Dag 14 – d. 29. august 2010
Da vi var gået i seng allerede kl. 22.00 i går, havde vi egentlig regnet med at vågne før vækkeuret i dag. Det skete dog ikke, så vi endte med at få en ordentlig omgang søvn, da vi først vågnede ved vækkeuret omkring kl. 07.00.
Men vi fik pakket vores ting sammen og fyldt bilen op, hvorefter vi kørte af sted til Yellowstone. Der var kun ca. 25 min. kørsel til den sydlige indgang til Yellowstone, men dog et par timers kørsel derfra før vi kom til vores Hotel ved The Old Faihtful Geyser. Belært af dagen i går brugte vi ikke tid på at se, om vi kunne få hytten med det samme, da den sandsynligvis ikke ville være klar før til eftermiddag. I stedet tog vi ind i deres visitor center og fik planlagt, hvordan vi skulle bruge de tre dage vi har her i Yelowstone.
Vi bestemte os derfor for, at køre det nederste loop - parken er nærmest delt ind i to loop, som hvor især tager min. 3 timers køretur uden stop. Så det ville være godt at bruge en dag på hvert loop, så der var tid til, at komme ud og se de seværdigheder der er på vejen.
Vi startede det nedre loop hvor vi bor – ved de forskellige geysere. Her fulgte vi ruten rundt mellem geyserne, hvilket tog omkring et par timer inkl. 30 min. ventetid på en geyser, som ikke sprang alligevel.
Herfra gik turen i bil videre i det nedre loop til Canyon Village via Madison. På vejen så vi de første dyr – vi fik øje på dem fordi en hel masse biler holdt i vejsiden. Det var en flok hjorte, men de var temmelig langt væk. Vi havde faktisk set en Bison på vej til vores hotel, men den stod tæt ved en bro, hvor vi ikke måtte stoppe, så det var kun ganske kort vi så den.
I Canyon Village er der Upper og Lower Falls samt Grand Canyon of the Yellowstone. Her skulle det være muligt at hike, så vi kørte forbi deres visitor center for at få gode råd om, hvor vi skulle parkere og gå fra. Som alle andre steder her i USA, er det muligt at køre til alle attraktionerne, så vi fik besked om at vi burde køre et stykke ned inden vi begyndte at gå. Men alle udsigtspunkterne var forbundet med samme trail, så vi kunne starte, hvor vi ville og de var alle sammen flotte. Vi kørte derfor til de første par stykker og stillede derefter bilen for at gå et stykke vej. På vejen ned mod udsigtsstederne, så vi den første Bison rigtig tæt på, da den gik og græssede i vejkanten.
Det blev til knap 3 timers hike gennem flot natur og til og fra vandfaldet hele tiden. På vej over en lille bro kiggede jeg lige til venstre og så direkte ind i to store runde øjne og nogle kæmpe øre – der stod en lille hun hjort og kiggede på os omkring en halv meter væk. Da vi kom over broen fik v fundet kameraet frem og taget et par billeder, da hun nu var fuldstændig ligeglad med os og blot græssede videre. På vejen tilbage var hun væk, men et kort stykke længere henne i en lysning i skoven, stod en han i stedet og græssede. Godt nok længere væk, men tæt nok på, til vi kunne se ham.
Et andet sted på turen, var vi så heldige at se en Osprey (måske en høg eller lignende på dansk) og dens rede på toppen af en lille klippe ude midt i floden. Ud over nogle Trumpeter-svaner, en spætte og nogle chipmonks blev det de eneste dyr vi så på denne del af turen.
På vej tilbage til Old Faithfull, så vi dog en del Bisoner på vejen. Først nogle enkelte stykker, som gik alene, men pludselig kom vi til en større slette, hvor der gik en hel flok og græssede sammen. Da vi drejede op ad vejen kort derefter holdt alt trafik stille – der var nogle bisoner på vej over på den anden side af vejen, så her fik vi igen nogle billeder rimelig tæt på.
Vi kørte et stykke ud af vejen mod fiske området, for at se om vi kunne finde en bjørn, men det virkede ikke rigtig til at lykkes og da vi gerne skulle tilbage til hotellet inden det blev mørkt vendte vi om og kørte videre hjemad.
Da vi kom til West Thump så vi dog først nogle Mule deer (hjorte) og lidt længere fremme, så vi endelig en Kronhjort. Der stod en tyr sammen med to hunner og græssede ret tæt på vejen og der var allerede en masse turister, der var gået noget tæt på, så da vi var på vej ud af bilen og rundt til lysningen for at kunne se dem, kunne vi høre give et advarsels brøl. Det virkede dog ikke ret lang tid, da mange igen gik tæt på kort tid efter - og da han så havde brølet et par gange til løb han lige en smule frem imod mængden – så skal jeg ellers lige love for det virkede. Vi stod i forvejen helt oppe ved vejen, men fik da alligevel selv travlt med at komme tilbage til bilen og ind - og vi kunne se, at alle de andre gjorde det samme.
Det blev så enden på vores tur i dag – vi har stadig ikke set en bjørn eller en ulv, men ellers har vi vist fået set min. et eksemplar af de øvrige dyr.
