Mit hovede er ved at springe af alle de nye indtryk jeg får hele tiden, og har ærligt talt lidt svært ved at få hold på dem alle sammen lige nu :) Meeen jeg vil nu alligevel forsøge at dele nogle af de oplevelser og indtryk jeg har fået indtil nu.

Jeg/Vi har nu boet i Estéli i halvanden uges tid - og vi er faldet rigtig godt til alle sammen. Dog med undtagelse af en af drengene - Anders - der savner kæresten og familien derhjemme og derfor har valgt at tage hjem fra på onsdag. Det er lidt sørgekligt at vi må sige farvel til en i gruppen, men jeg kan godt forstå Anders' beslutning - han kan simpelthen ikke nyde at være her når tankerne er et andet sted.

Men derudover så lader alle til at være faldet godt til. Nu kan jeg jo ikke helt huske hvad jeg skrev i den første beretning, så kommer muligvis til at gentage lidt - men here we go :) ... Vi bor i to lejligheder hvor vi har en lille gårdhave med gitter - der SKAL være låst hele tiden! I den ene lejlighed bor Nis, søren og Anders (der jo så tager hjem) i den anden bor Karina, Mathias, Erik og jeg. Vores lejlighed er ikke ligefrem luksus, men den er stor med to væresler - en stue med sofa, lænestole og fladskærm, og et stort køkken - så lige nu klager vi ikke :)

Ved siden af vores lejlighed er der tre værelser og et ekstra rum, hvor familien der lejer os lejligheden bor. Kan ikke rigtig lurer hvor de gør af sig selv derinde i det ene rum - synes det er mange fra familien der kommer og går derfra :) Vores udlejere har en lille pige "Avril" - mit gæt er at hun er 4-5år - som livligt prøver at komme i kontakt med Karina og jeg - det er desværre ikke helt nemt - men som dagene går bliver det nemmere og nemmere og forhåbentlig kan vi på et tidspunkt føre en rigtig samtale med hende :)

Børnene vi ser rundt omkring er generelt virkelig søde og vil meget gerne i kontakt med os. Ind i mellem når vi sidder i vores gårdhave kommer nabobørnene forbi og fjoller for os på den anden side af gitteret - man føler sig lidt som en abe i et bur - men børnene synes det er evigt sjovt og særligt Karina og jeg har vist trukket deres opmærksomhed - "Karina/Sophia mi amor" "I love you for you" råber de blandt andet, men er samtidig lidt generte når vi går hen til dem eller hvis vi kommer ud på den anden side af hegnet.. :)

Den første uge herovre gik ikke med så meget - vi havde en masse praktisk med at falde til og få købt ind til lejligheden af hvad vi manglede, og så havde vi nogle praktiske besøg på institutioner og på universitet.

En af dagene var jeg lidt rastløs og det samme var Danny - så vi gik på eventyr i Estéli. Først kom vi forbi det lokale baseball stadium - hvor holdet var i gang med at træne. Derefter gik vi forbi en basket/fodboldbane hvor en masse børn i alle aldre var. De ville have os til at spille med dem, og det gjorde vi så :) Lidt varmt med fodboldkamp idt på dagen, men også smadder fedt. Jeg skilte mig dog lidt ud i mængden som den eneste hvide (Danny er halv afrikaner) og der var da også en af børnene der lige fik kaldt mig "gringo" (skældsord for hvide mennesker) - men det fik vi nu hurtig rettet og jeg skal hilse og sige at de børn da intet havde imod at spille bolden til en pige - der absolut ikke er nogen god fodboldspiller - det kalder jeg fællesskab og holdspirit... :)

