ja, som overskriften lyder, så er sommeren kommet til Harbin. Endelig! Vi går udenfor uden jakke, og med bare fødder i ballerinaerne - det er skønt. Vi er endda blevet fortalt at vi i næste uge får op til 30 grader. Det er så surrealistisk, at vi for 14 dage siden gik i vinterstøvler, jakke, halstørklæde og handsker. De lokale her i Harbin har en talemåde, der siger, at der kun er 2 årstider her i Harbin - sommer og vinter - og at det bare skifter fra den ene dag til anden.. og det kan vi kun bekræfte!
Varmen er også begyndt at tærre på eleverne, de falder væsentlig hurtigere til ro, når de kommer storsvedende ind fra frikvarteret.
Jeg har stadig en klasse, der irriterer mig grænseløst, hverken mig eller min kinesiske assistent kan få dem til at falde til ro, og det er så frustrerende! Et andet problem i klasserne er at vænne dem fra med at gentage alt, hvad jeg siger. Traditionel kinesiske engelskundervisning foregår ved, at en lærer siger et ord og skriver det tavlen og så skal eleverne ellers gentage det ord, indtil de kan udtale det korrekt - med andre ord, virkelig umotiverende engelskundervisning. Jeg kan give et eksempel fra en af mine klasser i dag:
Mig: Okay, "what's" how do say it?
Eleverne: (stilhed og forvirring)
Mig: "What's" say it!
Eleverne: Wat's
Mig: WHAT'S
Eleverne: What's
Mig: Okay, good. Who can tell me which two words "what's" consist of.
Eleverne: What's
Mig: No no no, what does it consist of?
Eleverne: What does it consist of
Mig: No no no, stop repeating.
Eleverne: ??
Kinesisk assistent: (forklarer hvad jeg vil have dem til)
Kinesisk elev: What is.
Mig: Good.
Eleverne: Good.
Mig: (Suk!) Moving on ...
.. men hvad pokker, det sker heldigvis often sjældnere og sjældnere i mine timer. Ved ikke om de andre kinesiske lærer misbilliger min 'frigjorte' undervisning, men at bruge 40 min, hvor eleverne bare skal gentage efter mig - det gider jeg altså ikke!
Nu nærmer weekenden sig, og med vejrudsigtens forudsigelser så skal den tilbringes udenfor og i shorts og sandaler!
Jeg går lige i øjeblikket og venter på besked fra skolen om, hvorvidt jeg kan få 5 dage fri fra d. 30. april til d. 4. maj - for så skal jeg til Shanghai - og det håber jeg virkelig går igennem! Jeg vil SÅ gerne se Shanghai, og det vil være SÅ skønt at se nogle af de piger igen jeg havde det så sjovt med i Beijing.
.. og hermed også en kærlig tanke til min mor, der sendte 4 poser guldkarameller, 2 poser piratos, 2 poser Anton Berg marcipan æg, 2 pakker fyldte pæskeæg og 1 net med små chokoladeæg over til mig! Tror nok lige at den søde tand vil blive tilfredsstillet nu!