Her kommer jeg lige til at skrive lidt sjove ting der adskiller NZ fra DK.

1: Fodgaengerovergange:
I NZ goer de en iherdig indsats for at slaa turister ihjel... De har ingen fodgaengerfelter... Eller det vil sige nogle gange har de en lang hvid streg, andre gange en anden farve brosten, men de fleste steder ingenting. Det er altsaa op til ens eget mod at kaste sig ud mellem bilerne tilfaeldsige steder paa vejen. Nogle steder har de vaeret saa flinke at saette nogle lysstandere op med: groen mand gaa, roed mand staa, men for at soerge for at man ikke naar over har de for det foerste valgt en saa sindsyg lyd naar der bliver groen at man enten faar et hjertestop eller doer af grin (og dermed ikke naar over) og for det andet er der kun groent i 4 millisekunder hvorefter den begynder at blinke roed som et tegn paa: nu bliver du snart nakket af en bil!!! For lige som at toppe det af har de ogsaa valgt at lade alle fodgaengerlysene forblive roede selvom der er groent for bilerne i samme retning medmindre man naar at trykke  inden der bliver groent  for  bilerne, hvilket resulterer i man som regel skal vente flere minutter for at komme over, hvis man oensker at overholder reglerne. Gaet engang hvor mange New Zealeandere der goer det :)

2: Ketchup:

I kender sikkert godt de der smaa firkantede plasticketcupbeholdere med folielaag man faar til pomfritter i cafeterier. Saadan nogle har de ogsaa i NZ. Her er de dog saa avancerede at der i stedet for et kammer med ketchup er to adskilte kamre. Da jeg glad fik min ketchubakke taenkte jeg ikke naermere over det... det var en fejl. Dum som jeg er antog jeg nemlig at man skal tage folielaaget af ketchuppen lige som i Danmark. Men nej... hernede har man nemlig fundet ud af at saadan noget kan smatte lidt med ketchuppen. Derfor har man lavet en lille forhoejning oven i folielaaget der automatisk aabnes naar man boejer lidt med ketchuppakken. De to kamre med ketchup er saa forbundet med dette hul og hvis man ikke ved dette resulterer ethvert forsoeg paa at aftage foilelaaget med et splut ketchup ud over (min hvide) t-shirten. I virkeligheden skal man nemlig bukke folielaaget sammen og pressen ketchuppen ud ned mod tallerkenen.

Jeg skulle forresten sige fra Ane at det er pudsigt at det kun er mig saadanne ting gaar ud over....

3: Glowworm Cave i Te Anau.

Ja saa kommer der lige en lidt dyrere turistfaelde. Glow Worm caves er enormt populaere. Og det ved Kiwierne (Slang for New Zealaenderne). Og de tager kassen for at komme og se dem. I Te Anau var Ane og jeg i en Glow Worm cave... Det kostede 200 kr. pr. mand. Vi sejlede der til over en flot soe i godt vejr, hvilket var det bedste af turen, hvorefter vi tilbragte 30 mins tur gennem en grotte sammen med 10 andre og en guide man ikke kunne hoere. Hele showet sluttede af med en lille sejltur i en baad i totalt moerke hvor man kunne se smaa fine lys i loftet.. ja de ligner lidt smaa groenne stjerner. Og ja ok det er da sjovt at se dem, men for 200 kr! og de kan vaere meget dyrere og er alt for turistede efter min mening.

4. Bridge to Nowhere.

En turistattraktion paa Whanganui floden. Paa vores andendag paa floden blev vi anbefalet at hoppe op og se denne bro der ikke rigtig foerer nogle steder hen og er lavet af... beton (vi troede den var af trae til vi saa den). Den var doedsgrim og virkelig spild af tid, men gaaturen derop var fin naar man havde siddet hele dagen i en kano. Meeeen der var flere speedboats der kun sejlede turister til broen fra udkanten af nationalparken, hvilket maa siges at vaere det rene roeverri!

Mic