Flyv til Japan og bliv overvældet

Billige flybilletter til Japan

Fra
Til
Afrejse
Hjemrejse
Rejsetype: Retur
Billettype: Economy
Søg med flere afrejselufthavne
Vi sammenligner flypriser fra.... Sammenlign flybilletter fra hundredevis af selskaber og mange, mange flere

Flyv til Japan og bliv overvældet

Find billige billetter til Japan hos os og opdag alt hvad Japan har at byde på. Uanset om du er til ultramoderne Tokyo, kulturelle skatte i Kyoto, skidestinationer, en tur på det berømte Mount Fuji bjerg eller tropiske øer og krystalklart vand, kan Japan levere det hele.

Tokyo - verdens vildeste storby

Japan kan byde på et væld af fascinerende oplevelser og det er bestemt værd at gå på opdagelse i. Tokyo er en metropol af dimensioner, hvor du kan opleve, hvordan fisk bliver renset og solgt på verdens største fiskemarked, kigge på vildt udklædte teenagere i Harajuku-distriktet, købe dig fattig i kæmpe shopping malls med elektronik fra kælder til top i Akihabara, blive opslugt af menneskemængden i lyskrydset i Shibuya og blive charmeret af atmosfæren i shoppegaden Cat Street. Prøv både at spise Udon- eller Ramennudler i en nudelbiks sammen med de studerende og mange kontormænd klædt i ens uniform af hvid skjorte og sorte bukser eller prøv en omakase-oplevelse i en af de mange flerstjernede restauranter, det går vel an at spendere en smule på en fantastisk kulinarisk oplevelse, når nu det er muligt at finde så billige billetter til Japan. Slut af med en tur på karaokebar, hvor du både kan give den gas sammen med japanerne, eller, hvis du er mere genert, kan leje et rum for dig selv og dit selskab og få bragt mad og drikke til dig, mens du synger. Der er lokaler med plads til selskaber fra 2-30 personer og flere steder sikkert flere. Snyd heller ikke dig selv for en tur på badeanstalt, eller som det hedder på japansk, Onsen. Japanerne er kendt for at tage en hverdagsaktivitet og gennem ritualer gøre det til en smuk ceremoni, og et bad er ingen undtagelse. Tokyo er også kendt for sit kunstneriske miljø, hvor du kan nyde kulturen i de mange smukke museer og kunstgallerier.

Nyd smukke Kyoto

Tag Shinkansen til Kyoto og oplev, hvad japanerne selv kalder, Japans kulturelle hovedsted. Kyoto er hjem til 17 UNESCO World Heritage Sites, så der masser at se på, for eksempel det smukke Nijo Castle. Desuden er der en fantastisk stemning i Kyoto, som med fordel kan nydes på cykel. Der løber en smuk flod, der går midt gennem byen og et tempel på næsten hvert gadehjørne. Der er gamle slotte, bambusskove og smukt udsmykkede templer, blandt andet Kinkakuji tempel, der i folkemunde bliver kaldt den gyldne pavillon. Bor man i eller tager på besøg til det gamle Tehusekvarter i Kyoto er man også næsten helt sikker på at få et glimt af en rigtig geisha eller maiko, der elegant går afsted til de forskellige tehuse for at underholde kunder om aftenen. Prøv selv at blive underholdt med en te-ceremoni, eller hvis man har lyst, kan man leje en kimono i et af de mange udlejningssteder og få sat hår og lavet makeup og gå rundt klædt ud i smukke Kyoto, hvor næsten hver gade ligner kulissen til en film. Mændene kan også være med og blive klædt ud enten som ninjaer eller samuraier og hvis man har meget tid på hænderne kan man også få undervisning i kampsport.

Bliv stopmædt i Okasa

Osaka er Jaans tredjestørste og andenmest vigtige by. Byen er tidligere kendt som Naniwa, og var Japans først kendte hovedstad. Byen er kendt for den smukke Kansai-dialekt som de afslappede indbyggere taler og for deres kærlighed til mad. ”Kuidaore” betyder noget i retningen af ”spis til du ikke kan mere” og beskriver, hvor meget de lokale elsker god mad. Osaka er også en god mulighed for at opleve det moderne Japan og bliver kun overgået af storesøsteren Tokyo. Byen er ikke smuk på samme måde som Kyoto; det er en samling af firkantede bygninger, spillearkader og forhøjede motorveje, men det betyder ikke, at byen ikke har sin egen charme og spændende atmosfære om aftenen, når gaderne bliver lyst op af neonskilte.

Kom ud i naturen

Der er uanede muligheder for at nyde naturen, når man er i Japan. Tag på tur op på smukke og majestætiske Mount Fuji eller tag en tur til en af Japans sydlige øer til for eksempel Okinawa, hvor du kan opleve en eklektisk balance af fantastisk smuk natur og tilbagelænet ø-liv. Med det berømte hurtigtog Shinkansen kan du nemt og hurtigt rejse fra den ene ende af landet til det andet. Første klassedelen af toget er økovenligt og hedder Green Cars, men almindelig 2. klasse er stadig nemt og bekvemt. Men forvent at stå i kø med de høflige japanere for at komme ind i toget og bliv ikke overrasket, hvis der er forsinkelser på grund af vejret, der tit spiller de rejsende et puds. Derfor kan det anbefales at købe en madpakke på togstationen, inden man tager af sted, så man har noget at snacke på, hvis forsinkelser skulle ske. Desuden er maden, der er udbudt på togstationerne, bedre end meget af hvad man kan finde på tilsvarende togstationer i Europa. Der er både sushi, onigiri eller sandwich, hvis man ikke er så eventyrlysten. Fang en forbindelse og prøv at bo i en Ryokan på en bjergside, her er der igen mulighed for at slappe helt af i en tilhørende Onsen og for at prøve kulinarisk fantastiske egnsretter.

Hvad venter du på? – Køb en billig flybillet til Japan og kom afsted.

De mest populære lufthavne i Japan

Find rejsen til Japan her

 
Find billige rejser til hele verden
Rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
 
Vælg op til 4 afrejselufthavne
Primær afrejselufthavn
Indtast din primære afrejselufthavn i feltet ovenfor, og vi finder de omkringliggende lufthavne.
Gem
Travelmarket benytter cookies til statistik, genkendelse mm. Giv mig mere information OK