Det skulle være et lille bryllup, hvilket betød ”kun” omkring 300 gæster. Når man holder bryllup i Uganda, nedsætter brud og brudgom hver sin gruppe, som så planlægger og arrangerer bryllupsdagen. Sammen med parret udarbejder man et budget, hvorefter familie, venner, arbejdskolleger m.m. giver økonomiske bidrag til festen. Det er også disse to grupper som sørger for at alt det praktiske forløber på bedste vis på bryllupsdagen, så brudeparret og familierne rigtig kan nyde festen og dagen.

Lørdag morgen måtte vi tidligt op og af sted til Jinja, hvor vielsen skulle foregå kl. 12. Det tager et par timer at køre fra Kampala til Jinja, men man ved aldrig rigtig, hvordan det er med trafikken. Alle var fremme til tiden, også brud og brudgom, men det var os gæster, som forsinkede brylluppet, fordi der var så mange at hilse på og gensynsglæden var stor og varm.

Selve vielsen varede to og en halv time – og de små brudepiger og brudesvende opførte sig eksemplarisk – de sad stille og roligt hele tiden, hvilket var meget beundringsværdigt. Halvvejs inde i brylluppet forsvandt solen og fra himlens sluser åbnede sig i et regnvejr, som jeg kun tænker, man kan opleve her i Afrika. Regnen trommede på bliktaget, vinden tog til, dørene smækkede i med store brag, og vinduerne i kirken har igen glas, men er åbninger mellem murstenene, så på et tidspunkt stod regnen ind gennem disse åbninger, så alle måtte flygte til den modsatte side af kirken, hvor vi stod som sild i en tønde. Strømmen forsvandt, regnvandet strømmede ind og forvandlede gulvet til Lake Victoria. Alt det hurlumhej anfægtede overhovedet ikke præsten, som uanfægtet fortsatte vielsen. En paraply blev hentet, så brud og gom kunne få ly for vandet.

Regntøj, paraply og gummistøvler havde været en passende påklædning til dette bryllup. Det siges, at hvis det regner på ens bryllupsdag betyder det lykke, og med al den regn der kom på Josephine og Richards bryllupsdag, så kan det kun blive et langt og lykkeligt ægteskab.

Da vielsen var ovre, og vi forlod den våde kirke, skinnede solen igen fra en blå himmel, og vi kunne fortsætte til receptionen, som foregik udendørs. Her var temmelig vådt, da vi ankom, men heldigvis var teltene ikke blæst væk, så da stolene var blevet tørret af, kunne festen fortsætte med taler, musik, mad og dans.

Josephine havde drømt om og ønsket sig et ”anderledes” bryllup, og jeg er sikker på, at ingen af gæsterne nogen sinde vil glemme den vielse. En uforglemmelig og dejlig dag for både gæster og brudepar – tillykke til Josephine og Richard.

Efter brylluppet overnattede teacher Sam og jeg på et hotel sammen med et hyggeligt ægtepar, som er ejere af huset, hvor vi har kontor. MEN vi måtte lige sluttede dagen af med en øl og hyggelig snak samt masser af latter, før vi gik til ro.