Besøg i teacher Sams landsby

Søndag morgen og tid til morgenbadet. Jeg havde et fint værelse med bad og toilet MEN det er vist mange år siden, at der sidst kom vand ud af den bruser, så morgen badet var på afrikansk vis med en balje og en dunk med koldt vand!! En vældig vandbesparende måde at tage morgen bad på.

Efter morgenmaden tog Sam og jeg afsked med det hyggelige ægtepar, som skulle i kirke. Vi gik en tur i gennem Jinja by for at hilse på Sams søster og familie, som jeg tidligere har mødt. Derefter gik turen mod Sams landsby i en af de små lokale busser. 25 km nordøst for Jinja i byen Iganda, blev vi modtaget af Sams gode ven og en driver med en bil, for nu skulle vi køre de sidste 5 km ud til landsbyen, hvor Sams mor bor sammen med nogle af børnebørnene.

Det var som at komme til Paradisets have. Solen skinnede, pladsen foran huset var revet smuk, grønt og frodig over alt – og frem for alt freden og roen. Dejligt at møde Sams mor igen.

Jeg hilste på børnebørnene samt den ældre herre, som hjælper hende at holde hvad de kalder the garden, og da vi havde overstået alle høflighedshilsnerne, tog Sam og den ældre herre med på hvad jeg vil kalde en markvandring. Majs, sim sim (birkes), søde kartofler, yams, avocadoer, chili, mango, guavaer, japanske kirsebær osv osv – en frodighed og en herlighed. Utroligt at de to ældre mennesker kan holde alt dette, selv om Sam blev ved med at fortælle, at børnebørnene jo hjalp til….. men de går også i skole om dagen. 

Her midt i Uganda er på en måde – set med mine øjne – simpelt og dejligt. Vandet til mad, drikke og vand kommer fra himlen og samles i en vandbeholder, strøm er der intet af, så man går tidligt i seng og står op ved solopgang.

Det er som tiden står stille, jeg bliver kun afbrudt af min telefon, som larmer……. Det er Sam – my hero – som lige skal sikre sig, at jeg har det godt, og at teacher Sam nu også passer godt mig.

Hele tiden skal vi have noget at spise og drikke. Alt er selv produceret, veltilberedt og yderst velsmagende. Jeg tror, at Sams mor og pigerne har arbejdet fra solopgang med alt dette her lokal ugandan food. Og med den største selvfølgelighed blev der pakket en pose til mig til at bringe hjem.

Sam tog mig med på tur rundt for at hilse på naboerne, som jo blev meget overrasket over at få besøg af en mzungo.

En gang talte min søde – tidligere kollega – Lisbet og jeg om, hvad lykke er?

Jeg oplever nogle gange en lykkefølelse af, at alting i få sekunder går op i en højere enhed igennem mit hjerte. Det er, som om alting står stille et kort øjeblik, og det handler om at være lige i nuet. At stå her midt i Afrika – være blandt mennesker jeg kun har kendt i kort tid – og så få følelsen af dyb indre lykke, AMAZING, jeg fatter ikke, hvad det er der sker.

Ved 16 tiden var det tid til afsked med Sams familie, og vennen og driveren kom for at hente os. Sams ven var for en uge siden blevet far til tvillinger, som jeg absolut skulle se. To (meget) små og yndige væsener, havde det været i Danmark havde de ligget i kuvøse og var blevet sondemadet, men ikke her i Uganda. Jeg måtte love at komme og kigge til dem, næste gang jeg er i Uganda.

Turen gik mod Kampala – vejen mellem Jinja og Kampala er vejen tværs gennem Afrika, som alle lastbilerne fra Mombassa benytter. Det betyder masser af tung trafik, samt store og små busser, og sådan en søndag aften skal alle hjem fra landsbyerne til Kampala.

Ved 20.30 tiden var vi tilbage i gæstehuset, men så skulle vi snakke med pigerne, kigge på billeder fra brylluppet osv osv, så det blev sent, før Sam blev sendt hjem i en taxi.

Men hvor har det dog været en oplevelsesrig og skøn weekend.