Det erlørdag, klokken er 7, solen er ved at stå op, og jeg også stået op, sidder imit udendørs kontor for at arbejde.

Jeg skalskrive 2 af børnene i korets historier – jeg kan mærke ”de rumsterer rundt” imit hoved. Jeg talte med de 2 børn i går aftes, og jeg blev meget berørt afderes livshistorier. Josephine kiggede på og sagde: ”Nu skal du altså ikkebegynde at græde!” men jeg bliver berørt i hjerte og sjæl i mødet med dissebørn.

Forleden dagsang børnene er sang, der handlede om, at vi alle sammen har noget at give. ”Jeg har mit hjerte fyldt med varme og kærlighedog mit smil – det giver jeg til dig. Vi har alle håb og drømme om at få mulighedfor et bedre og anderledes liv.” Jeg kiggede på Ivan, og tænkte på hvordan hansliv har forandret sig, fordi han fik mulighed for et anderledes liv. I dag serjeg en ung mand, fyldt med omsorg og varme, som han giver videre til andre. Haner arbejdsom, hjælpsom og meget klog.    

Mit håb ogstore ønske for disse 18 børn er, at turen til Danmark vil give  Børn i Afrika så mange skolesponsorater, at vikan give disse børn en mulighed for en bedre og anderledes fremtid. Når jeg fårskrevet mine 2 historier, kommer de også til at ligge her.

I går fredaglavede jeg dansk frokost til børnene. I det nye supermarked på Gabba Road fandtjeg rugbrød, sandwichbrød, æg, pegepølse, skinke, ost, sild og nutella lignendechokolade. Salat blade, gul peber, tomater og agurker i skiver – og vi var klartil den danske frokost. Jeg var vældig spændt på børnenes reaktion, for de plejerjo at få ris eller pocho med bønner!!!

De prøvededet hele, og man kan nærmest sige, at de spiste mig ud af huset……………… Få skiverost, lidt salat blade og 3 skiver tomater var alt, hvad der var tilbage – jeg varimponeret. Min bekymring omkring, om de nu blev mætte, blev aldeles gjort tilskamme, og efter frokosten er der en times hvil (eftermiddagssøvn) - alle snorkedesom små grise. Fra kl.9-12.30 arbejder børnene med at øve sange og danse, debruger en masse energi, så det er vigtigt, at de får depoterne fyldt op indeneftermiddagens program.

Mens børnenesov, holdt vi voksne det ugentlige møde. Arbejdsopgaverne er uddelegeret, ogalle rapporterer tilbage. Aftaler omkring medvirken i gudstjenesten søndag iEden Church kom på plads, næste uges øvelser med bandet kom på plads m.m.

Jeg lærtebørnene at spille bingo – præmierne var kiks og vingummi – og bagefter var tiltid til ”klassen time”, hvor der på en rigtig god måde blev talt om børnenesopførsel. Jeg er så glad for den måde de voksne i teamet arbejder med børnene,det er jo en anden måde end man ser i Danmark, og jeg har jo set mangt og megetrundt omkring her, som jeg ikke bryder mig så meget om. Men her er varme oggode guidelines så børnene gror – der er også lang vej fra at være et barn i enlandsby til at være et kor barn der skal rejse til Danmark. Det er mentalt enmeget lang rejse og udvikling. Efter mødet havde tr. Sam en overraskelse tilalle børn: IS – is har de lynhurtigt lært at spise.

Jeg havdelovet drengene et møde, fordi de har så mange spørgsmål, så inden sengetidsatte jeg mig med de 8 drenge og Ivan. ”Kan man møde Spiderman i Danmark?”, ”Erder vinduer i en flyvemaskine?”, ”Bliver man spist af fiskene, hvis man svømmeri vandet?”  De kan blive ved i timevis………..kl. 21 puttede jeg dem, pigerne sov allerede, og det blev til mange og dejligeknus. Jeg håber virkelig på, at min tid her sammen med børnene kan fjerne deresangst og usikkerhed for at skulle rejse så langt væk hjemmefra og møde en masseukendt. Vende usikkerhed og angst til nysgerrighed og glæde fuldstændig som jegselv havde det, da jeg rejse til Uganda for første gang.

Kl. 22 varjeg hjemme i gæstehuset slæbende på 2 poser med græskar, en stor popo frugt,jordnødder og en stor jakefruit. Gaver fra Ivan som havde været en tur hjemmehos noget familie i en landsby. Pigerne havde lavet chappatier, ris og kyllingtil mig – jeg sad og spiste under stjernerne og månen.

Og nu må jegtil arbejdet med de 2 historier og en masse andet skriveri for Børn i Afrika.Hav en dejlig weekend.