blev klippet ofte, godt så. Bagefter kørte vi helt til Waitomo hvor vi skulle sove. I bussen havde vi tilmeldt os black water wrafting som foregår i en masse grotter, mange meter , under jorden. Vi blev udstyret med våddragt, støvler, en hjelm med pandelampe og vigtigst af alt, de gummiring vi skulle flyde rundt i nede i grotterne. Nede i grotterne ville vi komme til to vandfald som vi skulle hoppe ned af, så inden vi begav os derned, skulle vi lave et test spring fra en bro ned i en å. Når man hopper ud fra et vandfald med en badering hopper man med ryggen til vandet, placerer baderingen bagpå og hopper langt bagud, hvorefter man lander på røvet i baderingen, kommer kort under vandet og så op til overfladen igen. Det var vildt bare at hoppe ned i åen så vi ville ikke tænke på hvor høje vandfaldene var nede i grotterne. Men af sted kom vi, og det skal lige siges at der er KULsort nede i tunnellerne og meget smalt. Vandet var utrolig koldt, og våddragten blev hurtigt fyldt med vand. Det første vandfald var kun omkring 1 meter, men det var alligevel skræmmende at hoppe på den specielle måde ned i helt sort mørke, når vores guide råbte ”1, 2, 3 JUMP”. Næste vandfald var ca. det dobbelte og medførte en del hvin fra pigerne – but we did it! Ellers flød vi i en lang ”slange” hvor alle holdte fast i hinandens støvler. Når vi slukkede pandelamperne var loftet fyldt med ”glowworms”, nogle små orme som lyser op ligesom en stjernehimmel. Det var virkelig flot og helt specielt at flyde i total mørke uden at vide hvad der er op og ned, og hvor du er på vej hen. Efter ca. 3 timer under jorden, var turen slut og vi frøs alle ret meget, så vi fik derfor et varmt bad og varm tomat suppe – mums :D Det var virkelig en fed og grænseoverskridende oplevelse som vi ikke vil glemme. Vi købte også en billed-DVD, så vi håber på snart at kunne ligge billederne ind fra turen. Det var bare ”sweet as bro” – som man jo siger her, når man kører med KIWi og man synes noget er fedt! :P Vi ligger nu (tirsdag aften) på vores dejlige hostel, hvor alle natlamperne virker (første gang, wuhuu, trætte efter endnu en dejlig dag her i NZ og glæder os til de kommende adrenalin fyldte dage :D

Taupo d. 24/2

Denne onsdag morgen kører vi  fra Waitomo kl. 11 efter en lille hyggelig gåtur med vandfald, grotter og flotte træer J vi kører mod Taupo med en lille smule ondt i vores maver, da vi for et par dage siden ”kom til” at skrive os på listen til skydive (at hoppe ud fra et fly med faldskærm).  Turen til taupo varer 2 timer og vi ser en fil på vejen.. lige pludselig er vi fremme om kort efter sidder vi 12 personer i en minibus med meget højt musik. Denne bus kører os ud til stedet hvor vi skal skydive. Mine(Fies) hænder er våde, da jeg nok er en lille smule utryg ved det som vi har rodet os ud i. vi udfylder hver en seddel med navn, kontaktperson os, men springer over at læse det som står på bagsiden – nemlig alle de risici som er forbundet med skydive. Nu har vi besluttet os for at gøre det og så hjælper det jo ikke at læse om hvor farligt det KAN være ;) efter 15 minutter er vi fremme og efter at have set 2 korte film om at skydive bliver vi puttet i fine røde heldragter, en fin hat, briller, seler osv. Vi hilser på de fyre som skal springe med os og pludselig er vi i luften. Vi kigger flere gange på hinanden med mærkelige udtryk i hovederne. Vi sidder meget tæt i det lille fly og nu bliver en dør i siden af flyet åbnet – den første pige springer ved 12000 feet. Døren lukker igen og vi flyver endnu højere op – vi skal nemlig springe ud fra 15000 feet puhhhh, hvad laver vi her!! Da vi er højt nok oppe og vi er blevet spændt godt og grundigt fast til den som vi skal hoppe med, bliver døren åbnet igen og denne gang er det min(Fies) tur til at tage springet ud.. det er simpelthen for sindssygt at skulle sidde med benene ud af flyet og bare kigge. Det eneste jeg måtte holde fast i var den sele som jeg havde på.  Selve faldet er stadig helt uvirkeligt for os begge – vi fatter stadig ikke at vi gjorde det, og det siger at de første 5-20 sek. forstår hjernen ikke hvad man har gang i. Men det frie fald var heldigvis 60-65 sek. hvor vi fløj med mellem 200 og 300 km/timen, så der var lidt tid til at nyde det.  Vi havde begge købt hele pakken med t-shirts, billeder og video, så der sprang en kameramand med os begge. Det var såååå sindsygt, og da faldskærmen hoppede op af rygsækken, foregik resten af turen ned, over den flotte national park, meget mere stille og roligt J vi gjorde det!!

Resten af dagen/aftenen i Taupo brugte vi på at nyde vores twin room (der var ikke andre værelser da vi kom, så vi var heldige at få en værelse for os selv, til samme penge), købe lidt ind, slappe af i en naturlig hot pool med mange af dem som vi rejser med, og efter det tog vi ned på et diskotek/bar som ligger lige ved siden af vores hostel. Efter et par timer dernede hoppede vi, med et lille smil på læberne, på hovederne i seng : )