Torsdag den 9. oktober 2008

I dag er det Independence Day her i Uganda. Det er helligdag, men ikke alle holder fri. Josephine skulle hente mig kl. 8, det blev så udskudt til kl. 10 og er nu igen udskudt til kl. 11, fordi hun lige fik mulighed for at mødes med en. Men det giver så mulighed for at jeg kan skrive, lytte til musik, snakke med pigerne i huset og læse lidt.

I dag skal vi besøge Natalie – som er en ældre dame (måske på min alder!!) der bor sammen med 12 børn, som hun gennem årene har taget til sig. Sidste år talte vi også om, at jeg skulle besøge dem, men det nåede vi så ikke, selv om jeg var her i flere måneder! I dag hvor børnene så ikke er i skole, er det en god anledning til at aflægge et besøg.

I går aftes ankom 11 canadiere fra Vancouver – de er fra organisationen Watoto og skal bygge huse. Meget imødekommende og åbne mennesker, så morgenen er gået med en masse snak med dem. De to ”rigtige mænd” fra Canada blev i går aftes til 4 ”rigtige mænd”, som syntes det var lidt hyggeligt med kvindeligt selskab til aftensmaden!!! Ja, lidt smiger er man vel åben for J

I går onsdag formiddag tog Josephine og jeg til Alpha og Omega kostskolen for at kigge til to børn, som Jonna Kildebogaard har kontakt til. Børnene er Jasper og Juilet – de er i den samme skole, som Sarah er, så jeg har tidligere mødt Jasper og Juilet.

Problemet var nu at Jasper var forsvundet fra skole på grund af forskellige hændelser, og Josephine og jeg ville nu prøve at finde ud af, hvad der var sket.

Som rigtige detektiver lykkedes det os at få fat i et telefonnummer til en som igen var i besiddelse af et telefonnummer til Jasper. Josephine fik kontakt med ham, og hun bad ham komme til Børn i Afrikas kontor i Bunga for at tale med os. Jasper indvilgede i dette, og vi kørte spændte til kontoret. Ville han mon dukke op?

Vi nåede lige til kontoret, så åbnede himlens sluser sine porte på fuldt tryk………… Den unge pige, som gør rent i kontoret, købte ind og lavede dejlig frokost til os. Fisk med ben i en sovs med tomater, gulerødder og grøn peber, kartofler og frisk passionsfrugt juice. Sam, som arbejder på kontoret om eftermiddagen kom nu, og han kastede sig med glubende appetit over fiskehovedet!! Sam nåede såmænd at spise resten af frokosten igen kl. 17……..

Og til vores store glæde dukkede vores gæst Jasper også op. Endnu en ung mand med en barsk opvækst – han er vokset op i det nordlige Uganda, far er/har været soldat, og Jasper har vist set og oplevet livets barske sider. Jasper indvilgede i at komme tilbage til skolen og gøre 7. klasses eksamen færdig – det er her i begyndelsen af november. Ikke fordi han er særlig boglig, men det giver også mulighed for, at han i det mindste ikke lever på gaden eller andre lyssky steder de næste 2 måneder. I morgen fredag skal vi møde ham ved kontoret kl. 9, og så kører Josephine og jeg ham tilbage til skolen. Hans fremtid? Ja, den er uvis må man sige.

Vi fik lavet noget forskelligt kontorarbejde sammen Josephine, Sam og jeg – tiden går så hurtigt, og Josephine skal være i skole kl. 17, men vi kom først fra kontoret kl. 17.15. Vi må stramme os an, så hun ikke kommer for sent hver dag, mens jeg er her.

Ivan ringede til mig, og han sendte mig ud for at kigge på stjernerne, mens vi talte sammen. Han ville sikre sig, at vi kiggede på den samme stjerne, mens vi talte med hinanden. Bagefter ringede Julie, som er Josephines søster. Hun havde fået en hilsen fra mig gennem sin forlovede, og det gav mig anledning til at ønske hende tillykke, hun er nemlig også gravid. Så Josephines mor får snart travlt med at passe to babyer.

Og så en hilsen til Birgitte og Tage, som jeg ved læser med:

Tak for jeres hilsen til mig og Josephine gennem min Travellog. I skal bare lige vide, at vi taler om jer hver eneste dag. Josephines computer er en stor gevinst for hende, og med en mobil opkobling, så kan hun være i kontakt med alle ligegyldigt, hvor end hun er i Uganda. Jeg ser hende arbejde på den computer hver eneste dag, og jeg nyder godt af at kunne læse og svare på mine mails. Så I skal bare lige vide, at den computer gør virkelig en forskel for hende og det arbejde, hun laver.

De kærligste hilsner til jer to fra Josephine og Birgitte.