Isla de ometepe

Vi ankom til oen I gaar (fredag) og var egentlig game paa at finde noget fest og nogle mennesker efter at vi havde holdt en pause aften inden vi forlod Granada, men der var paent doedt. Saa vi spiste bare aftensmad og gik ind paa hotelvaerelset og stenede. Jeg laeste. Er I gang med hundehoved som malies mor har sendt hende.

Naa men foerste aften skete der altsaa ikke det store. I dag vaagnede jeg foerst (som altid) og stod op for at gaa rundt paa stranden som ligger lige udenfor hotellet. Vi bor paa playa santo dormingo paa hostel Buena vista (betyder god udsigt). Det var ret skaegt at rende rundt paa en sort strand hvor der I vandkanten var helt enormt mange froe-unger. Men vi er ikke ud til havet selv om det paa alle maader foeles saadan.

Jeg bestilte noget mad og nogle hyggelige gutter spurgte om jeg ville sidde hos dem (de andre sov stadig). Der var en fra Belgien og saa tror jeg resten var fra Brasilien. Meget hyggelige mennesker J men tror de er tjekket ud nu.. Men altsaa.. Vi legede en motorcykel og en maerkelig crodser ting som mig og malie delte. Hun koerte mest for at skifte gear gjorde paent ondt I sandaler. Saa koerte vi (efter et middagsmadsstop) til et vandfald ved navn San Ramon. Turen derud gik helt fint og uden problemer (undtagen en enkelt gang hvor vi maatte stige af og faa vores koereting paa rette kurs igen fordi den meget gerne ville dreje til hoejre og vi endte I vejkandten - men ikke noget vildt den skulle bare lige skubbes lidt). Efter at have koert ret stejlt op ad bakke (hvor vi igen maatte faa vores koereting paa rette kurs fordi den igen ville til hoejre side) parkerede vi “bilerne” og gik det sidste stykke op til vandfaldet. Turen derfra har nok taget et kvarter. Og saa badede vi I det meget paene vandfald sammen med nogle finske toeser vi moedte deroppe J det var mega koldt :O saa vi blev der ikke vildt laenge.. Paa vej ned med de der koereting gik det dog ikke helt saa godt som paa vejen op. som naevnt kunne mig og malies koereting godt lide at koere til hoejre hele tiden hvilket blev ret meget et problem da vi paa vej ned skred (pga bremsning og meget meget loes jord) og rullede ud over kanten og endte under koeretingen. Min foerste reaktion var at spoerge om malie var okay og om hun ogsaa sad fast. Det gjorde hun.. Lars var smutted I forvejen og den var for tung til at vi kunne loefte den selv (og malie var nok den af os der havde det vaerst fordi hun skulle holde sig oppe med en arm I en meget uheldig stilling og hendes arm rystede derfor ret voldsomt). Efter dette hyggelige lige problemtjek vi koeerte begyndte malie at kalde paa lars og jeg hjaelp fordi vi var koert fordi nogle paa vejen ned og taenkte der var stoerre chance for at de ville hoere os end lars med sin taendte motorcykel. Vi laa der vel fem minutter saa kom lars tillage efter os og forsoegte at loeften tingen vaek fra os (den var ikke saerligt tung, men han kunne ikke loefte en alene uden at mase vores ben fulstaendigt) men maatte laengere op af vejen for at finde dem vi havde koert fordi lige inden. Der kom hurting en flok loebende og hev tingen vaek fra os (har altsaa glemt hvad den hedder) og hjalp os op derfra og mens vi tjekker at intet er braekket og at vi er okay fortaeller den ene at vi er de gladeste og heldigste folkefaerd I verden (vi havde fortalt vi var danske). Gladeste kan maaske skyldes at de kender til undersogelsen om at danskere skulle have den gladeste hovedstad, eller ogsaa fordi jeg under det meste af forloebet har ligget og skraldgrinet. Selvom det faktisk ikke var spor sjovt. De maa havde troet vi var sindssyge.. Malie halvgraed (hun var bare forskraekket) og jeg grinede (jeg var virkelig ogsaa forskraekket). Vi sagde tak til mennesker som smutted med det samme for at fange natsvaermere. Og vi slappede lige af til vi ikke rystede saa slemt mere. Vi var virkelig heldige. Det eneste vi faar er blaa maerker og skraekken. Jeg toer slet ikke at taenke paa hvad der var sket hvis vi havde haft mere fart paa og var trillet laengere ud over kanten. For der var langt ned. Skraemmende.

Men malie koerte paa ingen made uansvarligt vi var bare virkelig uheldige… og samtidig utroligt heldige… men vi har det altsaa godt og der er ikke sket noget..

Nu ligger vi I haengekoejer paa hotellet og styrker os med et glas oel. Og saa skal vi finde noget mad.

Men alt gaar stadig godt her.. Der gaar maaske bare et stykke tid inden vi leget koeretoejer igen det skulle da vaere cykler J

Saludos de Cecilia XD