Søndag d. 18. marts

Vi stod i dag op kl. halv 8 for at få pakket vores tasker, inden vi skulle afsted til SeaWorld. I dag var Karina for første gang færdig som den første og det var i dag hendes tur til at vente på Ninna og Charlotte. Vi fik spist morgenmad endnu engang bestående af corn flakes. Da vi skulle være checket ud kl. 10 og ikke gad at slæbe på vores store tasker inde i parken måtte vi hver betale $4 for at få vores tasker låst inde i et skab. Optrækkeri.

Da vi alle var klar omkring kl. 9 gik vi ned mod busstoppestedet, men da vi ikke rigtig kunne finde ud af, hvilken bus vi skulle med, hvor og hvornår besluttede vi os for at tage en taxi der ud. Dette kostede nogenlunde det samme som tre busbilletter, så det var fint. Vi kom dog ud til parken allerede 9.10, så vi havde rigelig tid inden den åbnede kl. 9.30. Mens vi stod og ventede kom vi i tanke om at vi havde booket vores bus til at samle os op det forkerte sted. Vi skulle derfor have ringet til OZ Experience med det samme vi kom ind. Selvfølgelig var den eneste telefonboks i hele parken gået i stykker, så vi måtte pænt spørge i informationen om vi kunne låne deres telefon til et vigtigt opkald. Vi fik det rettet uden problemer og vi kunne nu nyde de næste timer i parken.

Vi gik op mod delfinbassinet for at finde ud af at det næste delfinshow gik i gang kl. 11.30. Vi havde altså ca. halvanden time til at gå lidt rundt. Ninna og Karinas maver var ikke helt iorden fra aftenen i forvejen, og de måtte derfor have noget at spise, inden de kunne klare mere gåtur. De fik sig derfor hver en wrap, inden vi gik ned for at prøve Viking´s Revenge Flume – en rustjebane lignende træstammerne i Djurs Sommerland. Den var dog ikke nær så godt lavet som den vi prøvede i går.

Efter at have kigget lidt i butikker og i aquarier var tiden inde til at se dagens højdepunkt, delfinshowet. Delfinerne lavede mange akrobatiske ting og vi var vældig imponeret over deres kunden. Så snart vi var gået ud på gaden igen begyndte det igen at regne helt vildt. Vi købte nogle regnslag. Regnen skulle i hvert fald ikke ødelægge vores dag. Vi gik rundt og så på de forskellige fisk og hajer. Vi havde kigget lidt på at komme ned og dykke med nogle mindre hajer, men da vi fandt ud af hvor mange vi skulle dykke sammen mente vi ikke at det var pengene værd. I stedet gik vi op til et lille bassin, hvor vi rørte ved nogle rokker og mindre fisk og lod som om, at vi var nede at dykke med dem.

Da vi omkring kl. 13.30 syntes vi havde set alt hvad der var at se i parken besluttede vi os for at tage bussen hjem til hostellet igen, så vi kunne få noget middagsmad, der i dag bestod af pastasalat. Vi skulle med bussen fra transitcentret kl. 15, men da vi skulle være der et kvarter før, begyndte vi at have lidt travlt med at få kogt pasta. Næste stop på ruten var Byron Bay, som lå knap to timer fra Surfers Paradise. Da vi kørte fra delstaten Queensland ind i New South Wales fik vi at vide at vi skulle skrue tiden en time frem, så vi nu var 10 timer foran Danmark. Turen gik forholdsvis hurtigt og vi blev sat af på transitcenteret, der egentlig bare var et busskur. Vi fik chaufføren til at ringe til vores hostel, Cape Byron Lodge, som vi havde booket for et par dage siden. Det ville tage ca. 20 min. inden de ville hente os, så Ninna og Charlotte kunne lige nå i supermarkedet for at købe noget kød til aftensmad. Værelset var et 8-personers værelse, men vi skulle kun dele det med en tysk dreng, så vi havde en køjeseng hver. Masser af plads. Da klokken nu var 18.30, gik vi straks i gang med at lave noget aftensmad, pasta med kødsovs og salat. Endnu engang var vores mad ganske perfekt lavet! Vi fik vaske op, og kiggede lidt på hvad vi kunne bruge de næste 3 dage på. Ud over Skydiving var der ikke de store aktiviteter at foretage sig i Byron Bay, hvert fald ikke ud over at lave vand og strand aktiviteter og med en vejrudsigt der lovede regn den næste uge frem. Vi besluttede os for at kigge på aktiviteterne imorgen og istedet gå i seng i god tid. Vi blev enige om ikke at stille et vækkeur og bare nyde at vi kunne sove længe en ganske almindelig mandag morgen!

