Travelmarket Danmark
Vælg land:
Log ind
 

Gratis Rejsedagbog

 

 
ttc » Beretninger » Oksens år - nytår i Beijing.

Oksens år - nytår i Beijing.

Her i Kina kom vi i går ind i det nye år, også kaldt oksens år.

 

Det kinesiske nytår er helt specielt og det var en kæmpe oplevelse - jeg har aldrig oplevet noget ligende!

 

Vi startede dagen med at tage ind på silkemarkedet midt inde i Beijing, da vi ville have købt ind til, at vi kunne blive lidt fine i tøjet til om aftenen. Til dem der ikke ved hvad silkemarkedet er, så er det et kæmpe markede på 6 etager med alt fra perler og juveler, til tørklæder, kopi-tasker og jakker og alt muligt andet ubrugeligt skrammel man kan forestille sig. Fra det øjeblik vi kom ind af døren blev vi overfaldt af en flok kinesere der råbte: "Jeans for you my friend". Vi fik os kæmpet forbi og gik igang med den første etage. Da vi kom lidt længere op fandt jeg en flot grå jakke med flæser jeg rigtig gerne ville have. Tricket på silkemarkedet er at virke så ligeglad som mulig, for at få prisen ned. Sælgerens første bud var 3000 yaun, men fordi det var nytår og jeg var så køn ville han sælge den til mig for 2500 yaun. Det sagde jeg var for meget og efter et par bud frem og tilbage, var jeg stadig ikke tilfreds med prisen og så gik jeg. Jeg nåede ikke andet end et par meter væk fra boden før kan begyndte at råbe billigere og billigere bud efter mig, og efter 5-7 meter kom den ned på et, for mig, rimeligt niveau, nemlig 100 yaun - ca. 85 kr. Udover jakken købte jeg en ægte perlehalskæde og 3 pashmina tørklæder begge køb til 120 yaun hver - så det kan godt betegnes som gode køb. Vi er også en gruppe tøser der har planer om at tage afsted igen inden så længe, for at købe de ting vi ikke fik ned på et tilfredsstillende prisniveau første gang.

 

Om aftenen skulle det kinesiske nytår fejres og det blev det gjort med manner. Hele dagen var der blevet fyret fyrværkeri af, men det var ingenting i forhold til hvad der blev skudt af i løbet af aftenen. TTC havde arrangeret en nytårsfest til os på en bar tættere ind på centrum, her fik for 150 yaun fri entre og fri bar indtil kl 1. Det var en utrolig sjov fest, alle var i godt humør og der blev danset, snakket og sunget på tværs af nationerne  - det var en fantastisk aften. Kl 24.00 gik vi udenfor og se på fyrværkeriet, og sikke et show!! Aldrig har jeg set så store farverige og imponerende raketter - det var simpelthen fantastisk. Vi stod udenfor og kiggede på fyrværkeri i næsten en time, men til sidst blev det simpelthen så koldt at vi var nødt til at gå ind igen, og festen kunne fortsætte.

 

I dag, nytårsdag, afholdes der tradionen tro et kæmpe nytårsmarked i en af Beijings mange parker. Der var totalt proppet med mennesker og vi måtte kæmpe for at holde os på fødderne for hver meter vi gik frem, fordi folk skubbede helt vildt og uhæmmet. Dog var det en stor oplevelse at se parken pyntet op med røde papirlanterner, vifter, drager og andet pynt. Solen skinnede fra en skyfrihimmel og for første gang siden vi kom var temperaturen over frysepunktet..

 

Det kinesiske nytår er den mest fejrede helligdag i Kina, og det har uden tvivl været en kæmpe oplevelse for en 'udlænding'; men nu glæder vi os altså også til at det er overstået så vi kan få en lidt normal hverdag igen.

 

...Og ikke mindst til, at de stopper med at fyre kanonslag af, der giver så højt et knald, at de parkerede bilers alarm går igang.

Beretnings info

 
Travelmarket Danmark
Rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
EmediateAd