Travelmarket Danmark
Log ind

Miniguide: Individuelle rejser / Backpacking

At rejse som backpacker er at have total frihed. Hop i vandrestøvlerne, tag rygsækken på nakken, og du kan klare dig stort set overalt. Hele verden står åben for backpackers, der ønsker at udforske og få talrige spændende oplevelser. Som backpacker kommer du ofte tæt på lokalbefolkningen, og du kommer til at møde masser af andre rejsende. Mulighederne er mangfoldige, og det er kun dig, der sætter grænserne.
Bedste rejsetid
Mange backpackers vælger at tage et sabbatår og tage afsted fra sommerens afslutning i Europa til sommerens komme året efter. På denne måde kan man opleve sommer over et år i træk.. Rejsetidspunktet, til de områder man ønsker at besøge, varierer meget, og det er en god ide at tjekke vejrforholdene på de ønskede destinationer, inden man rejser. Det kan være en fordel at undgå f.eks. regntid, meget varme sommermåneder og ubehagelige vejrfænomener og i stedet planlægge sin rejse, så man rammer destinationerne på de mest behagelige årstider.

Rejselitteratur
Diverse guidebøger - vær opfindsom og brug en anden bog end Lonely Planet en gang imellem.

Backpacker - håndbog for rygsæksrejsende

Udstyr
Man skal sørge for, at ens udstyr er i orden, inden man rejser. Blandt andet en rygsæk af god kvalitet, så den ikke går i stykker undervejs og et par gode vandrestøvler.

Pak altid så let som muligt. Husk på at det er dig selv, der skal bære rundt på rygsækken, derfor er det også vigtigt, at du har en ordentlig rygsæk. En oppakning på 10-15 kilo er ideelt, og det skulle være rigeligt til en lang rejse. Det er en fordel, at rygsækken ikke er fyldt helt op hjemmefra, da der altid dukker ekstra ting op undervejs, som skal med på rejsen.
Medbring desuden kun ting, du kan undvære. Prøv eventuelt at gå en tur med rygsækken på, for at se om den vejer for meget

Pakkeliste
Er kun vejledende, da pakkelisten naturligvis varierer alt efter, hvor man rejser hen.

En varm trøje
T-shirts
Undertøj
Et til to par bukser
Strømper (kommer an på klimaet)
Uldsokker (gode til vandreture)
Badetøj
Shorts
1 par gode vandrestøvler
1 par sandaler
Evt. en tynd regnjakke
Toiletsager
Sovepose og lagenpose
Lille ekstra rygsæk
Solbriller
Pas
Forsikringspapirer
Flybilletter
Kreditkort/rejsechecks
Vaccinationsattest

Diverse:
Guidebog om landet
Pengebælte (der sidder under tøjet)
Lille lommelygte
Rejsevækkeur
Lommekniv
Kamera
Et par plastikposer til vasketøj
Dagbog og blyant/kuglepen - adresseliste og netcafeliste
Nål og tråd til små reparationer
Lille førstehjælpssæt med smertestillende piller, plaster osv.

Inden du rejser
Der er forskellige ting, man skal huske afhængigt af, om man skal afsted i 3 uger eller 6 måneder.

Flyt adresse
Hvis du skal væk i længere tid, skal du flytte enten din adresse til din poste restante adresse eller til familie eller venner. Du bør under alle omstændigheder sørge for, at nogen tjekker din post, mens du er væk.

Betal regninger
Betal alle forfaldne regninger og få venner, familie eller banken til at betale regninger, der forfalder, mens du er væk. Det er dumt at være smidt ud af fagforeningen eller have mistet sin lejlighed, når man kommer hjem.

Vask og reparer udstyr
Sørg for at alt det udstyr, du skal have med, er i orden og vasket.

Gå til tandlægen inden afrejsen
Alle tandlæger er ikke så gode som de danske. Så sørg for at dine tænder er i orden, inden du rejser.

Bekræft dine flybilletter

Gode links
Tjek Danmarks største rejsehjemmeside for rygsæksrejsende Backpacker Planet, hvor du masser af god information.
 
Tekst:  travelmarket.com -
17.181 Brugere, 1.151.909 Billeder, 5.795 Filmklip
Få rejsetilbud med op
til 50% rabat

Rejsetilbud med op til 50% rabat
Dansk Flyprisindex hver måned
Virtuel prisagent til flypriser
... og meget mere
Travelmarket Danmark
Rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
EmediateAd