Pigetur: Derfor skal du tage af sted, og her skal du rejse hen

Pigetur: Derfor skal du tage af sted, og her skal du rejse hen

Annika-Myhre
Jeg elsker naturligvis at rejse sammen med min mand og vores tre børn, men når jeg skal have ladet batterierne op, så er der intet så godt som en pigetur. Når jeg rejser med mine faste pigerejsekammarater, så er dagene på turen fyldt med hyggelige, dybe samtaler om fremtiden, fortiden og alt det midt imellen – for mig er det den rene lykke.

pigetur

Hvorfor tage på pigetur?

På samme måde, som jeg elsker forskellige rejsemål og forskellige rejseaktiviteter, så sætter jeg også pris på at rejse med forskellige mennesker.

Uanset hvem man rejser med, så har det sin helt egen unikke charme. Når jeg rejser med mine veninder, så når vi at snakke om alt det, som vi ikke får gjort, når vi er hjemme. Fordi når vi er hjemme, så tager vores arbejde og vores hverdag nemlig al vores tid.

Fordele ved at tage på pigetur

Selvom jeg nyder at rejse med min mand og vores børn, så er der alligevel nogle ting, som de slet ikke sætter pris på, på samme måde som jeg gør.

Det er for eksempel at sidde og hygge sammen i flere timer og at have muligheden for at shoppe, som jeg gør meget mere i, når jeg rejser med mine veninder, end når jeg rejser med familien.

Stonehenge

Hvilke typer rejser passer til en pigetur?

Min umiddelbare tanke er, at langt de fleste typer rejser passer fint til pigeture. Du skal bare være opmærksom på, at rejsetypen naturligvis skal passe til jer allesammen.

Den ultimative rejse for mig og mine veninder er en aktiv weekend, hvor vi går på museum, spiser god mad og måsker motionerer, hvis muligheden er for det.

Det er dog også sket, at vi er taget på en ren spa-/wellnessrejse uden en eneste kulturoplevelse overhovedet. Det er dejligt med lidt afveksling.

Min fremtidsdrøm er at tage mine pigevenner med på en rigtig sport-/træningsferie, for eksempel en vandreferie eller en yogaferie. En shoppingferie er til gengæld ikke rigtigt noget for mig, men jeg ved at flere af mine veninder vil sætte pris på sådan en ferie.

Ideer til pigeturen

Gode storbyer til pigeture

Det er næsten en umulig opgave at udvælge de byer, som er specielt gode til pigeture. Jeg har været i mange byer med mine veninder, og jeg håber at komme til at besøge mange flere storbyer med dem i fremtiden.

De bedste storbyer, som jeg har besøgt med mine veninder, har en ting til fælles: De ligger alle i Europa. Det er Reykjavik, Warszawa, Istanbul, Tallinn og Amsterdam. Du kan læse om mine pigeture til Amsterdam, Tallinn og Reykjavik her:
Storbyferie til Amsterdam – her er de bedste rejsetips
En weekend i Reykjavik med naturen tæt på
Storbyferie i Tallinn – Her er de bedste tips og tilbud

Find flere storbyguider her.

Find billige flybilletter til storbyferien med veninderne i Travelmarkets flysøgemaskine, eller tjek Travelmarkets lavprisoversigt med flybilletter til en lang række storbyer i Europa.

Skal du rejse i en bestemt måned? Tjek Travelmarkets månedsoversigter med klimainfo og flypriser her.

Læs også:
Juletur til Berlin | Se de bedste tips og tilbud
Hvornår er det bedst at rejse til Island?

Pigetur til New York eller Dubai

I fremtiden håber jeg, at vi kan komme på den ultimative pigerejse til enten New York eller Dubai. Jeg har tidligere været på Familieferie til Dubai. Den ferie kan du læse om her.

Læs også:
Storbyferie i New York – de bedste tips og tilbud
Hvad koster flybilletter til New York? Få hjælp til at flyve billigt til New York
New York for første gang? 4 tips til nybegyndere

De bedste oplevelser på mine pigeture

Jeg samler på oplevelser, som andre samler på frimærker!

Når jeg tænker tilbage, så er der nogle få oplevelser på mine pigeture, som skiller ud sig ud fra mængden:

God mad på pigeturen

  • En portion af den fantastiske gode Pavlova-kage, som blev serveret på et mindeværdigt konditori i Tallinn. Den var så god, at vi besøgte konditoriet tre dage i træk for at spise den dejlige kage og drikke en kop rygende varm chokolade til.
  • At tølte henover det smukke islandske landskab på en islandsk hest er en uforglemmelig oplevelse.
  • Duften af æteriske olier, yogamusik og perlende vand. Mine medsøstre og jeg har været på utallige spaweekends, og det er en rejseform, som vi aldrig bliver trætte af!

Fotos:
Alle billeder © Annika Myhre

 



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Privatlivspolitik
Læs vores persondatapolitik.