Find rejsen til Tierra del Fuego her
Fakta
Lokalt navn
Tierra del Fuego
Indbyggere
125.000
Rejseforberedelse
Bedste rejsetid
Om vinteren fra maj til august viser Tierra del Fuego sig fra sin barskeste side, og temperaturen falder til under frysepunktet. Det kræver, at man er en erfaren hiker, inden man begiver sig ud i naturen i disse måneder. Fra november til februar er vejret betydeligt mildere, men dog stadig ikke for dem, der ikke tåler kulde og blæst. Fra juni til september kan man stå på ski nær Ushuaia, der er hovedbyen i Tierra del Fuego.
Litteratur
Lokale forhold
Tidszone
Når klokken er 12.00 i Danmark (sommertid), er den 7.00 i Tierra del Fuego.
Når klokken er 12.00 i Danmark (vintertid), er den 8.00 i Tierra del Fuego.
Når klokken er 12.00 i Danmark (vintertid), er den 8.00 i Tierra del Fuego.
Kultur og underholdning
Den fornemste underholdning er dyrelivet og friluftsaktiviteter i den utrolige natur.
Overnatning / hotel
Der findes en del Hoteller i Ushuaia, men de bedste bliver fyldt hurtigt op af velhavende argentinere i januar og februar. Tager man ud i naturen, kan man overnatte i telt. Men udstyret skal være tip top i orden på disse kanter.
Bestil hotel i Tierra del Fuego her
Bestil hotel i Tierra del Fuego her
Lokal transport
Taxi
Taxi
Der kører taxier i byerne i området. Om vinteren kan det være nødvendigt med en taxi for at nå ud til Parque Nacional Tierra del Fuego. Ellers er alt i Ushuaia indenfor gåafstand.
Alternativ transport
Vejnettet i Tierra del Fuego er begrænset. Alligevel er en lejet bil en glimrende måde at tage nogle lange ture i omegnen på. Man kan stille bilen, hvor man vil og gå på opdagelse.
Specielle forhold
Naturen i det ekstreme syd kan være ligeså rå, som den kan være fascinerende. Du skal have udstyret i orden og et grundlæggende kendskab til friluftsliv, inden du bevæger dig ud på længere ekspeditioner i Ildlandet.

Ildlandet på Sydamerikas sydligste sydspids er i bogstaveligste forstand verdens ende. Den uberørte natur tager ikke kærligt mod sine gæster, men dens fascinerende jomfruelighed og de spektakulære landskaber har en næsten magisk virkning på alle, der betræder dens jord. Småøerne bebos af pingviner og søelefanter, der færdes i kolonier i de antarktiske farvande. Al aktivitet af interesse foregår under den åbne himmel, hvor også sportsfiskere og skiløbere har rige muligheder for at slå sig løs.