I dag har jeg virkelig haft brug for mange af mine personlige kompetencer samt fået indblik i en del af det ugandiske liv, som jeg ikke tidligere har kendt til.
Jeg har siddet i flere timer på en lokal politistation (og nej, den ligner på ingen måde, det vi kender til). Her taler man virkelig om at arbejde i ”storkontor”, her kan forgå 4 – 5 rapport skrivninger med samtaler/afhøringer på ca. 10 kvadratmeter, al skriveri foregår i hånden, hvis man ellers kan finde et papir. Jeg var der som en slags bisidder, så det var ikke mig, ”der var på vej i ugandisk fængsel”.
Derefter to gange i banken, hvor vi mødte en venlig og sympatisk bankdirektør, som faldt lidt for kvindelig muzungo charme, så der fik vi også god og ordentlig behandling.
Josephine og jeg har også besøgt firmaet, der reparerer kontorets computer et par gange, og efterhånden tror jeg, at de ”trækker arbejdet lidt i ørerne”, fordi det er så morsomt, når vi kommer. Firmaet er dansk ejet, og de unge mænd der arbejder der, synes det et vældig morsomt, når jeg kommer på besøg og så er fra Danmark. Det lykkedes for mig, at få kontakt til vores anden medarbejder Ruth, da vi manglede administrator koden til computeren.
I dag har været en lang arbejdsdag, hvor vi ikke nåede ud på skolen, desværre. Men det har været dagen hvor Josephine har brugt snilde og indsigt, jeg har brugt erfaring og diplomatisk kunnen, og tilsammen er vi er nået langt. Tilsammen er vi faktisk rigtig gode – selv pastor Vagn er glad.
I morgen skal vi atter en tur på politistationen, derefter på skolen og betale håndværkerne, som arbejder der samt checke og betale materialer, så byggeriet på skolen kan fortsætte. Det er i hvert fald planen, men mange ting kan nå at ske her i tropevarmen.
Det dejlige ved at være her i Uganda, er de mange og meget anderledes udfordringer jeg får. I stedet for at ligge i solen ved en pool, har jeg jo f.eks. oplevet en lokal politi station ”uden at have noget i klemme” – og hvor mange får en sådan kulturel oplevelse ??? Jeg spørger bare.
I morgen aften skal vi hente Matilde og Casper i lufthavnen, og det glæder jeg mig til.