Selvom jeg hjemmefra har læst spansk, så har jeg som forventet måtte erkende at det ikke er spor nemt at kommunikere med nicaraguanerne. Heldigvis har det hele tiden været meningen at vi skulle tage et intensivt kursus i to uger - og det er netop hvad vi er startet på i denne uge. 4 timer hver dag i 14 dage sidder vi på skolebænken. Indtil videre har vi været der 3 gange... og jeg kan heldigvis godt mærke at det rykker - så det er jo dejligt... Det er stadig svært, men kan mærke at spansk kører rundt på nethinden, så jeg er fortrøstningsfuld og ser frem til måske at blive helt ok til det dejlige sprog :) Karina og jeg går til spansk sammen og har en lærer der hedder Aura. Hun er 26år er rigtig sød. Vi har det smadder sjovt til timerne. I går fortalte hun os at hun synes vi danskere er meget smilende (så der er nok noget om det der med at vi er et glad folk)... :)

Lidt ord om byen Estéli - tja - dejlig by - søde mennesker. Der er selvfølgelig også meget fattigdom at se rundt omkring. Der er ikke noget der ligner højhuse eller by som vi kender det derhjemme. Vejene er meget støvet - med mange løse sten. Hovedvejen "Pan American Highway" er dog asfalteret. Pt har de gravet hele "gågaden" op for at lægge ny cement (tror jeg) - men det skulle ikke undre míg hvis det projekt ikke er færdig inden vi tager hjem igen :) hihi... Mañana Mañana er i den grad et "ordsprog" som vi er blevet bekendte med hernede. I to uger har vi blandt andet ventet på at få varmt vand i hanerne - men mon ikke det kommer mañana!??

Inde i byen er der en café der hedder Don Luis - det er efterhånden blevet mit og Karinas stamsted. Her er der WiFi og gode pandekager med is og skøn kaffe og kolde drikke - og så ligger det midt i byen - så perfekt efter en dag på jobbet. Og priserne er jo ufattelig billige hernede. Den lokale mønt hedder cordobas - og er den vi primært bruger i det daglige. Når vi fx skal køre med taxa fra den ene ende af byen til den anden koster det os 10 cordobas - hvilket svarer til ca. 4 danske kroner - så det er jo åndsvagt billigt!

DYR er et emne jeg også lige må runde - der er heldigvis ikke mange katte herovre :) ... hunde er der mange af på gaden - men de holder sig for sig selv og kontakter slet ikke mennesker. Heste er der en del af - tror de bruges af nogle som transportmiddel på linje med cykler. Forleden dag kom vi hjem og der stod tre vilde heste ude foran vores indgang - det var sgu godt jeg havde Karina med mig, for ellers havde jeg nok ikke klaret det - føj dem er jeg ikke glad for.... Myg er her også en del af, så det er noget med at sprøjte sig ind i myggespray når man er ude og heldigvis har jeg et godt myggenet når jeg sover - så er endnu ikke hårdt ramt af myggestik.

Vi har også haft besøg af en scolopender en aften - ikke noget rart dyr heller. Men derudover har vi heldigvis ikke haft de store problemer med dyr. Indimellem har vi besøg af de små firben - men hvad jeg har kunne lade mig fortælle er det kun godt at have dem boende da de spiser myg og andre insekter :)

Bum bum bum... hvad ellers - tja - tror sørme at jeg er kommet godt omkring. Vigtigst er vel bare at sige at jeg har det dejligt. Jeg nyder at jeg har fået denne mulighed både rent personligt og rent fagligt.... Nåh ja - fagligt - måske skulle jeg lige sige at jeg endnu ikke ved hvor jeg skal i praktik. Det jeg ved er at det er i en børnehave af en art og at jeg skal arbejde sammen med Karina. Vi skal i løbet af næste uge rundt og se vores muligheder, og det er vist noget med at vi kan vælge mellem enten en privat børnehave hvor der er mange midler eller en offentlig/frivillig børnehave hvor midlerne er færre... så nu skal vi bare lige ud og se det an og vælge ud fra hvad vi lyster og kan se gode muligheder i.

I weekenden har vi alle bestilt hostel i byen Leon, der ikke er så langt fra Estéli. Fra Leon er det muligt at tage ud til kysten - på stranden - og så vidt vi kan læse os frem til er der mange andre spændende og udfordrende oplever at hente der - men mere om det senere :)

Hygge hejsa og mange tanker fra Nica!