Så er det vist lidt tid siden jeg sidst har fået opdateret herinde. Jeg ved ikke hvor mange der rent faktisk følger med, men om ikke andet synes jeg det var tid til et nyt indlæg. Som overskriften antyder, så befinder jeg mig pt i Dubai, temmelig langt fra det midtengelske. Jeg er hernede med Alexander, da der i den kommende uge ikke er nogle timer eller forelæsninger på Loughborough, og det passede ind i Alexanders skole- og arbejdsplan. Vi har altid gerne villet herned og det er faktisk ikke en specielt dyr tur, i forhold til hvad man kunne forvente.

Så torsdag var der afgang til Emiraterne - meget passende med Emirates. Jeg havde en forelæsning fra 9-9.50, og derefter gik turen hjem forbi værelset for at hente mine ting og så op til bussen, ned til toget, og ind til London, hvor jeg skulle videre med tog ud til Heathrow. Her mødtes jeg med Alexander, hvor vi lige havde et par timer at brænde af inden afgang.

Selve flyveturen var på godt 7 timer, og gik relativt smertefrit. Der var dog enkelte optrin som er nævneværdige. Det var et stort fly, så stolerækkerne var opdelt således at der var 3 i den ene side, 4 i midten og 3 på den anden side. Alexander havde fået plads yderst til venstre i midten, mens jeg sad ved siden af. Sædet ved siden af mig var ledigt, mens der sad en dame, der så ud til at være ganske normal, på det sidste sæde i midterrækken. Men men men - vi skulle tage grueligt fejl. Hun var ikke særlig godt tilredt, og var åbenbart meget syg. Det betød at hun sad og rykkede sig rundt hele tiden, samtidig med hun flittigt tog det ledige sæde i brug. Så jeg gik ofte besøg af enten hendes arme og hoved som hun maste på mod mine ben, eller hendes fødder, som naturligvis ikke havde hverken sokker eller sko på. Det var jo vældig behageligt midt i maden...

Om hun nogensinde kom ud af flyet, det skal jeg ikke kunne sige. Det rørte hende tilsyneladende ikke at vi var landet og hun sad fortsat og lignede en der led af alle verdens sygdomme plus det løse.

Men fremme i Dubais lufthavn var vi. Klokken var 3.30 om natten lokal tid. Efter vi fik fat i vores bagage og kom med en taxa til hotellet, kneb det gevaldigt med at falde til ro, da klokken trods alt ikke var "mere" end 00.30 engelsk tid. Men sovet fik vi. Da vi endelig faldt i søvn omkring kl 6.30, fik vi sovet indtil lidt i to om eftermiddagen den efterfølgende dag. Ikke optimalt, men nok nødvendigt.

Da vi endelig kom afsted tog vi til Jumeirah Beach Park, som er en, ja Beach Park. Der er masser af grønne arealer med meget meget velholdte græsplæner, palmer, træer og buske - så velholdte som kun Dubai kan gøre dem. Fortsætter man om bag de grønne arealer kommer man ned til stranden. En god hvid, bundsolid sandstrand ned til den Arabiske Golf. Og ja, den Arabiske Golf lyder meget mere eksotisk end bare at sige "ned til vandet". Efter en gang frokost på en bænk i skyggen med udsigt til dele af Dubais skyline smuttede vi videre med taxa til Dubai Mall, som er Dubais største shoppingcenter på 4 kvadratkilometer, fordelt på 4 etager. Her er der bunkevis af butikker indenfor alle kategorier, samt en undervandszoo, et vandfald og en stort skøjtebane. Og det er altså ikke nemt at finde rundt i det - lige som man tror man har luret vejen, så er man et sted man aldrig i sit liv har set før. Det ligger i øvrigt lige ved et af Dubais vartegn, Burj Dubai, eller Burj Khalifa, som det hedder lokalt. En bygning der runder de 800 meter...

Efter at have vandret lidt rundt og fået aftensmad på Nando´s (naturligvis), smuttede vi hjem til hotellet. Vi forsøgte os med lidt tidligere seng i håbet om ikke at vågne ud på eftermiddagen igen.

Det gjorde vi dog heller ikke idag. Idag rykkede vi opvågningen med to timer, og regner med det fortsætter sådan.

Første stop var igen Jumeirah Beach Park. igen foregik det via taxa. Det skyldes at taxa er uhyggelig billigt her, på trods af diverse skrøner og historier om hvor dyr en by Dubai er. Det er altså ikke tilfældet med taxaer. Samtidig er det utrolig nemt at få en, og man behøver sjældent vente mere end ét minut før man sidder i en. Et eksempel på prisniveauet er turen fra vores hotel til Dubai Mall, som er en køretur på ca et kvarter. Det koster ca 20 dirham, svarende til 30 danske kroner - altså mindre ned startgebyret hjemme i Danmark. Det kan godt lige gå an. Der er ellers også en nybygget metro - måske lidt for ny. Der er nemlig ikke ret mange stationer der er færdigbygget og i brug endnu.

