Vi landede i Kastrup kl. ca. 9.30, vores kufferter kom hurtigt, og vi mødte morfar og Michael i ankomst hallen. Matilde og Casper tog en taxi hjem til Brøndby, mens morfar, Michael og jeg kørte til Søbredden. Michael har byttet sin fridag i denne uge til mandag, så han kunne hente sin søster i lufthavnen, sikke en service.

Hjemturen gik fint, Matilde og Casper fløj over Nairobi, så nu har de også været i Kenya, før de kom til Amsterdam, mens jeg fløj direkte fra Entebbe til Amsterdam. Igen lykkedes det fly kaptajnen at sætte flyet på jorden i Amsterdam, uden jeg opdagede det. Det var hans sidste tur efter 30 år hos KLM, dagen for at gå på pension, og det var jo en ekstra lille morsom sløjfe at få med.

Sidste dag i Kampala - vi var til gudstjeneste i Eden Church i 3 timer, og her fik vi så mulighed for at få sagt farvel og på gensyn til lærere, elever , venner m.m. Derefter besøgte vi Sams mor Justine, et dejligt gensyn og bagefter besøgte vi så Sam. Vi havde aftalt med Ivan, at han skulle møde os i kirken, så vi kunne være sammen resten af dagen.

Ved 15 tiden tog vi så turen med de lokale bus taxier hjem til gæstehuset, hvor det var tid til lidt mad, et bad og få pakket det sidste. Farvel og på gensyn til Jane, Grace og Susanne, og driver Jackson bragte sin QUEEN tilbage til Entebbe lufthavn. Bilen var godt pakket med Sam, Ivan, Matilde og Casper på bagsædet.

Turen fra Kampala til Entebbe lufthavn er 36 km., en tur Ivan aldrig i sit 13 årige liv nogen sinde har taget. Da han for første gang så Lake Victoria - verdens næststørste sø - blev han meget forundret, da han så flyene, da han så lufthavnen.......... en helt ny verden.

Vi nåede lufthavnen, og det var tid til at sige farvel til Ivan, Jackson og Sam. Jeg havde aftalt med dem: ingen tuderi denne gang, jeg skal bare hjem til Danmark på ferie igen. Knus og kram og på gensyn - jeg blev stående i døren og vinkede til Ivan til vi ikke mere kunne se hinanden, og jeg måtte gå ind i afganghallen. Så kunne jeg ikke holde tårene tilbage længere............ Casper har forstået, hvad det her handler om, og han sagde til mig: "Jeg kan godt forstå, at du gerne vil herned igen, der er meget mere brug for dig her end hjemme i Danmark".

Matilde og Casper skulle flyve to timer før mig, men vi nåede lige lidt shopping og nogle samosaer inden de fløj til Nairobi. Min uganda telefon stod ikke stille - Josephine ringede, Sam og Penni ringede, teacher Sam sms's og jeg sendte huske sms'er til pastor Vagn. Det blev tid til at gå ombord på flyet, hvor der omkring kl. 23.30 blev serveret suppe og salat. Jeg stoppede min ipod i ørerne, lyttede til al den gospel musik jeg har fået af teacher Sam, sov lidt, slappede af og lagde planer for min næste tur til Eden School. Den unge Sam havde også denne gang givet mig et langt brev med, som jeg først måtte åbne i flyet - så nu kunne jeg sidde lidt og "vande høns" over det.

"Husk nu at få dit hjerte med hjem denne gang" sagde min gode veninde Hanne til mig inden jeg rejste. Og ja, jeg tror det lykkedes for mig. Jeg har nu fundet ud af, at jeg sagtens kan tage afsted i 2 uger - glide ind i skolens arbejde og glide ind i samarbejdet med Josephine.

En stor tak til mine kolleger på Dyssegårdsskolen, som har været søde og tage timer i min klasse, så jeg kunne få 2 uger i Kampala.