Fredag morgen satte jeg mig og skrev direkte ind på travellog, en lang historie om torsdagens mange oplevelser, men ak og ve, da jeg skulle gemme beretningen, var nettet gået ned og alle mine ord spildte!! Så nu må jeg se at få samling på alle oplevelserne her.

Torsdag arbejdede Vagn og jeg i mit udendørs kontor her på terrassen i gæstehuset. Hen på eftermiddagen kørte vi ind til Speeke Hotel for at spise lidt frokost. Vi var inviteret til kasiki party hos Josephines familie kl. 16 – en fest som holdes for bruden som et slags farvel til hjemmet fest – så vi havde lidt travlt, syntes jeg. Man skal jo komme til tiden, men som Vagn munter sagde: Du ved jo, intet begynder til den tid, som de siger. Og han fik i den grad ret!!

Mens vi spiste fik jeg en sms om, at festen var udskudt til kl.17!! Så vi spiste færdig i ro og mag, hvorefter vi kørte gennem Kampalas trafik, og kom også frem kl.16.45 – og vi var de eneste af de 60 forventede gæster.

Da uret viste 17 var vi stadig de eneste gæster, kl.17.30 ankom yderligere 2 gæster, men så hjalp det lidt – flere kom til. Kl. 18.10 ankom så præsterne, og  gudstjenesten for Josephine kunne begynde. Den eneste vi nu manglede, var bare Josephine. Hun var taget til Jinja for at ordne forskellige ting før brylluppet, men hun nåede heldigvis lige frem inden gudstjenesten var forbi. Så præsten tale til hende fik hun ikke hørt, men nogen giver hende nok et resume.

Det var nu blevet mørk, men også tid til mad – lokal ugandan food – sodavand og ØL. Vi sad hyggeligt rundt omkring på gårdspladsen og snakken gik lystigt, og senere dansede vi under stjernerne. Livet kan simpelthen ikke blive bedre……..