Søndag den 12. oktober 2008

Det er søndag aften, klokken er kun 21.40 men gæstehuset  her er helt stille. På den mørke himmel hænger månen rund og skinnende, og her til aften har Ivan og jeg fået øje på endnu en planet. Alle er gået til ro – ”de rigtige mænd” skal hjem til Canada i morgen med et meget tidligt fly, og de to grupper som skal ud og bygge huse skal afsted kl. 6.30. Jeg skal i skole, men jeg har ikke tænkt at møde før kl. 8.

Det har været en rigtig hyggelig og rar weekend. I går morges fik jeg mig en lang snak med canadisk kvinde – vi sad på min bedste plads – trappen til terrassen – i solen, mens jeg fik mig en kop kaffe. Derefter tog canadierne på tur til Jinga, og jeg arbejdede  nogle timer med computeren siddende i skyggen på terrassen. Pigerne var i gang med at lave mad til 100 børn, som var deltagere i et eller andet stævne, så jeg slog mig ned sammen med dem, snakkede og ordnede grønsager.

Ved 14 tiden kom driver Jackson for at hente al maden til børnene. Da sad jeg igen på terrassen, og han kom ud med sin frokost, satte sig ved mit bord, spiste og snakkede. Det var rigtig hyggeligt,og jeg har ikke tidligere oplevet, at de ansatte på den måde ”kommer og sætter sig”, det plejer at være mig der kommer i køkkenet til dem og snakker.

Teacher Sam og jeg havde aftalt, at han skulle komme med sin girlfriend Sheila kl. 14, men de kom african time, klokken blev over 16, før de dukkede op. Det gav mig masser af mulighed for at lege ”open the gate” fordi pigerne havde så travlt, og det er stadig lige morsomt at se de ankomnes ansigter, når jeg åbner porten.

Sam, Sheila og jeg havde nogle hyggelige og sjove timer sammen. Efter aftensmaden lærte Sam de canadiske kvinder at synge en sang på Luganda. De skal optræde til et eller andet, og de ville gerne lære at synge en sang på Luganda. Efterhånden var hele huset incl. Pigerne i køkkenet og Janes søn Joshua (som var kommet for at hilse på mig) indvolveret i dette projekt.

Sam og Sheila tog hjem ad ved 21 tiden, og jeg sad på terrassen og lyttede til noget herligt musik. Der blev holdt et eller andet party på den anden side, og musikken havde jeg stor glæde og fornøjelse af.

I dag søndag tog jeg til Eden Church. Gudtjenesten som skulle begynde kl. 10, den kom først i gang kl. 10.30 og varede op til kl. 13.30. Mange genkendte mig, og jeg føler mig godt hjemme i Eden Church. Deres kor synger rigtig godt, musikken er skøn, og man kan rigtig slippe sig selv løs her i disse omgivelser. Ivan kom, Sam og Lydia kom også.

Efter gudstjenesten spiste vi alle 4 ”Chicken tonight food” (grillet kylling og pommes frites). Jeg tænker, at alle bakterier må være blevet slået ihjel efter en tur i fritureolien!!

Turen gik til Nelson Mandelas stadion, hvor UgandaN Cranes skulle møde Benin – OG spørg mig så ikke lige om, hvor det er henne, men mine guider fortæller mig, at de kommer fra et eller andet sted i Afrika! Nelson Mandela Stadion er vel på størrelse med Idrætsparken, og her var masser af mennesker. Vi fik lige sat os, så begyndte kampen og klokken var blevet 16. Tænk at så mange mænd gider at løbe rundt efter en bold, når temperaturen er over 30 grader!

I første halvleg scorede Benin, og en tavshed lagde sig over stadion. Men i begyndelsen af 2. halvleg scorede Ugandan Cranes to mål, og jublen ville ingen ende tage. Vand, øl og støv i en skøn blanding .................... jeg føler mig stadig meget klisteret, så jeg må vist i bad inden jeg går i seng.

Ved 18 tiden kørte vi med ”bussen” også kaldet public taxi hjem. Langs vejen stod der mennesker i massevis, som skulle se fodbold fans’ne vende hjem. Der er et helt specielt liv langs vejen: kvinder der laver mad over ildsteder, børn der vaskes, nogle sidder og snakker og alt dette foregår i et helt specielt lys, da solen er ved at gå ned. Jeg holder rigtig meget af stemningen og lyset mellem kl. 18 og 19.

Da vi kom til Taxi holdepladsen, blev Ivan sat i en taxa mod Bukoto, og Sam, Lydia og jeg kørte til gæstehuset, hvor alle canadierne blev helt forvirrede over, at der nu kom en ny Sam. Så begyndte det igen med den lugandiske sang, som de havde glemt melodien til, men det kunne Lydia og Sam så hjælpe med, og mens alt det stod på ringede (teacher) Sam altså ham fra i går, og så fik han opførelsen af sangen gennem telefonen...... Vi har det bestemt ikke kedeligt.

Sam, Lydia og jeg fik noget mad, og bagefter sad vi og snakkede. Lydia er en rigtig sød og gæv pige, som er meget målrette i sin læreruddannelse. Hun er vildt sød, og Sam er helt fortabt i hende – hvilket er meget forståeligt.

Det er så sjovt, at de 2 x Sam gerne vil have mig til at chekke deres girlfriends. Det er vi jo ikke ligefrem vant til i Danmark.

Tid til at gå i seng. Ivan, Sam og Lydia har virkelig passet godt på mig igen i dag. Ivan er nærmest klistret til mig, og jeg nyder hver en stund vi har sammen.

Nu er Jesper og Maria i New York, Casper og Matilde i Brøndby og jeg sidder her i den lune tropenat i Uganda og kigger på månen.