Dag 15 – d. 30. august 2010
I dag kørte vi Upper Loop, hvor en del af områderne med meget Wildlife ligger. Vi starter med at se en ulveunge i græsset på en eng mellem Canyon og Lamar Valley. Herefter kørte vi ind til et hikingområde ved Mount Washburn, som er et af de højeste punkter i parken, hvor der er mulighed for at hike. Vi overvejede at gå op til toppen, men der var temmelig koldt da vi kom ud af bilen og inden vi kom noget steder begyndte det at hagle. Derfor besluttede vi at køre videre. Vi kom dog, efter kort tids køretur, til en side vej, hvor vi kunne køre lidt længere op af bjerget. Herfra gik der endnu en rute til toppen, men vejret var bestemt ikke bedre her, så vi kørte ned igen.
I stedet kørte vi videre ud til Lamar Valley i håb om at se noget wildlife. På vejen derud, så vi en bjørn på lang lang afstand, så den var næsten umulig at se. Herfra gik turen videre til Tower Falls, som er et vandfald, der ligger på i Lamar Valley. Da vi kom tættere på selve engen, så vi først en prærieulv i vejkanten. Længere ude så vi en flok Pronghorn (en slags hjorte eller noget i den stil), der græssede på kanten af bækken, der løb gennem engen. På vej tilbage fra engen, så vi en ræv eller prærieulv.
Herfra kørte vi til Mammoth Hotsprings, hvor vi så nogle kronhjorte, der græssede på den græsplæne, som var helt grøn og lækker, da hotellet sørgede for at vande den. Her spiste vi frokost og derefter gik vi til Mammoth hot spring terraces, som er endnu et naturfænomen i Yellowstone, hvor vandet fra de varme ”springs” lavede en slags terrasser ned af bakken. Der var dog en del, der ikke rigtig var i gang længere, hvor man kunne se, at terrasserne var ved at smuldre. Men der, hvor vandet flød nedad var der rigtig flotte farver mellem alt det hvide, som skinnede næsten som om det var sne.
På vej til næste og sidste destination i Upper loop, Norris Geyser basin, ser vi en ulv i udkanten af skoven – igen på noget afstand, men denne gang tæt nok på til, at vi kunne få ordentlige billeder. I Norris gik vi en tur rundt mellem de Geysere, der ligger der. Det var dog hurtigt tydeligt at deres største attraktion var Steamboad, som faktisk tømte en hel lille sø, når den var i udbrud. Den er dog fuldstændig uforudsigelig – der kan gå mellem 4 dage og 50 år mellem dens ”udbrud”. Sidste gang der den ”erupted” var i maj 2005.
I løbet af vores dag har vi oplevet næsten alt slags vejr – regn, slud, hagl, solskin og lidt tø-sne til aften.
Dag 16 – d. 31. august 2010
I dag havde vi ingen planer fra morgenstunden, så vi stod først op omkring kl. 07.00 og spiste morgenmadsbuffet på Old Faithfull Inn fra kl. 8.30 til 9.30, hvor vi skulle på rundvisning i bygningen. Det var en rigtig spændende tur med mange informationer om både Yelowstone, som område, og selve bygningen og dens historie.
Mens vi spiste morgenmad begyndte det at sne en smule, hvilket dog var gået over i regn da rundvisiningen var ovre. Men på grund af vejret bestemte vi os for blot at bruge dagen på at køre rundt i parken – så kunne vi altid holde ind, hvis der var noget vi manglede at se. I løbet af køreturen blev der dog tørvejr og vi kørte derfor til Mount Washburn, som vi havde været i går uden at hike til toppen. Men da dette var det bedste sted, hvis vi ville se sne, der blev liggende, og hvor Ronni kunne lave den snebold, han havde snakket om hele turen, besluttede vi at hike til toppen. Det endte med at blive en tur på 10 km i alt med en stigning på 1500 ft., således vi kom op i ca. 3100 meters højde på toppen. Turen tog ca. 3 timer i alt med en kort pause på toppen. Inden vi gik af sted havde vi set på et kort, at vi kunne komme derop via 2 ruter. Vi troede så at vi valgte det korteste, når den samtidig så ud til at være stejles, men da vi kom til toppen, kunne vi se at den anden rute næsten havde været halvt så lang. Men vi mener stadig vi valgte den flotteste rute, da vi i går var kørt op til startstedet for den anden rute, hvor meget af turen gik i åbent landskab, hvorimod vores startede gennem skov og først til sidst blev helt åben og barsk. Men det var en rigtig hård tur, der helt sikkert viste hvor barsk naturen kan være her.
Da vi kom ned til bilen igen kørte vi et lille stykke videre nordpå, hvorefter vi vendte om for at komme hjem i ordentlig tid til vores reservation til aftensmaden på Old Faithfull Inn kl. 21.00. Vi sidder nu inden middagen og hygger os med en øl og en kop varm kakao inden maden.
Vi har i dag set følgende dyr:
Chipmonk, Yellowbellied Mamol, hvide pelikaner, en stor kronhjort samt nogle hunner og en han, der lå i græsset, så det kun var geviret der stak op – det lignede kun nogle grene, så godt var han gemt. Og så har vi selvfølgelig set en del Bison igen i dag.