En bison græsser fredeligt på en grøn mark ved siden af fyrretræ.

Derfor elsker vi USA – en kærlighedserklæring til USA

Annette og Tore Seier
Vi har hyret rejsebloggerne Anette og Tore Seier fra rejsebloggen Ontrip.dk til at skrive om, hvorfor de elsker USA. Læs hvorfor de elsker det store land, og få gode råd til din egen rejse til USA. Du får bl.a. inspiration til oplevelser for par i USA, og hvad en familieferie i Californien eller Florida bør indeholde.

Parferie i New EnglandDen første gang vi besøgte dette imponerende land, blev vi forelsket, en forelskelse som har udviklet sig til en dyb kærlighed. En kærlighed som er vokset for hver gang vi har været der, til i dag hvor vi simpelthen elsker USA.

Vi kan ikke få nok af dette land og hver gang vi er kommet hjem fra USA, er vi klar til at pakke kufferten igen.

Vi har slet ikke følelsen af at have fået nok, men mere den følelse af at være snydt og bare vil have mere af dette fantastiske land.

Læs også: Hvad koster flybilletter til USA?
Læs også: Sommerferie i Californien – se de billigste flybilletter

Befolkningen – Amerikanerne får os til at føle sig velkomne i deres land, hvilket vi elsker. De er hjælpsomme, nysgerrige, imødekommende og dejlig usnobbet. De hilser, spørger til vores velbefindende, hjælper os på vej og giver en fantastisk service. Stoltheden til deres land, familie eller job, er så anderledes for os danskere at opleve og er noget vi stadig bliver meget imponeret over.

Familieferie i CalifornienSproget gør det selvfølgelig nemt at være gæst i USA og amerikanerne forstår os, selvom vi måske ikke altid taler perfekt engelsk. De har en positiv direkte tilgang til deres medmennesker, som bevirker at vi altid kan få en hyggelig samtale med en lokal.

Servicen – Vi elsker den amerikanske servicekultur og det at yde service som er helt unik. Vi bliver hjulpet hvis vi vil prøve tøj, spurgt til hvordan vores mad smager og om alt er ok eller vi bliver nærmest helt forlegen, når vi skal prøve sko og ekspedienten ligger på knæ foran en for at hjælpe. Selv i et supermarked bliver vi spurt om de kan hjælpe, pakker vores varer og nogle gange får vi bragt dem helt ud til vores bil.

Alt er bare større – Alting er bare større i USA og vi elsker hver gang vi oplever det. Bilerne er enorme, 8-10 spors motorveje og parkeringspladser så store, at dørene kan åbnes helt. Mad og drikke portionerne er enorme og en portion kan snildt mætte flere personer, desuden er der ofte ubegrænset refill på drikkevarerne. Her oplever vi ofte hotelværelser der er de rene balsale og en tur i et stort amerikansk supermarked, får Bilka til at ligne en lille købmandsbutik.

Naturferie i USANaturen – Det som vi elsker allermest ved USA er naturen. Den storslået forskelligartet og imponerede natur som hver gang slår benene helt væk under os. De mange nationalparker giver os mulighed for oceaner af naturoplevelser. Vildmarken, bjergene, de frodige skove, sumpene, stepperne og ørkenerne. Dette tilsættes så de smukke strande, de blå have, vandfald, de vilde floder og smukke søer.

USA er landet, hvor vi kan komme helt tæt på dyrelivet. Opleve at se hvaler, delfiner, spækhuggere eller bjørne, bisoner eller USA’s nationalfugl, den hvidhoved havørn.

Byerne – Vi elsker at opleve, hvor forskellige byerne er i USA. Hver by om den er stor eller lille har sin helt egen personlighed. Forskellighederne som kan opleves i et så stort land med mange områder og en befolkning som er så multikulturel. I disse byer kan vi opleve vildskab, puls, historie, storslået arkitektur eller at byen har en smuk beliggehed. Det kan være en god stemning, påvirkning fra en anden kultur til de små hyggelige landsbyer, beboet af indianerne.

Læs også: Flyv billigt til USA – Hvilken storby skal du vælge?

Rundrejse i CalifornienRoad Trip – USA er bygget til bilkørsel med sine velholdte veje, de lækre biler med automatgear og den gode skiltning. De enorme vider og afstande gør, at vi får den ultimative frihedsfølelse som vi kan kombinere med oplevelser og det elsker vi. Landet hvor vi kan opleve at der findes forskellige drive thru som f.eks. bankerens hæveautomater, fastfood kæder, Starbucks, apoteker og almindelige indkøb. For os er den et Road Trip i USA den ultimative måde at opleve landet på.