Mandag d. 1. marts

Vi vågnede helt af os selv kl. 9.15, skønt! Lige hvad vi havde trængt til! Vi kunne slet ikke huske, hvornår vi sidst havde haft mulighed for det. Vi besluttede os dog for at slumre lidt til klokken blev 10 og vi synes det var på tide, at vi fik os taget sammen til at spise vores sædvanlige cornflakes. Vi opdagede hurtigt at det stod ned i stænger og vores planer om at tage til stranden, der efter sigende skulle være så god her blev hurtigt droppet. Regnen så ikke ud til at holde op foreløbigt, så i stedet fik vi booket vores skydive-tur til på onsdag, hvilket nu var den eneste plan vi havde for vores ophold i Byron bay. Da klokken nærmede sig 11, besluttede vi os for at tage bussen fra hostellet ind til byen. Her gik vi ind på et informationscenter for at høre lidt om hvad vi kunne lave, og igen fandt vi frem til at her ikke var det vilde at give sig til, når vejret var som det var. Langt de fleste ting, vi kunne lave var vandaktiviteter som surfing og jet-ski. Vi besluttede os i stedet for at tage tilbage til hostellet og lade som om vi var sneet inde og hygge os i stedet. Inden vi tog bussen tilbage gik vi et smut i vores yndlingsbutik Woolworth, et rigtig billigt indkøbscenter! Vi fik købt ind til frokost og aftensmad de næste par dage inden turen igen gik mod vores hostel! Vi købte også et par poser chips og noget slik, vi kunne hygge os med i regnen.

Vi havde på hostellet mulighed for at låne diverse brætspil og efter at have set udvalget besluttede vi os for at spille Ludo. Det kendte vi allesammen, så det var dejligt let at gå til i stedet for at skulle til at læse engelske spilleregler. Vi hyggede os vældig, mens regnen plaskede ned uden for. Ninna og Charlotte lod med vilje Karina vinde, da de ved hvordan hun hader at tabe. :) Efter at have spillet færdigt kiggede vi lidt rundt på internettet for at se om det kunne passe, at der ikke var noget at lave  i byen. Vi måtte dog konstatere at der ikke var så meget andet end et fyrtårn, som vi besluttede os for at se i morgen. Eftermiddagen gik hurtigt og aftensmaden stod på en nem omgang frysepizza. Vi savnede dog en varmluftsovn, der kunne varme ens over det hele. Pizzaen, der stod øverst i ovnen blev meget brændt, men vi havde heldigvis en ekstra, som vi lavede. Vi valgte at være lidt mere forsigtige med disse.

Efter aftensmaden havde vi købt ind til en rigtig hygge aften med slik, chips og film. På hostellet havde vi mulighed for at låne film, som vi kunne se i en tvstue. Efter at have tjekket flere dvd'er for danske undertekster fandt vi frem til G.I. Jane, der havde. Bagsideteksten var endda på dansk, så det kunne ikke blive ret meget bedre. Vi fandt dog hurtigt ud af, at coveret bare var printet ud og der faktisk ikke var danske tekster på filmen. Da vi nu havde sat næsen op efter filmen besluttede vi os for at se den alligevel med engelske undertekster. Filmen var rigtig god, men lige i den mest spændende del, gik den så meget i hak, at den ikke længere kunne afspille. Vi prøvede at pudse den og satte den i igen, men det hjalp ikke. Vi måtte opgive at se mere film og i stedet gå ind på værelset for at spise de sidste chips og slik. Vi gik herefter i seng – godt trætte af ikke at have set filmen færdig.

Tirsdag d. 2. marts

Ligesom i går blev vækkeuret ikke sat. Vi sov i stedet helt til kl. 10, da vi igen i dag ikke havde de store planer for dagen. Regnen var der stadig og det så ikke ud til at have været holdt op i løbet af natten. Da vi havde spist vores morgenmad gik vi dog ud i receptionen for at høre om vi kunne komme op i det berømte fyrtårn i Byron Bay, der stod på det østligste punkt i Australien. Da det regnede blev vi tilbudt at blive kørt derop i stedet for at skulle gå en times tid hver vej. Det tog vi gladeligt imod og satte os ud i bussen. Det passede med at der var en guidet tur op i tårnet kl. 12 – 5 min. efter vi var kommet derop. Det var den eneste måde, hvorpå vi kunne komme op og se tårnet indefra, så vi valgte at betale de $8 pr. person det kostede. Vi var kun fire personer ud over os med på turen, så vi havde rig mulighed for at få en masse spændende ting at vide omkring tårnet. Blandt andet var tårnet den klareste på hele den sydlige halvkugle. Vi fik desuden historien om, hvordan det var blevet bygget. Da turen havde varet 50 min. blev vi nødt til at sige, at vi blev hentet om lidt og derfor var nødt til at gå ned, så chaufføren var hostellet ikke skulle vente på os. Vi kunne nu sige at vi havde stået på det østligste punkt i Australien. Da vi efter at have ventet en halv time i bussen på at den skulle køre fra byen og ud til hostellet, kom hjem, gik vi i gang med at lave en omgang frokost bestående af sandwich og toast. Vi havde egentlig besluttet os for at tage ned på et lokalt frugtmarked, men da bussen ned til byen ikke gik før kl. 15, mente vi at det ville blive for stressende når vi kom tilbage og skulle have lavet aftensmad. Vi havde nemlig besluttet os for at vi ville i biograf i aften, hvorfor vi skulle afsted med bussen ned i byen kl. 18.20. Vi satte os derfor i stedet til at finde ud af, hvor vi skulle bo, når vi kom til Sydney og hvordan vi skulle komme hjem til Cat og Drew på fredag. Vi fandt et par hostels som vi undersøgte nærmere, men vi fik ikke booket noget bestemt. I stedet gik vi ind og kiggede på, hvilke film, der gik i biografen, så vi vidste lidt om hvad vi skulle ind og se. Det var dog ikke muligt at bestille billetter, så vi satsede bare på de havde plads.

