Travelmarket Danmark
Log ind

Rejseguide til Luxembourg

Rejseguide til Luxembourg Til trods for sin beskedne størrelse gemmer miniputstaten Luxembourg på en række store skatte. På grund af sin centrale placering i Europa har Luxembourg gennem tiden været omgæret af voldsom interesse fra herskerne i nabolande. Det fik i 1600-tallet luxembourgerne til at konstruere et utroligt Kassematte-kompleks, der i dag er optaget på Unescos liste som en del af verdens kulturarv. Derudover er landet velsignet af imponerende og smuk natur, der også udgør et par store højdepunkter.

Område og byguider

Område: 
By: 
 

Fakta

Lokalt navn
Grand Duchy de Luxembourg
Hovedstad
Luxembourg
Areal
2586 km2
Primære sprog
Letzeburgisk, fransk og tysk
Største religion
Katolicisme
Indbyggere
416.000
Styreform
Konstitutionelt monarki
Geografi
Luxembourgs højeste punkt rager 550 meter op i luften, og landet er dermed ikke noget udpræget bjergland. Det der til gengæld gør miniputstatens geografi interessant er skovene og de mange floder, der skærer igennem på kryds og tværs.

Rejseforberedelse

Bedste rejsetid
Luxembourg nyder lune somre med temperaturer gennemsnitligt omkring 25 grader. Tilsvarende er vintrene milde, og temperaturerne kommer sjældent under frysepunktet. På grund af landets størrelse er der ingen nævneværdig variation fra den ene ende af landet til den anden.
Rejselitteratur
Pas og visum
Planlægger du en rejse til udlandet, er det vigtig, at dit pas er gyldigt. Du skal være opmærksom på, at det ikke altid er nok, at passet er gyldigt i det tidsrum, du rejser. En del lande kræver, at dit pas skal være gyldigt i månederne efter udrejse af landet.
Inden du rejser, er det også vigtigt, at du undersøger, om der kræves visum til de lande, du ønsker at besøge. Du kan få informationer om dette ved de enkelte landes ambassader eller ved det danske udenrigsministerium.

Ofte er det muligt at få visum ved indrejse i landet, men vil du undgå ventetid og eventuelle problemer, er det en god ide at søge om visum, inden du rejser hjemmefra.

Helbred og vaccinationer
Inden din afrejse bør du altid tjekke om du har de nødvendige og anbefalede vaccinationer for at rejse i landet.
Du kan finde relevant information om både vaccinationer og sundhed generelt i forbindelse med udlandsrejse på Danske Lægers Vaccinations Services webside sikkerrejse.dk. Her kan du også booke tid til vaccination i hele landet.
Toldregler
Når man rejser i udlandet kan det være fristende at købe lidt ekstra spiritus eller parfume med hjem til at forsøde dagligdagen, men må man egentlig det? Toldreglerne ændres fra tid til anden, ligesom der er forskel på, om man har opholdt sig indenfor EU eller udenfor EU. Derfor bør man inden afrejse tjekke toldreglerne, så man ved, hvor meget det er tilladt, man køber med hjem.
Pakkeliste
Står du og skal ud og rejse, er det vigtigt, du overvejer, hvad du vil pakke i kufferten eller rygsækken. Hvad der skal med på turen, afhænger naturligvis af, hvor du skal hen, og hvor længe du skal være væk. Det er altid en god ide at undersøge ting som vejrforhold og eventuelle regler om påklædning i de lande, du gerne vil besøge.
Vi har lavet en pakkeliste med ting, der er vigtige at medbringe.

Et-to par bukser/nederdele
Trøjer/skjorter
Undertøj
Strømper
Godt fodtøj
Badetøj, shorts og t-shirts (hvis der er varmt)
Lille taske eller rygsæk til penge, solbriller og så videre

Gyldigt Pas
Eventuelt visum
Forsikringspapirer
Flybilletter
Kreditkort
Lidt lokal valuta
Eventuelt Vaccinationsattest

Toiletsager
Solcreme
Lille håndklæde
Aspirin eller Paracetamol mod smerter og feber
Diarrépiller
Insektspray
Plaster
Kondomer
Nål og tråd
Husk inden afrejse
Inden du tager på ferie, er der nogle praktiske ting, som er værd at huske.

Bekræft eventuelle flybilletter

Husk at lukke alle vinduer og lås døren inden afrejse

Lad ikke telefonsvareren fortælle at du er taget væk på ferie.

Træk stikket ud til fjernsyn, computer, kaffemaskine og andre el-installationer.

Få naboer eller venner til at holde øje med hjemmet, fjerne aviser og post samt vande dine blomster

Hvis du er væk i længere tid, så flyt eventuelt din adresse, bed i alle tilfælde familie eller venner om at tjekke din post, betale husleje og regninger.

