Det typiske dansker held ramte os en eftermiddag hvor Camilla var på arbejde og jeg var oppe og klatre i den lokale klatre klub. 9 meter oppe på væggen også begyndte hele bygningen at ryste. hverken instruktøren eller jeg havde oplevet et jordskælv før og vi var begge enige om det nok bare var en stor plade eller ligende der var faldet af en lastbil, så vi fortsatte klatringen. 10 minutter senere fik jeg en sms fra Camilla at tanja Lulu og hende var blevet sendt hjem fra praktik stedet pga af rystelserne og at jeg skulle komme hjem forholdsvis hurtigt. Og da jeg jo er ret sporty (haha) valgte jeg 3 kilometer i løb i 30 grader og bil os værre end i Kairo. Jeg var en presset mand da jeg kom hjem. vi valgte alle fra grillen at sidde ude i fælles arealet så vi kunne snakke lidt. en lille time efter gik det hele så amok. de lokale kom løbende forbi ude på gaden, skrigende og råbende og holdt deres små børn højt oppe og ledte efter bygninger hvor de kunne søge højt. når man sidder som lille dansker så langt væk hjemme fra så er det ikke det fedeste at se. så midt i min madlavning måtte jeg slukke blusset og løbe over til naboen og op på deres tag tarasse. jeg kom dog hurtigt i tanke om at forsikringen ikke dækker tsunamier så ned med mig igen og hente fars vigtige kamera, ipaden, to bærbare og mobil telefonerne og vores papire osv. da vi så havde stået oppe på taget i en lille time og kiggede ud mod vandet fik vi af vide at det havde været en falsk alarm og vi godt kunne komme ned igen. rundt omkring kunne vi se 1000 af folk stå på diverse tage og de var også så små begyndt at gå ned igen.

de følgende dage har der åbentbart været 200 små jordskælv og efterrystelser, hvor vi på grillen måske har kunne mærke 10 af dem.

det var en rigtig træls dag og mæsten endnu værre nat, men vi ser det nu som en oplevelse og kan igen sove forholdsvis godt.

- Kasper Out