I dag har jeg fået mail fra Maria og Jesper, som er på ferie i New York. Tænk en lille verden, hvor er det nemt at kommunikere.

I dag har jeg været i skole hele dagen, og det har været skønt. Jeg har været rundt og  besøge nogle af klasserne, og i P2 hvor mange af mine elever fra sidste år er, måtte vi straks synge ”Lille Peter Edderkop”. De huskede fagterne, og det var morsomt.

Ivan ville gerne have at kom til hans klasse – P5 -, så jeg kunne se alle hans test, hæfter, karakterer m.m. Jeg måtte lige træde ind i ”mor rollen”, hvilket slet ikke er svært, når det handler om Ivan. Men også meget tankevækkende at være sammen med en dreng, som er så alene i verdenen, som Ivan er. Jeg kan dog mærke, at han mere og mere tør tro på, at jeg vil blive ved med at komme og kigge til ham. Han nyder i den grad, når jeg har hilsner til ham fra Jesper, Casper og Michael – oplevelsen for ham er, at der er nogen ude i verdenen, som tænker på ham. ”Tænk, om jeg en gang kan besøge dem” siger han og bliver drømmende fjern i blikket.

I P5 fik jeg lært om de ugandiske klaner og konger, familieplanlægning og om milliliter. Det gav anledning for mig til at opleve to af de nye lærere, og jeg må sige, at det var en rigtig sjov og god oplevelse. Herligt at se dem i samspil med børnene. ”Du skal også komme i vores klasse” lyder det nu fra alle lærerne.

Teacher Moses skulle holde holde prøve med koret, og en af pigerne inviterede mig med. Der skulle både danses og synges, men indtil videre klarede jeg det med dansetrinene, så må teksten til sangen komme senere. 

Færdiggørelsen af skolens køkken er begyndt igen. Det er den samme formand, som da jeg var her i foråret, hvor jeg hjalp med at mure!! Det var gensynsglæde hos os begge. Arbejdet skred godt frem i dag, og jeg er spændt på, hvor langt de når på de næste to uger.

Til frokost var der posho og bønner, men til lærerne var der heldigvis også kartofler og hvidkål. Så jeg slap for poshoen – men det andet smagte dejligt. Da jeg ikke kan spise de kæmpe portioner, som der bliver øst op så nød Teacher David godt af det..........

Det er altid hyggeligt at spise frokost med lærerne – vi snakker og griner, lige som når vi er hjemme på Dyssen. I dag gik snakken om fodboldkampen i går, og da jeg ikke havde styr på, hvor Benin ligger, var Teacher Moses sød og hente et Afrika kort, så jeg kunne få sat Benin på plads i Afrika. Teacher David fortalte, at han forgæves havde prøvet at ringe til mig i torsdags – den dag min telefon blev stjålet – så jeg måtte fortælle dem alle historien om den stjålne telefon og my hero Sam.

Sam sendte mig en sms i formiddags, hvor han skriver, at hans bolig i nat vil blive jævnet med jorden, der har været skyderi og nogen er blevet skudt andre sat i fængsel. Sam bor i et slumområde, og disse områder vil regeringen gerne have fjernet, så jeg har før hørt, at så bliver folk jaget væk, og det hele jævnet. Jeg har lige ringet til Sam for at høre,hvordan det går. Han kunne fortælle mig, at de i orådet var blevet banket op kl. 4 i morges med besked om, at området skulle rømmes med det samme. Han havde brugt hele dagen på at få flyttet sine ting, og nu vidste han ikke, hvor han kunne sove i nat. Måske hos sin mor, men han har også længe haft kig på et værelse i et nybyggeri, og the landlady har lovet at mødes med ham her kl. 21 – forhåbentlig kan han flytte ind der hurtigt. Ellers må han komme og sove her i gæstehuset, vi kan ikke have at han skal sove på gaden.

I eftermiddags tog teacher Sam mig med på tur rundt i området omkring skolen. Vi skulle besøge damen med grisene, som jeg mødte sidst jeg var her. Kort tid efter at jeg var rejst hjem, døde alle hendes grise, men hun er nu begyndt forfra. Her var stor gensynsglæde, og jeg måtte igen fotografere hende sammen med børnene. I foråret sendte jeg billeder til dem, så det må jeg huske at gøre igen. Teacher Sam tog mig videre med rundt i området, så jeg kunne få indtryk af, hvor børnene kommer fra. Mange steder lød det ”Hi teacher Birgitte”, så man må sige, at jeg er et velkendt ansigt i området omkring skolen.  

Josephine kom og hentede mig kl. 17, hvilket betød, at hun igen kom for sent til sin skole. Men det tager hun nu meget roligt. Vel hjemme måtte jeg forbi den lille butik (læs en halv container) for at købe airtime. Ejeren er damen, som bandt mit bælte til Josephines Introduction, så igen var det gensynsglæde. Pigerne var i gang med at lave aftensmad, og en af pigerne fra et andet gæstehus var her –mere snak og grin.

Pigerne har nu lavet african te til mig som den eneste, de andre må nøjes med vand i flasker – man er vel something speciel :-)