Den flyvende kuffert….

Så er jeg velankommet til solen, varmen og mit afrikanske hus.

Men den store kuffert er stadig flyvende ude i verdenen – held i uheld for så slap jeg for alle problemerne med hvordan skulle jeg få den ned af bagagebåndet i Entebbe lufthavn!!! Men stakkels pastor Vagn og Sam the hero, måtte vente med stor tålmodighed på, at der blev udfyldt papirer m.m. og endelig kom jeg ud i varmen og den mørke tropenat.

Kufferten vejede 39,3 kg, og i indcheckningen i København var meldingen, at den højst må veje 32 kg!!! Godt brormand Michael var med, og tak til ham at han havde brugt tid på at pakke tingene i poser, for så kunne vi nemt tage 7 kilo refleksbrikker ud… Tilbage til check ind, men nu vejede begge kufferten tilsammen 49 kg i stedet for de tilladte 46 kg. Løftede øjenbryn fra check in manden, mens han kiggede på min rygsæk og min håndtaske, så måtte rygsækken vejes, men den var OK. Heldigvis fik han ikke øje på plasticposen med de små skolebøger og diverse andre nødvendige ting.

Vi nåede også at få ødelagt et bagagebånd med den flyvende kuffert, så det var noget af en afgang. Der var nu kun plads til enkelte indkøb: en læbepomade og en bog om Danmark.

Amsterdam bød på gråvejr – en tung søndags tåge lå tyk over lufthavnen. Men snart gik det mod Uganda. En fin, fin flyvetur fuldstændig uden turbulens – sådan kan jeg bedst lide det. Jeg nåede at se solen stå op i øst, for 12 timer senere at gå ned i vest, mens vi fløj ind i mørket – en forunderlig oplevelse.

Mandag og første arbejdsdag. Første punkt var at få organiseret de næste 2 ugers møder (hvilket vi begyndte på for en måned siden) men virkeligheden og vores plan ser nu helt anderledes ud.

Vi var en tur på skolen – gensynsglæden var stor og hjertelig. Derefter skulle Sarah hentes på kostskolen og bringes til Josephines hjem. På kostskole Alpha and Omega mødte jeg også Juilet, som er et af de børn vi har kontakt med. Juilet er en pige med gevækster forskellige steder hoveder, og som lille har hun fået kogende vand ned over sig, så hun har aldrig kunne gå under betegnelsen en skønhed, men da jeg mødte hende i dag, må jeg sige, at noget var forandret ved hende – hun vokser sig smukkere og smukkere. Hun er et af de børn, jeg næsten ikke kan få over mit hjerte at skulle sige farvel til – den pige trænger i den grad til omsorg og opmærksomhed. 

Vi har også været på jagt……… på jagt efter en læselampe, så Pastor Vagn kan læse liggende i sin seng. Sådan noget har man ikke her i Uganda – en pære i loftet må være nok, og desuden har man ikke tradition for at læse bøger som sådan. Så pastor Vagn må vist have en pandelampe. Vagn har installeret sig i Børn i Afrikas kontor, mens jeg nu bor her i mit hus.

Mit værelse har de været nødt til at indlogere gæster i…… så jeg bor (udmærket) i garagen, der hvor vi tidligere havde vores kontor, sammen med Susanne og Richard, som arbejder her i huset – ja, vi har da hvert sit værelse, og jeg tænker, at vi alle tre synes det er rare naboer vi har.

Nå, men i morgen forlader gæsterne ”mit værelse”, og pigerne insisterer på, at så skal jeg ind i mit værelse.  Det har det bestemt ikke godt med, at det værelse ikke var parat til søndag aften.

Vi har lige grinet og grinet – pigerne skulle absolut ”skrue” mig ned i en ny afrikansk kjole, så i morgen skal jeg kun have sort kaffe til morgen mad og på ananaskur resten af ugen.

Min flyvende kuffert flyver stadig rundt i verdenen. To gange i dag har Ruth fra KLM i Entebbe ringet til mig, de mener at kufferten nu er på vej til Uganda, og den skulle gerne være i Kampala i morgen tirsdag – men lad os nu se. Gad vide hvad kufferten har oplevet undervejs……..

Snart er det tid til at gå i seng, jeg er som sædvanlig den sidste som skal lukke og slukke. Men først skal jeg forberede mig til tirsdagens 3 møder.

Til Lilli: mange hilsner fra dit barnebarn Sam og fra mig.