Endnu en uge er ved at gå på hæld her i Harbin, og jeg er virkelig begyndt at føle mig hjemme og tilpas her.

Der er selvfølgelig de trælse morgener, hvor man kommer 5 min for sent ud af døren, bussen kører fra en og når den næste endelig kommer er den så proppet at selv en hård opbremsning ikke ville få mig til at falde. De morgener, hvor man står op, de 40 min det tager i bussen at komme hen til skole og en gammel klam kineser bag en laver en hakker, der kommet helt nede fra maven og fyrer den ned lige ved siden af ens fod. De morgener, hvor man kommer ind til en kropumulig og ukoncentreret klasse, selv ens assistent ikke kan få til og falde til ro. Ja, de morgener de er ikke sjove!

men på den anden side..

så er der også de dage, hvor man kommer ind til en storsmilende og motiveret klasse. De dage, hvor en lektion flyver forbi fordi man selv har det så sjovt i selve undervisningen. De dage, hvor kantinemaden er lækker, og man har tidligt fri. De dage, hvor man får den ene krammer efter den anden på vej ud af døren efter den sidste lektion. Ja, de dage.. De dage gør bare noget ved én. De dage er heldigvis dem, der er flest af. Jeg føler virkelig jeg gør en forskel og jeg er også kommet tæt på mange af eleverne.

Har også kun indtrykket af, at de er trygge ved mig, da en elev kom hen til mig i dag og sagde: "Teacher, you have a big nose!" med det største smil på læberne!

ja, det er skønt at være lærer!