Saa kom vi endelig til Himalaya eller dvs. Naranag, som er en meget enkel landsby hvor kommunikation til omverdenen naermest ikke foregaar, og for at perspektivere yderligere, viste det sig, at kun een enkelt i landsbyen havde mobiltelefon!!!

Men vi ankom d. 20 april hvor vi skulle trekke rundt i tre dage. Umiddelbart skulle man saa tro, at vi ville trekke omkring et par timer hver dag.

Nej nej - det endte med et HARDCORE trek paa 16 km op ad bjergryg paa anden dagen.

Foerste dagen viste sig bare at vaere en smagsproeve, hvor selv jeg var ret skeptisk for at skulle trekke ret meget mere paa en dag, og det var "kun" 4 timer. Men jeg blev saa meget klogere.

10.15 afsted med os; Charlotte, pony (og totalt respekt til den hest, fuck den var sej. Med oppakning og det hele... Bare afsted som en anden hund!), Shafi, vores soede guide som er saa sjov at tage pis paa (at han er troende muslim, burde vaere en hindring for humor, men nej nej) og Ascharaf som var hestefyr.

Og saa begyndte det ellers. og en time inde i vores trek var min graense stort set naet!

Har aldrig oplevet noget saa kraevende, som kun at gaa lodret opad klippemur og bare blive ved og ved og saa lige 2 timer mere lodret opad!!!

Der blev pumpet en masse blod rundt og at luften blev tyndere og tyndere gjorde det heller ikke ligefrem nemmere!!! og ja ville til vaere en tid loebe Marselis loeb 3 gange end at goere det igen!!

Vores kaere guide, Shafi, insisterede yderligere paa at vi skulle lave "short cuts" - dsv. istedet for at vandre som en slange, sik sak, opad bjerget, gik vi da bare ligeud hvilket er dobbelt saa haardt.

Saa ja som det nok kan laeses var det haardt, og var det saa det vaerd?

 UHM!!! :D - at staa paa en bjergtop i Himalaya (og ja bjergtop, som i is og sne paa toppen, og man kan ikke komme laengere) det er ubeskriveligt! Saa fantastisk og simpelthen once in a life time!

Turen nedad tog kun den halve tid og var jo overhovedet ikke haardt saa vi var bare overlykkelige og nu sidder man bare tilbage med en foelse af overdreven surrealistisk glaede fordi man nu kan sige: "jeg har besteget et bjerg i Himalaya!!!"

----

Skrevet efter vi kom hjem til Srinigar, da Himalaya er RET ISOLERET!!!