Ja, det utrolige er sket - foråret er kommet til Beijing - i hvert fald midlertidigt. Men jeg nyder at kunne gå udenfor uden at være pakket ind i tyk jakke, handsker og tørklæder!
Jeg er fuldt igang med min teaching pratice og det er alletiders. Jeg elsker at undervise og ungerne er skønne! Mine gruppemedlemmer har flere gang kaldt mig for en "natural" og det tager jeg som et stort kompliment! Vi har sidste dag på fredag og derefter har vi fri i weekenden, så der bliver tid til at få set det sidste her i Beijing inden vi skal videre. For videre skal jeg ja, og det er slet ikke til at fatte at jeg har været her i over 3 uger - synes tiden går så hurtigt.!
Det sidste døgn har jeg lagt med kinesisk omgangssyge og det har været hårdt. Der har været op til flere fra gruppen, der har været nede også min rumbo, så det var vel mere eller mindre ikke til at undgå at jeg også skulle få en tur. Heldigvis har TTC teamet været utrolig søde og lod mig slippe for at undervise i dag. De skaffede også nogle kinesiske urtetabletter, det har gjort at jeg er ovenpå igen her i eftermidddag - så det er skønt. Jeg gider ikke spilde min tid her i Kina på at ligge i sengen!
Vi har selvfølgelig også opgaver der skal afleveres og en med deadline her til på fredag, så det bliver det aftenen skal bruges på - og måske skal der også ordnes lidt vasketøj.. :)