En smilende ung kvinde læner sig ud af et gammelt tog, mens hun kigger mod kameraet.

Rejs alene som kvinde – Få gode råd fra erfaren solorejsende

Irina Chernetskaya
På Travelmarket har vi bedt rejsebloggeren Irina Chernetskaya, som rejser alene ud i verden, om at give gode råd til kvinder, der gerne vil rejse ud på samme måde som hende.

Flere og flere vælger at rejse alene som kvinde – men er det sikkert for en kvinde at rejse alene? Og er det ensomt?

rejse alene som kvindeFor mange lyder det skræmmende at rejse alene som kvinde. Men i virkeligheden er der flere tusind kvinder, der rejser alene verden over. De elsker det, nyder friheden i at rejse alene og bliver mere selvstændige og selvsikre efter deres solorejser.

Det er ikke altid, at venner, familie eller din kæreste har tid, penge eller interesse i at rejse med dig. Men det skal ikke stoppe dig fra at springe ud i eventyret og opleve den spændende verden. De fleste oplever deres første solorejse som skræmmende, lige indtil de ankommer til destinationen.

Men mest af alt er kvinder, der rejser alene, overvældet af gode, positive oplevelser, hvor de udvikler sig, får mere selvtillid og mod på nye udfordringer i hverdagen. Her får du 5 rejsetips fra en professionel rejseblogger, som rejser verden rundt alene.

Brug din sunde fornuft, når du rejser alene som kvinde

Så længe du har din sunde fornuft med dig, er det sikkert at rejse alene som kvinde i det meste af verden.

solorejsende som kvindeDer er selvfølgelig lande, der er bedre at besøge som solokvinde end andre. Men lyt til din mavefornemmelse – den sunde fornuft er vejen frem til en sikker og spændende rejse.

Undersøg dit rejsemål

Undersøg din destination for at vide, hvilke forbehold du skal være opmærksom på. Hvor er det bedst at bo? Hvor er det sikre område? Skal du rejse med lokal transport eller booke privat transport hjemmefra? Hvilket tøj skal du have på – skal du dække dig til på grund af kulturelle årsager?

Hvis du har styr på din destination, kommer du langt i forhold til sikkerhed. Jeg mener ikke, at du skal planlægge hele din rejse og bestille det hele hjemmefra, men du skal kende de lokale ”regler” og respektere det land, som du rejser til.

Book den første nat og en gruppetur

Lige meget hvor du rejser hen, anbefaler jeg, at du booker den første nat på forhånd. Der er ikke noget mere stressende end at ankomme og ikke vide, hvor du skal bo – specielt som solorejsende kvinde.

GruppeturPå mange destinationer vil der stå flere taxachauffører eller andre rejseagenter, som vil prøve at lokke dig til at købe noget, og du kan hurtig miste overblikket og ende et sted, du ikke ønsker.

Når du er ankommet til en ny destination, specielt de første dage på din rejse, anbefaler jeg, at du booker en gruppetur. Det kan være en rundtur i byen, vinsmagning eller noget uden for byen. Her vil du automatisk møde en masse dejlige mennesker, som du oftest vil rejse videre med eller lave noget sammen med dagen efter. På denne måde vil du ikke komme til at føle dig alene, og du vil få en fantastisk start på dit eventyr.

Jeg oplever ofte, at når jeg rejser alene, så har jeg oftest svært ved at finde tid til mig selv, fordi jeg møder så mange spændende og søde rejsende, som jeg deler mine oplevelser med.

Drik ikke for meget alkohol

Alkohol er for mange solorejsende en rigtig god ven, men også en stor fjende.

rejse alene som kvindeDet kan være rigtig hyggeligt at tage ud om aftenen og få en drink med de nye rejsende, du har mødt. Men det er vigtigt, at du kender dine grænser! Du skal være opmærksom på dine omgivelser, så du altid har kontrol over situationen.

Personligt drikker jeg aldrig ret meget, når jeg rejser alene. Heller ikke til store fester eller de vilde byture. Jeg nyder mine drinks og føler mig sikker i løbet af aftenen og natten.

Det er ikke for alle

At rejse alene er ikke for alle. Men du finder ikke ud af, om det er noget for dig, før du prøver det. Du skal huske at være åben for at møde mennesker og synes, at det er spændende at lære de forskellige kulturer at kende.

alenerejser er ikke for alleDet er okay at føle sig alene, men vend det til positive oplevelser. Man får lige det ud af sin alenerejse, som man selv skaber.

Find den bedste og billigste ferie, hvor du rejser alene som kvinde

På denne sammenligningsside kan du både finde flybilletter for 1 person og solorejser. Klik her:
Sammenlign priser på flybilletter.

Læs mere om Irinas rejseoplevelser på hendes hjemmeside travellovemagic.com her.

Fotos:
Topfoto © Irina ChernetskayaFoto (c) istockphoto / NiseriN
Foto (c) istockphoto / Kevin Landwer-Johan
Foto (c) istockphoto /XiXinXing
Foto (c) istockphoto / YinYang
Foto (c) istockphoto / franckreporter

 



Kommentarer til indlægget

  1. Hvis man gerne vil rejse tilfældige hverdage, hvor finder man så de helt billigste overnatningssteder hvor man har sit eget rum at sove i?

    Så flybilletten er billig og overnatning også billlig.
    Har hørt om nogle der rejser og giver Max 300kr for tur/retur billet og overnatter på hostel.
    Tror jeg vil starte med Irland, Skotland eller Spanien

    • Hej Sommer

      Mange tak for din henvendelse.