Efter at have været i bad, var klokken blevet 17, og vi gik i gang med at lave noget aftensmad bestående af en kyllingeret med ris og salat. Vi havde længe kigget på saucen til dette og havde endelig besluttet os for at prøve den. Det var godt vi gjorde det, for det smagte rigtig godt.

Vi havde regnet med at filmen The Blind Side kl. 19.05 og da vi skulle være der en halv time før stykket begyndte passede det perfekt at vi var der kl 18.30. Det viste sig dog at vi havde kigget på den forkerte biograf og filmen i denne biograf gik kl. 18.30 i stedet for. Vi kunne dog stadig nå at få billetter til den film, vi gerne ville se og vi skyndte os ind for at sætte os. Biografen havde endda "Cheep Tuesday", så vi fik billige billetter til $8 pr. person – halvdelen af hvad de koster i Danmark.  Der var ingen pladsbestilling, så vi kunne blot sætte os hvor vi ville. Vi havde inden vi så filmen læst lidt om, hvad den handlede om, så det var nemmere at forstå den, da der selvfølgelig ingen undertekster var på. Filmen var dog nogenlunde nem at finde ud af og vi begyndte flere gange næsten at græde. Filmen var rigtig god og kan bestemt anbefales at se.

Efter et par timer, der gik rigtig hurtigt fordi filmen var så god, passede det perfekt med at vi kunne nå den sidste bus hjem til hostellet, der gik 9.10. På vej der hen gik vi et smut i Wool Worth for at købe noget brød til morgenmad i morgen. Supermarkedet havde åbent helt til kl. 22, så vi havde masser af tid. Vi gik videre mod opsamlingsstedet, hvor bussen allerede var kommet.

Da vi kom hjem gik vi i gang med at sortere vores billeder, så de var klar til at komme på nettet. Vi hørte også i receptionen efter, hvordan vi fandt ned på stranden, da vi ikke havde noget kort. Receptionisten havde gået med os ud og vist os en sti, som vi blot skulle følge. Klokken gik hen og blev 23.30 inden vi kom i seng.

Onsdag d. 3.marts

I dag ringede vækkeuret kl. 5.30, da vi havde aftalt at vi skulle op og se solopgangen på stranden. Karina valgte dog hurtigt at hun ikke ville med så det blev kun Charlotte og Ninna, der tog afsted. Lidt i 6 gik vi mod stranden, da vi ikke vidste, hvor langt der egentlig var. Det var stadig fuldstændig mørkt, da vi gik hen af den lille sti, som vi nærmest løb igennem, da der ingen gadelygter var. Heldigvis var der lys lidt længere henne, som vi lidt bedre kunne lide.Gaderne i byen var meget snoede og drejede meget, så det var svært at blive ved med at finde ud af, hvor vi kom fra og hvor vi skulle hen. Vi havde dog lyden af bølgerne at gå efter. Efter at have gået omkring et kvarter så vi et skilt, der pegede i retning mod stranden, men ikke hvor vi skulle dreje ind. Vi måtte derfor satse lidt, følge lyden og dreje ind på endnu en lille sti. Vi kunne heldigvis hurtigt begynde at mærke sandet under vores fødder, så vi måtte være på rette vej. Da vi kom ned på stranden var solens skær kun lige begyndt at dukke op mellem nogle skyer. Vi satte os derfor ned i sandet og ventede på at kl. skulle blive 6.36, hvor solen eftersigende skulle stå op i dag. Mens vi sad og ventede kunne vi se fyrtårnet, som vi havde været oppe i går, sende sin lyskegle rundt. Himlen var desværre en del skyet, så vi fik ikke set så meget af solen. Vi havde dog set dagens sols skær som de første i Australien. Efter at have været lidt træt af ikke at have set solen ordentlig gik vi hjem mod hostellet igen. Fordi det havde været mørkt, da vi gik her ned havde vi svært ved at kende vejen hjem. Samtidig gjorde de drejede veje ikke vores stedsans bedre. Vi fandt dog heldigvis hjem til kl. 7. Ninna valgte at gå i seng og sove lidt mere, mens Charlotte vidste at hvis hun først lagde sig, ville hun aldrig komme op igen. Hun gik derfor i stedet ud og optog telefonboksen.

