Onsdag den 8. oktober 2008

Mange veje krydses her i dette gæstehus. Mandag morgen mødte jeg to små amerikanske børn, som boede her sammen med deres forældre samt deres bedsteforældre. Om aftenen mødte jeg så bedstemoren, som kiggede på mig og sagde: ”Vi har da set hinanden før!” Der gik lige nogle sekunder før 50 øren faldt, men så kunne jeg huske, at da jeg var her første gang i juli 2006, hvor vi boede i et andet gæstehus, havde der også været en gruppe fra USA, og hun var jo en af dem. Nu var hun her på ferie med sin mand, de besøgte deres søn og svigerdatter samt børnebørn, da de nu var bosat i Uganda for en periode på 2 år. En stor men alligevel lille verden, hvor veje krydses her i dette gæstehus. Det skete også da jeg var her i marts, hvor det var en fra Australien, jeg genså.

Tirsdag morgen rejste så den amerikanske familie, og jeg bor her nu sammen med 3 rigtige canadiske mænd. Og hvad er så rigtige mænd? Joh, de her ligner fuldstændig guldgravere, går med store støvler og ser meget vejrbidte ud – de kører kl. 7.45 og er først hjemme igen ved 19 tiden. De har snart været her i 1 måned og er i gang med at bygge en kirke i et område på vej mod Massaka. Når de kommer hjem spiser vi, de glæder sig over, at jeg ikke spiser så meget, for de er nemlig bare rigtig sultne efter en lang dags arbejde.

Tirsdag morgen da jeg havde taget mit morgen brusebad bankede det på min dør. Udenfor stod Jane med nyt tøj til mig. Pigerne her i huset havde syet en kjole samt et sæt med bukser og en overdel til mig. De prøver jo at starte en lille butik op her i huset, så jeg har fået designer tøj. Jeg iførte mig straks bukser og overdel – brunt batik med giraffer på (ja, der må gerne smiles og grines) og i dag onsdag er jeg i kjole – grøn batik også med giraffer.

Tirsdag formiddag gik med at holde møde for Børn i Afrika, besøge Josephines søster nye butik, købe medicin, aflægge besøg og kl. 14 skulle der så være møde på Eden School. De skal nu afslutte deres først runde, hvor de har haft en ”spare og låne” forening. Jeg var med i de måneder sidste år, hvor jeg var her, men når man er mere end 10 kilometer fra Eden School, så kan man ikke længere være medlem. Men da ”kassen så skulle gøres op”, så har de i fællesskab har glæde af de indskud, jeg gjorde sidste efterår. Det endte med at blive et langt møde helt frem til kl. 16.30, men det var også interessant for mig at følge deres engagement og dialog. Det er meningen, at lærerne på et senere tidspunkt skal være de der kan monitorere disse ”spare og låne” foreninger ud til befolkningen i området, men jeg er ikke sikker på, at de er parate endnu. Jeg tror et år mere, vil være godt for dem, for at få mere erfaring med dette arbejde.

Jeg fik også talt lidt med Ivan, han vil gerne i kirke sammen med mig på søndag, og vi skal finde ud af, hvad vi kan gøre sammen i den kommende weekend.

Josephine skulle være i skole kl. 17, så det var af sted i en fart for at nå det – jeg skulle lige sættes af på vejen. Heldigvis er skole og Adonai 2 næsten i samme område. Jeg satte mig på terrassen og nød solnedgangen, Jane kom hjem og vi snakkede hyggeligt sammen. Ved 19 tiden kom de rigtige mænd hjem, og vi spiste Tilapia fisk og hjemmelavede chips samt råkostsalat sammen. Bagefter satte jeg mig og fik set filmen ”Drageløberen” – bagefter tid til at læse i bogen ”Under en strålende sol”.

Kl. 5 onsdag morgen var der ellers gang i speakeren fra moskeen. Han blev akkompagneret af en flok hylende hunde. De to sidste morgener har jeg slet ikke hørt dette kor, måske fordi jeg har været så træt, men her til morgen skal jeg love for, de var i gang.

Slut for nu…….. Josephine er på vej. Vi skal besøge Alpha og Omega kostskolen for at kigge til 2 børn, og bagefter skal vi til Børn i Afrikas kontor. Ja, der er mange ting vi kan gøre sammen, og det nyder både Josephine og jeg.