Læs også: Kør selv-ferie i USA – de bedste rejsetips til tre populære ruter
Læs også: Fire klassiske road trips – skønne rundrejser i USA

Med alle de muligheder der er for oplevelser, tilbyder landet noget for alle. Om du er et par, en familie, gode venner eller single, kan du finde lige den rejse til USA, som passer til dig i et land, som kan besøges hele året.

Oplevelser for par i USA

Hawaii – Det romantiske par skal opleve det mest romantiske sted i verden, Hawaii. Disse Bounty øer lang ude i Stillehavet har så meget at tilbyde. De mange øer med hver deres forskellighed indbyder til ø-hop. Tag en dukkert på den verdenskendte Waikiki Beach på øen Oahu, kør en af verdens smukkeste køreture Hana Highway på øen Maui eller gå på den aktive vulkan Kilauea på Big Island. Nyd de lækre strande, nogle af verdens smukkeste solnedgange, oplev romantik, og bliv forelsket i disse øer.

Oplevelser for par i USANew England – Start din Road Trip i USA’s vugge Boston, mærk historien og den engelske påvirkning. Kør rundt i New England området, oplev den imponerende natur og de enorme skovområder, som tager sig smukkest ud ved løvfaldet i efteråret. Se de gamle overdækkede broer, imponerende bjerge i White Mountains og tag på hvalsafari fra Gloucester. Smag ahornsirup i Vermont, hummer i Maine og bo på de hyggelige familiedrevet B&B.

Vil du på parferie i New England, bør du læse videre her: Naturskønne New England – højdepunkter og rejsebudget

Oplevelser for singler i USA

Storbys hop – Tag på dit livs eventyr og start dit ophold i New York. Fornem den vilde by, med den evige puls. Tag med en Greyhound, mød de lokale og nyd denne billige praktiske transportform. Besøg byen Boston, oplev USA’s vugge, forfølg historien og fornem den engelske indflydelse. Tag et tog, fald i snak med evt. nye venner og kør til Washington D.C., mærk magtens centrum og se alle de imponerende monumenter.

Oplevelser for familien i USA

Highway 1 – Nogle af de bedste oplevelser for familien finder du, hvis du tager på familieferie i Californien. Start med en Road Trip ad Pacific Coast Highway, det mest kørte stykke fra San Francisco til Los Angeles. Nyd den smukt beliggende San Francisco, lad børnene se sælerne på Pier 39 eller få en rutsjetur i de legendariske cable cars. Kør langs den smukke, barske Stillehavskyst, nyd den fascinerende udsigt og tag en afstikker ind til nationalparken Yosemite. Afslut din familieferie i Los Angeles. Lad fx børnene se tegneseriefigurerne i Disneyland eller hele familien kan more sig i Universal Studios.

Vil du på familieferie i Californien, bør du læse videre her:
Tre skønne storbyer i Californien – Hvad skal du se?
Rejsebudget til det vestlige USA – roadtrip med familien

Rejse til usaFlorida – Oplev alle de fantastiske forlystelsesparker i Orlando, som hele familien vil være vilde med. Tag på Road Trip, oplev de fantastiske strande som f.eks. Siesta Beach på vestkysten, prøv en vild sejllads med airboat i sumpen og se en alligator. Nyd Art Decko husene i Miami, kør ned gennem Floridas Keys, stop på en af de utallige små koraløer og tag på dit livs snorkeltur.

Vil du på familieferie i Florida, bør du læse videre her: Familieferie i USA – Orlando er det ultimative sted

Oplevelser for venner

Historic Route 66 – Udlev din drøm sammen med din bedste ven og tag på dit livs Road Trip. Kør den legendariske Historic Route 66, fra Chicago til Los Angeles og oplev hele 8 af USA stater. Forfølg den gamle historie, oplev masser det vilde vesten, de legendariske Rute 66 byer, nature og storbyerne Chicago, samt Los Angeles. Overnat på motellerne, spis din mad på amerikansk diners og få den ultimative oplevelse, se smukke Grand Canyon.

Oplevelser for par i USADet røde land – Start i den livlige, vilde, funklende Las Vegas og fest igennem. Tag på Road Trip i det røde land, hvor du kan opleve ørken, smukke nationalparker og en natur som er helt unik for USA. Bo hos indianerne, føl du er midt i en western i Monument Valley, se imponerende sandstensformationer i Bruce Canyon eller i Antelope Canyon. Oplev stilheden, de røde klipper og overgiv dig til alt skønheden.

Alle Fotos c) Ontrip.dk

Relaterede artikler



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Privatlivspolitik
Læs vores persondatapolitik.