Lokale forhold

Valutaen er Euro.
Du kan altid se den seneste kurs på valuta her.
Netcaféer
Luxembourg er helt på omgangshøjde med resten af Vesteuropa, så det er nemt at finde internetadgang i alle større byer.
Nødhjælp
For at tilkalde hjælp i Luxembourg skal du ringe på følgende numre:
Nødstilfælde (012)
Politiet (40-91-91)
Drikkepenge
Drikkepenge behøves ikke i Luxembourg. Men god service kan naturligvis altid honoreres.
Tidszone
Når klokken er 12.00 i Danmark, er den 12.00 i Luxembourg.
Vægt og mål
I Luxembourg benytter man følgende vægt- og måleenheder:
Længde: meter
Vægt: kilo
Væske: liter
Fotografering
Der er ingen specielle regler, man bør dog være forsigtig i nærheden af og inden i religiøse bygninger.
Drikkevand
Vandet kan uden problemer drikkes fra hanen i Luxembourg.
Elektricitet
I Luxembourg benytter man følgende strømkilde:
220 volts AC, 50Hz.
Opførsel
Almindelig pæn opførsel er vejen frem, også i Luxembourg. Landet er vant til udlændinge og turister, og befolkningen er venlige og imødekommende.
Åbningstider
Banker har åbent fra 9.00 til 12.00 og fra 13.30 til 16.30 (mandag-fredag)
Butikker har åbent fra 9.00 til 18.00 (mandag-lørdag), enkelte mindre butikker holder frokostlukket.
Kontorer har åbent fra 8.00 til 12.00 og fra 14.00 til 18.00 (mandag-fredag).
Mad og drikke
Den luxembourgske madtradition er på grund af landets størrelse og historie kraftigt influeret af nabolandenes køkkener. Fra Tyskland er indvandret sauerkraut og lignende gode sager, mens de belgiske kødgryder har leveret en række input til svine- og fiskeretter. Til at skylle hele molevitten ned med brygger særligt de luxembourgske munke fortrinlig øl, ligesom der kommer udmærket hvidvin fra de lokale skråninger.
Forhold for handicappede
Luxembourg er i det store hele godt gearet til at servicere handicappede. Der er normalt også gode faciliteter for kørestolsbrugere i bygninger og lignende.
Helligdage
Nytårsdag, 1. januar
Maj dag, 1. maj
National dag, 23. juni
Alle helgenes dag, 1. november
Juledag, 25. december
St. Stephens dag, 26. december

Overnatning / hotel

Takket være sine europæiske institutioner har Luxembourg et rigt udvalg af overnatningsmuligheder for turister. Der er mange Hoteller i landet, de findes i forskellige prisklasser og med variation i kvaliteten. Yderligere er der en del vandrehjem og campingpladser i landet.
Bestil hotel i Luxembourg her
Luxembourg har rigtig mange glimrende campingpladser fordelt ud over landet. Nogle af dem kan man finde på nettet
Der er mange Hoteller i Luxembourg. De findes i alle byer i forskellige prisklasser.
Vandrehjem
Der findes en del vandrehjem fordelt over hele Luxembourg.

Lokal transport

Luxembourg har et glimrende vejnet, der både er udbygget og i god stand. Da benzinpriserne samtidig skraber bunden i forhold til resten af Europa, er Luxembourg et godt billand. Derudover er der et godt udbygget busnet i landet, der gør det nemt og behageligt at komme rundt i landet.
Busforbindelserne er gode i Luxembourg. Både når det gælder transport inden for landets grænser og til nabolandenes storbyer. Nogle af de europæiske interrailbilletter gælder også til bustransport.
Tog
Tog forbindelserne i Luxembourg er ikke de bedste i forhold til resten af Europa. Hvis man vil rejse med tog, sker det nemmest ad nord-syd banen, mens de mindre strækninger i andre retninger kan tage uforholdsmæssigt langt tid.
Taxi
I en international by som Luxembourg med mange store institutioner er der naturligvis masser af taxier at få. Bemærk at priserne får et ordentligt nøk opad på søn- og helligdage.
Der er mange biludlejningsfirmaer i Luxembourg. De findes i alle større byer, og det er ikke et problem at leje en bil.

Sådan kommer du afsted..

Her er masser af rejsetilbud og billige flybilletter. Tjek Rejsetilbud her Tjek flypriser her

Område og byguider

Område
 • Ardennerne
By
 • Luxembourg
17.181 Brugere, 1.151.909 Billeder, 5.795 Filmklip
Få rejsetilbud med op
til 50% rabat

Rejsetilbud med op til 50% rabat
Dansk Flyprisindex hver måned
Virtuel prisagent til flypriser
... og meget mere
Travelmarket Danmark
Rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
EmediateAd