Hola
Så blev det tid til en lille dejlig update her fra solrige Mexico - Og nej i skal ikke tro på DMI, det regner ikke i Monterrey og her er ikke kun 24 grader, som deres update fortæller mig her kl. 12 mexico time - Vi kan berette at vi pt sidder i skyggen på vores terrasse og skriver denne opdatering i, ja ca. 38 grader og sveder alt, selv Mortens negle på tæerne har det varmt. Så lad endelig være med at gnide i jeres små hænder over, at nu da i har lortevejr så skal vi da også have det, for det er ikke tilfældet :-)
Nå det var bare lige lidt kort info over en frustration over DMI..
Vi har oplevet en del siden sidste update, men langt fra nok :) Vores første officielle tur hernede gik, i selvskab med universitets egen rejseorganisation, til Grutas de García, som i kan se billeder fra under albummet af samme navn. Det startede lidt sløvt med en mexicansk specialitet, nemlig at vi skulle mødes kl. 10.00 om morgenen, men bussen forlod først mødestedet kl. 10.45, og det er faktisk ikke engang meget for sent herovre :) Nå men afsted kom vi. Vi var lidt ramte efter at have været til fest aftenen/natten før, men godt at sæderne var komfortable og bussens aircondition skruet helt i bund, så der var koldt som altid når man er indenfor. Vi fik fortalt at busturen ville vare 30-45 minutter hvilket vi så fandt ud af svarer til ca. halvanden time, men fint nok, så blev den lur da det længere :) Vi kom frem til grotterne og kunne enten vælge at gå op til indgangen eller tage liften - ppffttt lift denne vej, vi tager dig - Vi lever efter ordsproget "hvorfor løbe når man kan gå.. hvorfor gå når man kan sidde.. hvorfor sidde når man kan ligge" <-- The Mexican way of life !! Men ikke desto mindre var grotterne meget flotte. Billederne giver ikke den fulde oplevelse da vores kamera ikke var optimalt til netop det formål. Men vi skulle gå ca. 2,5 km op af 750 trappetrin, men vand gør underværker, så det hele gik. Vi valgte efter mange betænkeligheder at gå ned til bussen i stedet for at tage liften. Vi regnede ikke med at det ville være noget problem, dog uvidende om at gangstien var lavet af, ingenting, og derfor meget ubehagelig - Forresten i skal ikke tro billedet, de andre var også trætte :)
Nå, men tiden fløj afsted og "kun" 3 timer senere var vi hjemme. Vi havde inviteret de 4 tyskere, som bor under os, til grilaften så med os 6 var vi 10 i alt - ja hjernen fungerer stadig - Vi havde handlet stort ind og som i nok kan fornemme på billederne blev der hygget igennem og flere folk strømmede til i løbet af aftenen, så det var en klokkeklar succes - ikke sidste gang der bliver tændt op i "Weberen"
Endnu en uge gik med skolearbejde.. ja stop... - vi sagde skolearbejde.. for herovre er det saftsusme disciplin - man skal gudhjælpemig aflevere sine lektier - det er altså nyt for enhver international studerende - puu ha så kan man ikke hoppe over der hvor vi (Morten) plejer at hoppe det forpulede gærede..
Det blev så weekend igen og vi havde endnu engang meldt os til en af universitets udflugter. Denne gang skulle vi på afrikansk safari - igen henviser vi til billederne :)
Det var en meget sjov oplevelse, vi startede med at blive sendt afsted i en vandrutsjebane i en stor badering - det var meget sjovt - men ingen havde informeret os om denne aktivitet så vi måtte blot hoppe i, i det tøj vi nu engang havde valgt at hoppe i fra morgenstunden.. Men for syv sytten hvor var det rart at blive kølet ned - så vil faktisk helst ikke brokke mig over denne manglende information :) Herefter kom safarien, det var ganske fint - men nu ikke noget helt ekstraordinært. Som i kan fornemme på billederne blev vi alle smidt op i en åben vogn hvor vi kunne fodre dyrerne, det var her fornøjelsen kom til syne. Dyrerne havde vi set før, bortset fra strudsen, men føj for et ækelt dyr - Og skræmmende, shit et chock Morten fik da han ville fodre en forbipasserende struds efter ca. 30 sekunder. Dens hals kan bøjes i alle retninger og øjnene er vildt fokuserede på byttet og - HAPS - Skal da lige love for at Morten fik hevet Coca-cola koppen med maden til sig hvilket resulterede i spildt mad ud over Renske vores tyske roommate, men pyt :-) Senere kom mere flinke dyr forbi og vi valgte at give resten af vores mad til to stribede zebraer, ganske flinke og slet ikke så ivrige som strudsen - Camilla kælede meget med den ene - hvilket gjorde Morten lidt jaloux, men det gik :)
Turen endte på et marked i en by lidt udenfor Monterrey hvor vi kunne shoppe lidt - I må vente med at se hvad..
Nå men hold da op, skrivekrampe kan åbenbart også forekomme på en laptop og ikke kun med blyanten i hånden.
I må vente med mere dejlig information om vores fantastiske oplevelse til en anden god gang.
Vi rejser 4 dage til Zacatecas fra torsdag d. 26 til søndag d. 29 august - det skulle være en virkelig flot og charmerende by, så den glæder vi os til at kunne præsentere for jer i vores næste update + billedserie.
Ha' det rigtig godt allesammen!
Hasta Luego
Morten y Camilla