      Hvis du vil finde den billigste flybillet, så vil jeg anbefale dig at klikke her og finde den lavoversigt, som viser de billigste flybilletter fra din favoritlufthavn. Book helst din flybillet direkte hos flyselskabet, så du kun har en at kontakte, hvis du får brug for det.

      Ang. billig overnatning vil jeg varmt anbefale dig at downloade appen til Hostelworld.com. Her kan du finde et hostel eller en privat inkvartering med de bedste anmeldelser. Så vil du helt sikkert føle dig tryg, når du rejser alene. Appen bruger jeg ofte, når jeg rejser med min familie 😀

      Betal altid dine rejser med mastercard, så du er sikker på at få dine penge refunderet, hvis du skulle få brug for det.

      Jeg håber, at du finder en rigtig god og billig rejse!

      De bedste hilser Birgitte, Travelmarket

  2. Jeg skal alene først til Vietnam, Singapore og Dubai. Er 66 årig kvinde.

    Kan ikke lige finde noget om steder og rejse alene som kvinde.

    Kan du hjælpe mig?

    På forhånd tak.

  3. hejsa , jeg skal på charter til alanya den , 1 – 9 -2017 . er lidt nervøs

    • Kære Yvonne,

      Jeg kan da godt forstå, at du er lidt nervøs, hvis du aldrig har rejst alene før.

      Men jeg synes, at du er sej, at du alligevel tager afsted. Og i og med, at du har købt en charterrejse, vil du kunne spørge de guider til råds, som sikkert kommer på hotellet. Du kan bede dem eller personalet på hotellet om at anbefale et par gode steder at spise, og hvor de vil anbefale, at du tager hen i byen. Hvis du vil være mere tryg, kan du jo også tage med på en eller flere af charterselskabets udflugter.

      Jeg ønsker dig en fantastisk rejse ????

      De bedste rejsehilsner fra Birgitte, Travelmarket

  4. Hej.
    Jeg vil sige at det at rejse er noget specielt og godt.
    Jeg har været i Jordan og gik alene på markedspladsen uden at se en eneste kvinde men der var ikke noget med at de råbte eller andet men det var specielt.
    Ellers har jeg været på Kreta alene, ingen problemer.
    Jeg har lige bestilt 16 dage i Kenya med 5 dages safari jeg håber det vil gå ligeså godt som på de andre ture.
    Jeg har min mand gennem 32 år så det er ikke fordi at man er alene at jeg rejser alene, men det kunne være dejligt på turen til Kenya at jeg kunne dele oplevelser med andre

    • Hej Jytte,
      mange tak fordi du vil dele dine erfaringer med andre, som overvejer at rejse alene. Rigtig god safaritur til Kenya!
      De bedste rejsehilsner fra Birgitte, Travelmarket

  5. Jeg rejser også altid alene. Det er den måde, der passer mig bedst. Plejer ikke at have problemer med det. I starten undrer de lokale sig over, at man kommer selv, men så vender de sig til det. Synes, at man har nemmere ved at komme ind under huden på de lokale. Dog skal man ikke være naiv. På min seneste tur til Dubai var der nogen af de lokale, der ikke helt forstod, at jeg IKKE ville være alene med dem og/eller at jeg ikke ville have dem med på mit hotelværelse.

    • Hej Trine, tusind tak fordi du deler dine erfaringer med at rejse alene. Jeg ønsker dig mange flere gode oplevelser som alenerejsende!
      De bedste rejsehilsner fra Birgitte, Travelmarket

  6. Jeg har de sidste mange år rejst alene flere gange om året. Primært Manchester og london. Og nyder det. Sørger altid for et hotel i centrum så jeg ikke skal af mørke veje om aftenen. Har aldrig haft ubehagelige oplevelser. Det føles heller ikke forkert at gå ud at spise alene. Det er der faktisk mange som gør.

    • Kære Helle, mange tak for din kommentar og skønt at høre dine erfaringer med at rejse alene.
      Jeg håber, at det vil give flere kvinder mod på at rejse alene! Jeg ønsker dig mange gode rejseoplevelser fremover!

      Mange rejsehilsner fra Birgitte, Travelmarket

  7. Hej Jeg har nu rejst til Egypen,ca et halvt år alene.Af flere omgange.og jeg føler mig tryg ved at rejse alene.Men nu vil jeg Gerne se noget andet,i 2 uger næste md.Slf, et sted der er varm og solrigt ???? ✈️✈️✈️ Nogle der har et godt tip,hvor der er Skønt ??? Og nogenlunde pris. Ønsker jer alle en dejlig dag,og ny rejse ❤️ ???????? ✈️✈️✈️

  8. Prøv det! Og gør det! Vent ikke på at der kommer en at rejse med! Jeg havde selv en singletur til London i juni 2013, valgte at bo på fællesrum på Generator Hostels. Mødte/talte med en australsk kvinde i 3 timer en aften på vandrehjemmet. Hende besøgte jeg så et par dage i Australien i 2014, hvor jeg rejste alene igen – og denne sommer har hun besøgt mig på sin Europa-rejse. Fantastiske oplevelser – som jeg ALDRIG havde fået, hvis ikke jeg netop rejste alene ????.

    • Kære Solveig, tusind tak for din fine kommentar, som jeg håber vil opmuntre andre til at rejse alene. Jeg ønsker dig fortsat god rejselyst og masser af fantastiske rejser!
      Mange hilsner Birgitte fra Travelmarket

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Privatlivspolitik
Læs vores persondatapolitik.