Søndag eftermiddag i Jinja. Jeg er på besøg hos Josephine og Richard i deres hus lige udenfor Jinja. Her er stille og roligt, Richard og jeg skriver på hver sin bærbare, Josephine hviler sig, hun har ondt i halsen, den stakkel.

Nabobygningen er en skole, hvor jeg kan høre børnene arbejder. Her i Uganda går man også i skole lørdag og søndag, hvis man trænger til ekstra undervisning.

Vi tog turen her til Jinja i går formiddags. Det er en tur, som bringer en fra en travl storby ud på landet. Vejen her til Jinja er en meget befærdet vej med masser af tung trafik på en smal vej, som er vejen man tager fra Kenya til Tanzania.

Vi kører gennem te plantager, gennem et stykke regnskov som er fredet, forbi mange slags huse, hvor man tænker, bor der virkelig mennesker her? Alt er grønt og frodig, og indimellem fæstner man sit blik på et stor lilla blomstrende træ eller en blomstrende hibiscus plante så stor som en busk. Der er også mulighed for at kigge på det menneliv, ser er langs denne landevej. Alt er så facinerende stadig, og jeg kan slet ikke blive træt af at kigge. Jeg kan dog nu konstatere, at jeg også kan nikke genkendede til mange ting.

Kort før vi nåede Jinja, mødte vi en strandet Susuki. To mænd vinkede til os fra vejkanten – deres Susuki var punkteret, og de havde intet reservehjul med! Josephine, driver Jackson og jeg blev enige om, at vi ville låne dem vores Susukis reservehjul, så de kunne komme til Jinja og få deres dæk repareret. Da vi nåede Jinja, satte driver Jackson, Josephine og mig af hos Richard, mens han så brugte tiden på at køre med de to mænd og vores reservehjul. Jackson var virkelig dagens helt.

Josephine hun er dagens mekaniker. Et af vinduerne i bilen trængte meget til at blive smurt, men det klarede hun lige ved hjælp af vaseline fra Danmark.

Richard havde tilberedt frokost til os – kartofler med grønsager og en slags levergryde dertil masser af avocado og Josephine lavede juice til os. Et dejligt måltid efter køreturen. Jackson nåede også frem, og han fik også lige noget frokost inden han tog tilbage til Kampala – han ville gerne hjem og se en fodboldkamp kl. 17.

Vi andre 3, vi spillede Ludo. Richard troede lige, at han kunne vinde over pigerne, men han havde fundet sine ”over kvinder”. Og når han endelig troede, at han vandt, så rottede vi os sammen mod ham. Josephine lavede aftensmad til os, mens jeg kiggede på DVD’en fra deres introduction, og Richard han hjalp til med aftensmaden.

Josephine og Richard er så søde, og det er rigtig hyggeligt at være på besøg her hos dem. Deres hus er dejligt, og jeg nød hele dagen sammen med dem. Ved 19.30 kørte vi til Jinja by, hvor jeg blev installeret på hotel Safari Inn. Jeg bor i værelse 14, som er det samme værelse Josephine og Richard boede på i foråret, da Richards mor havde foræret dem en overnatning her. Fint værelse med badeværelse og balkon lige ud til en stor græsplæne, hvor der er masser af natteliv med musik og mennesker. Jeg har heldigvis et godt sovehjerte, så jeg faldt hurtigt i søvn til den afrikanske rytmiske musik.

Badeværelset er med et meget moderne blandingsbatteri der ikke er helt nemt at instille, da det er ved at falde ud af skruerne. Bruseren er også vældig fancy, dog kommer der kun ca. 7 stråler ud. Vandet her er uden megen kalk, men der vil alligevel være masser af arbejde for vores afkalningsekspert morfar.

Her tilmorgen blev jeg vækket af teacher David kl. 6.35 – han ringde for at høre hvordan jeg havde det og ønske mig en god søndag. Lidt senere var det Sam, der sendte en sms for at høre til mig, og klokken 8.30 var det teacher Sam, der var i telefonen. Og Ivan ringede i går....... Ja, de passer godt på mig.

Nu er det tid til frokost. Vi skal have fisk fra Nilen med hoved, hale og øjne.....