Men tilbage til stranden, hvor vi fik smækket os i et par liggestole under en palme, for lige at tage en god omgang afslapning. Det blev efterfulgt af en såkaldt "volleysession", der dybest set er mig og Alexander der står og flugter til hinanden med en tennisbold. Det er en disciplin der er udøvet mange steder førhen. Blandt andet på hotelværelser i Singapore, Melbourne og Brisbane. Den ekstra bonus her var, at efter en omgang strandtennis, kunne man lige smutte en tur i det særdeles behagelige vand, ovenpå en meget ren og behagelig sandbund. Herefter var det tid til frokost, som blev nydt i ca samme position som dagen i forvejen, før turen gik til American University, hvor der var tennisbaner. Vi havde erfaret at skulle man spille der hvor det var nemmest at komme til, så var det i Aviation Club, hvor også ATP turneringen bliver afholdt i februar. problemet er bare, at man gerne skal være medlem for at priserne er overskuelige. Er man ikke det, skal man købe et non-member guest pass til den nette sum af 250 dirham - 375 kr - HVER. Dvs 750 kr for at spille en times tennis. Det følte vi ikke lige for, så derfor havde vi lavet lidt research på nettet dagen inden. Et godt stykke væk fra centrum endte vi så på American University, hvor første forhindring var at få lov at komme ind. Efter lang tids overtalen, der også involverede en dame der havde været inde og spille, fik vi endelig lov at komme ind. dog først efter at vagten havde tjekket vores taske. jeg ved jo også godt at både Alexander og jeg ligner prototypen på en islamistisk terrorist...

Da vi endelig kom hen til banerne, fik vi fat i en af trænerne. På daværende tidspunkt var to ud af de tre baner i brug, og ingen andre mennesker i miles omkreds. Han kunne fortælle at vi ikke kunne spille hvis vi ikke gik på universitetet. Heller ikke hvis vi betalte for det og selvom der ikke var andre studerende i nærheden. I hvad der nok må betegnes som stor frustration måtte vi gå ud igen, forbi vagten der mildest talt så lidt undrende ud og ud for at tage toget, som vi havde besluttede os for at prøve. Men næh nej, én ulykke kommer sjældent alene. Stationen var selvfølgelig ikke færdigbygget. Eneste positive ting er at taxaerne som, sagt er meget billige.

Efter en kort tur hjemme på værelset fik turen videre til Dubai Mall, hvor Alexander skulle have ordnet noget internet, hos det nationale teleselskab med det meget klingende navn, Etisalat - nu omdøbt til slangnavnet "Etisalaten". Vi havde ligeledes besluttet os for at når Dubai absolut skal have et tårn på over 800 meter, så ville vi fandme også derop. Men næh nej - for jeg ved ikke hvilken gang idag, måtte vi skuffede forlade stedet uden at opnå det vi gerne ville. Der er nemlig noget resturering igang indvendig, så det er midlertidigt lukket for turistbesøg-  men åbner igen i denne måned, hvilket jo er meget informativt, når man er her til på torsdag.

I stedet besluttede vi os for at bevæge os ud til Dubai Waterfront, som ligger lige udenfor Dubai Mall og lige opad Burj Dubai. i det mindste kunne vi overbeglo det mens vi spiste aftensmad!

Den stod på libanesisk/arabisk mad - nærmere betegnet lamme-shawarma og kartofler, so var særdeles gode. Dertil fik vi noget fantastisk brød, som har fået tilnavnet "luftbrød", eller den mere internationale udgave "air bread" - originalt kaldet libanesisk brød.

At Dubai helst vil have det største og vildeste af alt, fik amn da også lige bekræftet under aftensmaden. Mellem 6 og 10 hver aften, har de et stort fontæne/vandshow, der kører hvert 20. minut. Der er gang i den, og det er ret imponerende - mest af alt minder det nok om noget Las Vegas.

Nu er vi tilbage på hotelværelset efter en fin dag, på trods af det ikke lykkedes at spille tennis. Det har vist sig at være et gennemgånede problem når vi er afsted. Så nu står den på lidt research for at finde et sted hvor det rent faktisk er muligt, uden at betale astronomiske summer. Et alternativ vi troede vi havde fundet var Jumeira Beach and Sport Club. Her kunne man dog også kun spille hvis man var medlem. Det koster kun 49.000 dirham i startgebyr og herefter 6000 dirham om året....herregud

Det er nok et meget godt eksempel på at priserne svinger meget i Dubai, og det kommer meget an på hvad man er på udgik efter. Taxaer er som nævnt ekstremt billige, ligesom de fleste dagligvarer, hvis man går i de rigtige supermarkeder. Dog stødte vi igår ind i en pose müsli til ca 55 kr...

Hvad de næste dage står på ved vi ikke rigtig. Vi vil meget gerne have spillet noget tennis, så det håber vi på er muligt i morgen. Ellers har vi udflugtsmål til den gamle bydel med forskellige lokale markeder og også en tur til ørkenen står højt på prioritetslisten. Men det tager vi nok lidt som det kommer.

vejret kan vi ikke klage over. Sol fra skyfri himmel både igår og idag, og rigeligt med varme - det er sgu ikke dårligt!

Det var vist alt herfra i denne omgang. Jeg forsøger at lægge nogle billeder på, men kan ikke garantere noget pga det meget tvivlsomme internet, som måske er det eneste moderne påfund i Dubai, som halter ligeså meget bagefter som en 100 meter løber med krykker!

P.s. jeg glemte at nævne, at både Alexander og jeg (måske mest mig) er blevet meget store fans af "lederen" hernede. Sheikh Mohammed kalder vi ham kort - hele navnet er vist His Highness Sheikh Mohammed Bin Rashid Al Maktoum

OG så vil jeg meget gerne have fat i sådan et tørklæde/hovedpåklædning, som mændene i nationaldragterne går rundt med - helst dem i rødhvide tern, for de er altså ret fede!