Øl og ølkultur
De drikker mange øl i Tjekkiet, men i modsætning til Danmark har de ølkultur. Der er masser af forskellige mærker, og den ene øl er bedre end den anden. Kun i Belgien har jeg smagt bedre øl.
Når man rejser rundt i Tjekkiet bør man som øldrikker tage sig tid til, at smage flere forskellige slags øl. Forskellige egne og byer har deres egne mærker, og det er tit en oplevelse at smage de forskellige bryg.
Jeg husker desværre ikke længere de forskellige øl, men her kommer lidt info om nogle få stykker:
Kutna Horas bryg
Husket som den næstbedste øl, jeg smagte i Tjekkiet. Når du alligevel besøger byen, skal du smage den.
Pilsner Urquell
Fra Tjekkiets største bryggeri. Elsket og drukket af mange, men har aldrig været min favorit.
Budvar
"Den oprindelige Budweiser", men bare bedre. Budvar er blandt de bedste øl, at jeg har smagt.
Når man skal drikke øl i Tjekkiet, bør man vælge at gøre det i en af de Tjekkiske ølstuer. De byder på en speciel stemning, og øllen serveres frisk fra fad. Jeg har fundet følgende beskrivelser af barer og ølstuer i Prag på nettet.
U Malua Glena
Et billigt, og hyggeligt sted. Deres øl er virkelig en øl i særklasse. Det er lidt af et "in" sted for Tjekker. Neden under er der livebands.
Oscars
Ja! her har de virkelig Happy hour, den ligger i samme område som Big Ben Books, chapeu rouge (En udmærket bar).
Marquis De Sade
En udmærket bar, men der er tit for mange mennesker og får du ikke en plads med det samme, så glem det og find et andet sted, hvor du kan nyde din øl.
>Jo's Bar
Stedet hvis du vil møde andre turister eller backpackers. Her har de tit livemusik. Hvis du har chancen så tag ind for at høre Flemming og Artery.
Øl er billigt, men se dig for
Skal du købe øl i Tjekkiet svinger priserne meget. Køber du øl udenfor storbyerne attraktive caféer giver man ikke mere en nogle få kroner. Køber du til gengæld en øl midt i Prag kan du komme til at betale det samme, som du betaler for en øl på en café i Danmark.
|
| |
| Tekst:
Kenneth Karl Nielsen
|