Lydene fra enstorby som vågner. ”The man in the mosk” bryder stilheden kl. 5, nårmorgenbønnen lyder fra de mange moskeer, et godstog kører gennem Kampala,kirkeklokkerne fra den katolske kirke lyder kl. 6, vores vagt åbner porten forat afslutte sin vagt, og vi er home alone, naboens børn og geder vågner, solenstår op og rammer min næse. Alt sammen lyde som gør mig tryg og giver migfornemmelsen af ”at være hjemme”.

Kaffen erklar, huset er fyldt med en masse tavse katolikker, så der er ingen coffee dansmed Jackie denne morgen. Jeg tør dårligt riste et stykke brød for ”pling lyden”,når brødet er færdigt skal jo nødig forstyrre deres stilhed. I køkkenet ”hvisketisker” vi og fniser som store skolepiger over denne stilhed. Jeg fortrækkertil mit udendørs kontor for at spise morgenmad.

Mr. Beanhenter mig kl. 9.30, vi skal i kirke med børnene – en gudstjeneste på 3timer!!! Der lægges op til, at man i en periode på 3 uger skal faste, og Ivan,mr. Bean og jeg taler om, hvilken form for ”del fastning”, vi hver især kan gåind for. Ivan påstår, at han ikke vil bruge sukker i 3 uger, men lad os nu se J

Eftergudstjenesten taler jeg med præsten Bob og hans kone, de er fra Canada, men harboet i Uganda i rigtig mange år. Bob vil komme og besøge koret i løbet af denneuge, og koret får lov til at bruge kirken 3 gange i denne uge til at øve dereskoncert program – her i kirken er der både scene og instrumenter at låne.Søndagsskole læreren kommer til mig, hun fortæller og roser vores kor børn heltop til skyerne, og jeg kan kun være enig med hende.

Først omkringkl. 14.30 får vi lunch – matoke, ris og kylling – dagens kok er Agnes og madensmager så godt. Men jeg tror altså aldrig, at jeg vænner mig til at spise rishver dag!!!

Der har desidste dage været optræk til mystik!!!! Sam fortalte mig allerede i sidste uge,at jeg ikke måtte planlægge noget til denne her søndag eftermiddag, for han ogjeg skulle besøge en familie med 9 børn, og de ville slagte deres høne, når vikom – og jeg måtte ikke skuffe dem ved at sige nej til at spise deres mad. Denmand er fyldt med historier, sjov og ballade, så jeg troede ham ikke helt.

Historienvar, at Sam havde arrangeret et surpriseparty i haven på et hotel, hvor 10voksne ventede på mig. Pigerne fra gæstehuset var også inviteret, men de kunnedesværre ikke deltage, da der var andet for dem at gøre. Jeg fik blomster og engave – en bog ”I dreamed of Africa” – alle holdt tale for mig, vi spisteaftensmad, drak African tea, spiste frugt og ud i haven strømmede alle de mangesange, som jeg holder allermest af. Og i mine øjne stod vandet højt!!

Vi havdedejlige, hyggelige og gode timer, mens stjernerne kom frem på den mørke himmel.Jeg var hjemme i gæstehuset igen ved 22 tiden, begyndte at pakke lidt inden jegkravlede ind under myggenettet med mine blomster, min bog og et hjerte der varfyldt med varme ord og oplevelser fra denne dag. Det tog lige lidt tid at faldei søvn.

Mandag morgenvågnede jeg kl. 5 til alle de trygge og kendte lyde. Jeg besluttede, at jeghellere måtte gå i gang med at besvare mails og få lavet Børn i Afrika arbejdetpå computeren. Klokken 11 var jeg klar til dagens arbejde med koret – min ”todo liste” var reduceret til det halve, men der var stadig mange punkter at nåinden afgang til lufthavnen kl. 19.   

Jeg øvede dedanske sange endnu en gang, spillede bingo banko med børnene, fik tagetbilleder og video af dem i deres nye kostumer. Skrædderen kom med min røde kor kjole,og Ivan havde gaver til mig: en rødhalskæde og et rødt armbånd.

Kl. 16 var ettid til at sige ”på gensyn om 2 uger” til koret, og til Ivan kys, knus og etlangt, varmt knus. Enkelte indkøb at gøre i supermarkedet før jeg var tilbage igæstehuset kl.17.20. Her ventede Sarah og Godfred (dem jeg boede hos i julimåned) på mig, de kom med en gave og for at ønske mig god rejse. Sam svingedepisken over mig, så jeg fik pakket de sidste ting, badet og fik rejsetøjet på.Pigerne havde lavet African tea og noget let aftensmad, så vi sad i 45 minutterog hyggede i mit udendørs kontor, inden turen gik mod lufthavnen.

Min bagagevar blevet reduceret til en kuffert, den anden kuffert kunne koret godt brugetil deres mange ting og sager, de skal have med til Danmark. I lufthavnen varer bare så varmt, og jeg kunne slet ikke forstille mig, at jeg igen skulle havetøj på!!! Inden jeg gik ombord på flyet igen ”Rådhuspladsen – Copenhagen” kom minegamacher på, og inde i flyet blev klip klapperne så skiftet ud med strømper,trøjen kom på og senere på natten måtte tørklædet så rundt om halsen. Heltslemt blev det, da vi nåede Amsterdam og mine fødder igen skulle lukkes inde istøvlerne. Nu var turen forbi.

At komme frasolskin og 34 graders varme ned gennem tunge, tykke og grå skyer samt 4 gradersvarme, det kræver lige et par dages tilvænning igen.

Tak til jerder læste med her på min travellog – min 10. tur til Uganda, men næppe den sidste.