Vi er stadig i en by med meget langsomt internet saa billederne faar vente lidt endnu og turistfaeldeberetningen er blevet opdateret!

Kaaeeft det er fedt det her! det var Anes kommentar efter vi havde forceret den foerste "rapid" eller paa dansk fald. Da vi sad i bussen paa vej til floden undrede det os at vi alle fik plastiktoender til vores grej og besked paa at binde alt fast. Vi skulle jo bare paa kanotur...

Ja tak! Det viste sig at Whanganuifloden er spaekket med fald fra start til slut. Saaledes er der ca. 150 fra udspring til ende hvoraf jeg gaetter paa vi saa ca. halvdelen. Og nej de er ikke vildt stejle, men man faar stadig ca. den tredobbelte fart paa og stroemmen er saa staerk at kommer man ikke ind paa faldet med den rigtige vinkel ender man sidelaens og faar paa 2 sekunder en baad fuld af vand der gaar ned. Whanganui var en del vildere end vi lige havde troet, men det gjorde kun turen mere fantastisk.

Vi havde 3 dage i kanoen. Det passede fint. Selve nationalparken er frodig og med den lave vandstand der er paa dette tidspunkt af aaret kan man virkelig se hvordan vandet har skaaret sig ind i klipperne igennem generationer. De foerste 2 dage forloeb rimeligt smertefrit. Vi sov godt den foerste nat i en hytte og havde kun et par enkelte 180 graders vendinger efter et par rapids. Samtidig blev vi bedre og bedre til at komme igennem dem uden at blive vaade (hvilket Ane i spidsen af baaden nemt blev). Natten mellem 2. og 3. dag blev vaeldig underholdende. For det foerste begyndte det virkelig at regne, hvilket kan faa floden til at stige med 2-3m. paa ingen tid, hvilket betoed jeg maatte ned og tjekke kanoens toejring. For det andet blev vi efter en time soevn vaekket af snoeftende lyde uden for teltet. Hva' pokker er det taenker man... Det var somend en "Possum" en gnaver/pungdyr der havde fundet vores glemte kakaopulver i foteltet og havde valgt at holde fest der. Og da der var kakaopulver i hele teltet kom den selvfoelgelig tilbage med 1 times mellemrum det mest af natten.

Alligevel var humoeret og vejret godt naeste morgen til sidste dag. Vi kom tidligt afsted og var klar til de store rapids vi havde faaet at vide ville vaere at finde sidste dag. Som i kan regne ud overlevede vi alle rapids, men ikke uden at maatte toemme baaden to gange for vand (sidste gang var vi meget taet paa at gaa under), men saadan ender det for de fleste. Inden vi naaede til vores opsamlingssted havde vi ogsaa lige tid til at besoege en muddergrotte. Det var en herlig fornemmelse at gaa i mudder til knaene og ogsaa lidt klammo. Vi fulgtes med en dansk familie med tre smaa unger paa floden og de tre toeser var ellevilde og fuldstaendig indsmurte efter besoeget.

Alting har dog en ende og ogsaa vores tur der blev en del mere spaendende end forventet, men samtidig var en rigtig god naturoplevelse - specielt fordi der ikke var saerligt mange andre mennesker paa floden.

Naaaa ja og saa glemte jeg at naevne "Bridge to nowhere" (broen til ingen steder). Den saa vi paa andendagen, men den kan i laese om under turistfaelder :)

M