Så er skolen begyndt i Mexico.. Stille og rolig start med meget introduktion til fagene hvor man lige får kigget lærerne an og fagene blir præsenteret.. Det virker som nogle gode fag men dog med en helt anden workload hernede end derhjemme.. Vi bliver evalueret med 3 midtermsprøver som tæller et sted mellem 10-20 % hver og en sidste eksamen.. Derudoverfår man point for hvor meget man deltagaler i timerne samt hvor meget man møderop.. Man må maks. skippe 3 ugers timer.. Går man over dumper man faget.. Så deter lidt andre boller på suppen.. For at det ikke skulle være nok, så er der tilalle timerne en quizz som omhandler det man har læst til den enkelte time, somogså tæller med i sidste ende.. (verdamt – vi skal lave lektier!!)

Ellers kan jeg godt mærke at mine batterier trænger til enlang weekend.. Tirsdag stod på en sen men super cool bytur og Maja ogundertegnede var lidt for optimistiske og satte os det mål at skulle op ogtræne kl. 10 onsdag.. Vi kom afsted og jeg har kørt på reservetanken ligesiden..

Torsdag aften efter skole var der debut i salsa, og holdkæft hvor jeg var ringe.. 4 gange indenfor den første halve time kom voreslille mexicanske spansk talende instruktør hen til mig for at fortælle og visemig hvad jeg gjorde forkert, og ja resten af klassen stod helt stille i mens ogkiggede.. Og jeg var den eneste der fik ”privat undervisning”.. Skidt skidtstart..  Men ellers var det pissesjovt og det begyndte at køre godt til sidst.. Man kan godt mærke, at det varnogle muskler som man ellers ikke normalt bruger, der var på arbejde… Men om viskal fortsætte skal vi lige have debat om da det er to aftener om ugen detkører, tirsdag og torsdag, og vi har skoledag til kl. 21 onsdag, så der er ikkeså meget frihed til fodbold osv.. Men det kunne være sjovt.. De sluttede af medat vise hvad man skulle kunne når man var færdig… Not gonna happen… Kæft detgik stærkt… Vi er i mellemtiden kommet på et fodboldhold bestående af nogleskandinaver, mexicanere, australiere og canadiere.. Vores eget lille lukkedehold. Skal man på skoleholdet skal man træne 5 gange om ugen fra kl. 7, så detfik vi rimelig hurtigt meldt pas til…

Fredag stod den på klatring op af Cerro De la Silla…Monterrey er omgivet af bjerge og de præger vores hverdag meget positivt, da dehele tiden er i baggrunden når man er udenfor.. Derfor havde vi sat os for atbestige det næststørste bjerg på knap 2000 meters højde.. En klatring på 6 km. opog 6 km. ned.. Mødetid udenfor Torres Tec apartments kl. 7 med klatre start kl.7.30. Håbet var, at vi kunne slippe for alt for meget hede hvis vi startedetidligt.. Vi var en 12-13 stykker på turen.. Danmark, Sverige, Tyskland, Polenog Østrig var repræsenteret.. Jeg var i min morgen træthed gået hjemmefra udenvand og i slippers.. Slippers’ne blev dog forholdsvis hurtigt skiftet ud medløbeskoene og jeg havde været så dygtig at glemme vand.. Dog havde vores tyskeven medbragt fire 1,5 liter flasker, så der var heldigvis nogen der varforberedte.. Det lykkedes rimelig godt at undgå heden og på vejen op blev vilidt bekymrede for om nu skyerne også ville fjerne sig.. Efter halvanden timesklatring fik vi den første forsmag med et godt view over Monterrey by.. Virkeliget flot view.. Efter præcis 2 timer og 48 minutters hård klatring sad vi påtoppen og havde en super flot udsigt over Monterrey og de øvrige bjergkæder...Det var sliddet værd.. Stierne derop skal ikke anklages for at være de mestklatre venlige ever, så specielt turen ned var forholdsvis god træning, men vihyggede os rigtig meget.. Den sydlandske kultur kom også til udtryk på turen..På vejen ned mødte vi to ældre gutter sidst i 50’erne der slæbte en sæk medfrugter på ryggen.. Deres plan var at gå til et platou der lå efter ca. 2500meters vandring… Og det skal i den forbindelse siges, at vi på vores tur ikkehavde mødt mere end maks. 2 andre små familier på vejen op.. Så nogenguldgruppe er det formentlig ikke, at sælge frugt på Cerro De la Silla… Mentankevækkende, at det er en indtægtsmåde..

Fredag aften stod på amerikansk fodbold på stadion…Borregos hedder skoleholdet og de er som fodboldholdet blandt de bedste ilandet.. Pumas quaterback havde ikke karrierens bedste kamp.. Han ramte ikkenoget som helst og Tec. var simpelthen mange klasser bedre, så det var en renopvisning, og vi gik derfor forholdsvis hurtigt da de kom foran 31-0.. Vi ramtesammen med nogle af de andre fra Torres Tec. efterfølgende et sted at få lidtdinner og en cerveza inden vi smuttede hjemad..  Lørdag stod den på party om aftenen i det kompleks der liggerlige ved siden af og vi havde budt til pre-party hos os inden… God fest medmange mennesker og DJ på en stor terrasse.. Vi var om dagen gået glip af etpool party som var nede i byen og som bød på gratis Jack Daniels og gratis fødead libitum… Den glipper vi ikke næste gang.. JSøndag med kæmpe tømmermænd og med Andy og tre udvekslingsstuderende på etstort lokalt marked… Rigtig lokal bustur ud til markedet.. Støddæmperne kunneformentlig godt bruge et kærligt eftersyn ligesom vejene i området nogen stederogså har set bedre tider… Ikke den bedste cocktail til 40 min. bustur med storthoved… Men med en pris på 5 pesos for en busbillet er det måske ogsåspørgsmålet hvor meget man kan tillade sig at forlange.. Og ja – endnu etindtryk fra en anden kultur end vores egen.. Og bare sådan en bus tur er enoplevelse, selvom det ikke er komforten den vil blive husket for..  Den efterfølgende sandwich fra Subway vardog guld værd..

Næste uge begynder skolen for alvor og vi skal til atkigge i bøgerne og lave lektier.. Men alt i alt går det glimrende i Mexico..Synes rigtig godt om, at omgås så mange nye spændende mennesker fra megetforskellige kulturer som alle er her af samme grund som en selv.. Man mærkerhurtigt, at der er stor forskel på de forskellige kulturer på mange punkter,men da vi alle er her med samme mål, så får man hurtigt et super godtsammenhold.. Ligegyldigt om det er med tyskere, svenskere, spaniere, mexicanereeller hvem det måtte være med.. Tror det er en del af den mentale pakke somalle der kommer herned er indstillet på.. Man skal lære en masse mennesker atkende og derfor er alle åbne..  Mangår med noget lavere parader hernede og ligusterhækken er klippet meget lavtift. hvordan man plejer at se tingene i DK... Og det er en del af oplevelsen ogdet er super cool og meget lærerigt…  Men derfor kan man godt engang i mellem savne DK ogpersonerne derhjemme.. Indtrykkene herovre fra er dog så mange og der er heletiden så mange nye ting, at man ikke rigtig får tiden til at tænke det igennem,som man har ”forladt” derhjemme.. Men det er dejligt at høre hjemmefra og herer skype en uvurderlig opfindelse…  Og selvom der er mange nye indtryk hele tiden og mange tingman skal indstille sig på og vende sig til, så er tankerne også ofte i DK.. ;)