Den 2. – 6. Marts Wellington og Nelson
Om formiddagen tog vi på ”Te Papa” som er et stort museum i Wellington, hvor det var GRATIS at komme ind, wuhuu. Her brugte vi et par timer og blev ret kloge (endnu mere end vi er i forvejen). Det var ret koldt og blæsende så vi brugte resten af dagen på vores hostel, hvor vi lavede god mad og så en film. Vi var begge forkølede efter at have rendt rundt og shoppet dagen før i ikke helt nok tøj, ups ups. Om aftenen var vi nede på den bar som hører til vores hostel, sammen med nogle engelske drenge vi har kørt med et par dage. Her var der ”bingo” aften, men vi vandt desværre ikke noget. L
Onsdag morgen startede allerede kl. 5.45 da vi skulle med færgen fra Wellington og ned til sydøen. Sejlturen tog 3 timer som jeg (Ditte) brugte flittigt til at sove i en underlig stilling på to stole der var skubbet sammen, ikke dårligt. Da vi kom til Picton på sydøen ventede KIWI bussen på os, som skulle køre os de sidste timer til Nelson. Vi talte 16 danskere på bussen, så det var hyggeligt! Vejret var rigtig godt, ikke en sky på himlen så det var lidt noget andet end Wellington! På vej til Nelson stoppede vi til vinsmagning, og udover vinen kunne man også komme til ”shots-smagning” for næsten ingen penge. En pige fra Irland blev dog ret sur da de nægtede at sælge hende flere shots, de er nogle skøre nogen dem fra Irland! Da vi kom til vores hostel bestilte vi aftensmad som man kunne få for 13 dollars, både hovedret og dessert J Så det kunne vi jo ikke sige nej til, og uhhh hvor var det lækkert. Lidt bedre end det vi har levet af den sidste tid! Resten af aftenen brugte vi på at hygge med de andre fra bussen men det blev også til en dejlig løbetur med et par andre danske drenge vi har mødt. Jojo lidt aktive er vi da!
Torsdag har vi bare brugt på stranden og nydt solen. Og i aften har vi fået goood mad: spaghetti bolognese, som er luksus da vi normalt ikke gider at bruge penge på kød (: Haps! Fredag gik sørme også med at nyde vejret på stranden med nogle af de andre. Om aftenen begyndte det pludseligt at regne meget, så vi hyggede os bare med en film.
Lørdag var der marked i Nelson. Det var et marked fyldt med masser af lækker mad og alt muligt andet. Her købte vi lidt smykker og noget mad med hjem til frokost. Vejret var stadig ret gråt efter regnvejret dagen før så vi brugte resten af dagen på vores hostel med film og GOD mad.. sidst på aftenen blev det til endnu en lille løbetur J
Søndag hoppede vi igen på bussen fra nelson mod Westport. På vejen stoppede vi ved en flot sø i en times tid. Da vi kom til Westport om eftermiddagen havde vi tilmeldt os ”Jetboating”, så vi blev sat af sammen med de andre der også skulle med. Jetboating går ud på at man sejler meget hurtigt ned af en flod, og gerne meeeget tæt på klipperne i siderne, så det gælder om at holde fast! Derudover laver båden 360 grader spin i vandet, som er ret vildt når man har så meget fart på. Vi var pakket godt ind i regntøj, hvilket var ret godt, for man blev godt nok våd. Vi var på vandet i lidt over en time, og det var en fed oplevelse J