Travelmarket Danmark
Vælg land:
Log ind
 

Gratis Rejsedagbog

 

 
ttc » Beretninger » We're going to Harbin!

We're going to Harbin!

ja, så fik jeg skisme mit placement - og jeg skal nord på! Byen hedder Harbin, skolens navn er Oriental Cambridge Education Group og jeg skal højst sandsynligt undervise børn i aldren 12-15 år.

 

Spændingen blev udløst i går til middag og der var et kæmpe hysteri i hele gruppen. Mange har været utilfredse med deres placements og har truet med at forlade programmet. Så vidt er jeg dog ikke gået. Jeg skal ærligt indrømme, at da jeg fik at vide, at jeg skulle nord på til hvad der pt er - 20 graders kulde, mærkede jeg en snert af skuffelse. Men her et døgn efter har jeg vænnet mig tanken og nu er jeg bare spændt på at komme afsted. Jeg er så så heldig at jeg skal afsted sammen med Mia, en af de andre danske piger jeg har hygget mig utrolig meget med i løbet af de sidste 4 uger her i Beijing - så det er fantastisk!

 

Eller er jeg godt igang med min sidste uge her i Beijing. Vi får set de sidste sights, taget de sidste ture ud i nattelivet og ja, forbereder sig til afgang. Det er lige nu en ret uoverskuelig opgave for mig at jeg skal til at pakke alt ned i en kuffert igen - jeg er nemlig ikke helt sikker på at der er nok plads :P

 

I søndags var vi på dagstur. Vi lagde ud med at besøge sommerpaladset, der ligger lidt udenfor Beijing. Sommerpaladset var der kejseren tog ud om sommeren med sit følge fordi det altid blev glohedt Den Forbudte By. Omgivelserne og bygninger var virkelig imponerende - at gå derinde var virkelig som at få et sus fra fortiden. Fra sommerpaladset tog vi videre ind til hutongerne ved Hoi Hai. Hutonger er gamle beboelsesområder med smalle gader og skæve huse. Her blev vi placeret i en rickshaw og kørt en tur rundt i området - det var virkelig sjovt! Derfra drog vi videre til en resturant hvor vi blev serveret et lækkert kinesisk festmåltid med tilhørende Peking And, der er min absolutte favorit. Det er en sjov kombination af råvarer, men for pokker hvor er det lækkert :D ! Videre fra restauranten tog vi ind til et teater, hvor vi skulle se akrobat show - og sikke et show! Aldrig har jeg oplevet noget så imponerende og nervepirrende - jeg sad på kanten at stolen de 2 timer showet varede!!

 

Lige nu sidder jeg alene på værelset med en kop kakao, men om lidt skal der tøsehygges.

 

Alt for nu!

Beretnings info

 
Travelmarket Danmark
Rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
EmediateAd