Så er tiden i Venezuela ved at være ovre. I morgen tirsdag drager jeg og Karina videre mod brasilianske himmelstrøg - vi mødes med de andre i Salvador engang i denne uge.  

De sidste to uger har vi boet privat hos et ældre ægtepar, som har taget sig så godt af os. De kan ikke snakke andet end spansk, så man er blevet lidt trænet deri - sådan da. Heldigvis har de amerikanske tv-kanaler, så ens ører kan få lov at slappe lidt af en gang imellem. Føj, hvor er det anstrengende at skulle koncentrere sig så meget om at forstå hvad folk siger på spansk hele tiden. Uha!

Ellers er det gået stille og roligt her i Chichi - lidt for stille og roligt for mit vedkommende sidste uge. Fra mandag til i går søndag lå jeg syg med feber, kvalme, hovedpine og opsvulmede ører. Ikke særligt spændende skulle jeg hilse og sige. Men så gav Doktor Pedro mig en indsprøjning sundhed og nu er frøken Berg klar til den store bustur til Brasilien. Hurra! Nu skal vi til at bestemme det hele selv - det bliver så godt. I ægte backpacker-stil med vennerne rundt i Sydamerika. Yes!

Mange kram og kærlige hilsner fra

Anne