Travelmarket Danmark
Vælg land:
Log ind
 

Gratis Rejsedagbog

 

 
ttc » Beretninger » Shanghai baby!

Shanghai baby!


Så lakker min ferie her i Shanghai desværre mod enden, og i aften tager jeg flyveren hjem til Harbin igen.

Lige nu sidder jeg i Lise's lejlighed og venter på at hun får overstået hendes kontortid, så vi kan komme lidt ud i dag inden hun har timer i eftermiddag - som jeg skal se!

De sidste par dage, har vi tullet rundt i byen og bare rigtig hygget!

Fredag tog vi først ind til Century Park, en kæmpe park lige midt i Pudong, her havde vi medbragt sushi og frugt og så holdte vi ellers lækker picnic i det dejlige vejr. Senere tog vi ind til French Concession - en af de gamle bydele i Shanghai. Det var så lækkert at gå imellem gamle flotte huse og så havde man de kæmpe skyskrabere i baggrunden - en virkelig kontrast! Om aftenen mødtes vi med nogle af de andre lærer, der også holder ferie her i Shanghai så om aftenen tog vi på bar og der blev drukket, snakket og danset til langt ud på natten - skønt!

Lørdag tog vi hårdt tømmermændsplaget ind til centrum for at finde en H&M, for er du gal man kommer til at savne sådan en butik når man ellers kun normalt kan få 'kinesisk tøj', der er dækket i glitter, latterlige slogangs og ellers er alt for småt. Endnu engang blev dankortet svunget. Ja ja. Til aften fandt vi en rigtig lækker café, hvor vi endte med at sidde næsten hele aftenen inden vi tog tilbage til skolen og gik i seng, for vi var trætte!

Søndag stog vi tidligt op og tog endnu engang ind til centrum, hvor vi besøgte den berømte Barbie butik, og vi gik totalt i barndommen igen! Rækker og atter rækker af Barbie dukker og vi rendte rundt som små piger: "Den har jeg haft, den ønskede jeg mig ..". Det var utrolig sjovt. Efter en lækker frokost blev eftermiddagen tilbragt i centrum af Pudong, hvor vi fik shoppet lidt igen - jeg tog også springet og satte mig meget nervøs i en kinesisk frisørstol, men resultatet kan jeg ikke klage over. Pyha. Aldrig har jeg været så nervøs over at være ved frisør. Til aften mødtes vi med nogle af de andre lærer og fik en god aftensmad inden vi tog hjem igen. 


Mandag formiddag tog Thea hjem, men jeg skulle ikke flyve før kl. 21, så jeg valgte at blive på skolen og følge Lise til en undervisning. Inden Lise havde time gik vi lidt udenfor campus ind i en lille by, der kaldes Rich Villa, store villaer kun for de velhavende! Vi sneg os forbi vagterne ved at lade som om, at her hørte vi til og gik en lille tur derinde. Der var veltrimmede græsplæner, palmetræer og små søer. Det var liebhaveri til den store guldmedajle!

 

Om eftermiddagen havde Lise time, og jeg gik med over for at kigge på. Det er sjovt som man rent faktisk kan høre og se et niveau forskel fra hendes elever i Shanghai til mine elever i Harbin. Eleverne var også noget betaget over at se endnu en lyshåret dansker! Efter timen viste Lise og Fanny (hendes svenske kollega) mig et af de steder de går hen når de vil have aftensmad, den berygtede "Noodle-man" og sikke et måltid! Jeg var mæt hele aftenen og turen hjem. For hjem, det skulle jeg kl. 6 tog jeg ud til lufthavnen, først med metro og detefter med maglev (et hurtigtog, der ramte 301 km/t). Fra centrum af Shanghai til Pudong lufthavn er der 30 km og denne tur tog ikke andet en 7 min!!

 

Men ud til lufthavnen kom jeg, og efter at have rendt fra den ene terminal til den anden fandt jeg endelig den skranke, hvor jeg skulle tjekke ind og efter en stille og rolig flyvetur landte jeg til midnat i Harbin i går.

 

Kl 1, lå jeg i min seng og kl 7 skulle jeg op igen for jeg havde timer allerede kl 10, men jeg klarede det. Tror godt nok jeg skal tidligt i seng i aften, dog!

 

Ferien til Shanghai var så veltrængt, og en skøn oplevelse.

 

Nu er snart ikke mere end 2 måneder tilbage her i Kina. Kan slet ikke fatte, hvor tiden bliver af!



Beretnings info

 
Travelmarket Danmark
Rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
EmediateAd