Klokken 7.45 ringede vækkeuret igen og vi gik ud for at spise morgenmad. Vi havde købt ind til toastbrød med nutella for at få lidt andet end corn flakes. Vi skulle i dag ud og skydive, hvis vejret var godt nok til det. Vi havde fået at vide at vi skulle ringe til selskabet kl. 8.30 for at høre nærmere. Vejret havde hele morgenen været ganske udmærket med næsten skyfri himmel. Vi blev derfor meget skuffet, da vi blot fik at vide at vi skulle ringe igen kl. 11. At manden i røret samtidig var godt tvær over vi ikke selv kunne se om vejret var godt nok, gjorde ikke vores skuffelse mindre. Vi prøvede at ringe til endnu et selskab som desværre også sagde at de ikke skydivede indtil videre, men at vi kunne prøve at ringe igen senere. Vi brugte derfor hele formiddagen på at vente på at kl. blev 11, så vi kunne finde ud af, om det var helt aflyst eller ej. Desværre fik vi intet ud af at vente, da vejret ikke var blevet bedre. Vi fik derfor vores penge tilbage og havde nu endnu en dag, vi ikke vidste hvad vi skulle bruge til. For ikke bare sidde på hostellet endnu en dag gik vi ned i byen og kiggede i butikker. Selvom det vr begyndt at regne tog vi alligevel også en smut forbi stranden, der ifølge vores guidebog skulle være et "must see" på østkysten. Den var dog efter vores mening ikke bedre end dem i nogle af de andre byer. Efter at have kigget det meste af byen igennem, kom vi forbi en lille isbutik, hvor vi hver fik en vaffelis. Herefter gik vi en tur i Whoolworth for at finde et lille gave til Cat og Drew, som vi skulle ned til på fredag. De havde ikke det store udvalg i brugsting, så vi valgte i stedet at købe et fint påskeæg til dem. Efter at have brugt lidt tid her begyndte vi at gå mod et frugtmarked, der lå på vej hjem mod vores hostel. Her var dog ikke det store udvalg, så da klokken alligevel var blevet 14, vi besluttede os for i stedet at tage hjem og gøre klar til frokost, der ligesom i går bestod af sandwich og toast. Eftermiddagen gik med at sidde på internettet og undersøge mulighed for at komme ud og til Cat og Drew, da bussen ikke stoppede i deres by. Vi måtte derfor tage med OZ Experience til Sydney og herefter tage tog tilbage til Gosford, hvor de boede. Regnen var igen begyndt at stå ned, så det var forståeligt nok at vi ikke kunne komme til at skydive. Vi fik også set vores billeder fra dykkerturen i Cairns samt vores video fra River Rafting på hostellets computere.

Til aftensmad fik vi prøvet noget af det pulver vi købte i Afrika til at blande i hakket oksekød, så vi fik en form for kødsovs. Vi var lidt spændte på vores det ville smage, men vi blev alle tre positivt overraskede over, hvor godt det var. Vi havde dog lavet en alt for stor portion, så vi besluttede os for at vi ville gemme det til aftensmad i morgen. Vi vidste alligevel ikke hvilke muligheder der var i Surf Camp så det ville være nemt lige at varme kødet op igen. Vi havde dog ingen fryseposer, så vi måtte bruge en frugt/grønt pose fra supermarkederne. Desværre var der hul i posen, så sovsen ville ryge ud. Da vi ikke havde noget tape foreslog Charlotte at de i stedet brugte noget plaster til at lappe hullet. Det syntes Ninna og Karina absolut ikke var en god idé. Hvorfor ikke fandt Charlotte aldrig rigtig ud af.

Aftenen blev igen brugt på at hygge med soduku og kryds og tværs. Der gik også en del tid med at lede efter nøglen til værelset, som vi ikke kunne finde. Efter at gennemrodet det hele opgav vi. Vi havde alligevel fået vore depositum tilbage, da vi bare skulle lægge nøglen på et bord, når vi tog afsted. Da Charlotte skulle til at rydde op i sin toilettaske fandt hun dog nøglen. Hvordan den var havnet der vidste ingen. Typisk. Efter at have løst et par sodukuer og lidt kryds og tværs og klokken var ved at blive 22 gik vi i seng.