Travelmarket Danmark
Vælg land:
Log ind

Rejseguide til Santo Domingo

Rejseguide til Santo Domingo Den Dominikanske Republiks hovedstad Santo Domingo udgøres af en gammel bydel og en ny. Kolonistilen er forblevet i den gamle bydel, Zona Colonial, længe efter koloniherrerne vendte tilbage til Europa. Historiske 1600-tals bygninger, der har huset conquistadorer og deres efterkommere, præger området, der også prydes af åbne pladser med hyggelige caféer. Her ligger også byens universitet. Den nye bydel, Ciudad Nueva, er en moderne havneby med en del industri, men også masser af diskoteker, butikker, indkøbscentre, kulturinstitutioner og museer.
 
Teaser_short
Hovedstaden Santo Domingo er den ældste by i hele Amerika. Den gamle bydel, Zona Colonial ses bedst i tusmørke, hvor de smukke 1600-tals bygninger fremstår helt magisk. Ciudad Nuevo, den nye, moderne havneby er fyldt med butikker, museer og diskoteker. Santo Domingo tilbyder alt en moderne storby skal kunne med en del gammel charme oveni.

Fakta

Lokalt navn
Santo Domingo
Indbyggere
1.858.992
Tidszone
Når klokken er 12.00 i Danmark, er den 06.00 i Santo Domingo.

Bedste rejsetid

Ved juletid kommer der mange mennesker til Santo Domingo, men generelt er byen godt befolket hele året. Klimaet er tropisk og aldrig koldt, så der er altid rart i Santo Domingo.

Litteratur

Kultur og underholdning

Nattelivet i Santo Domingo er velegnet for natteravne med sine mange diskoteker, natklubber og spillesteder. Der er cabaret-shows, salsa- og merenguebarer og generelt godt gang i den.
Der er flere teatre i byen, og der holdes koncerter i alle stilarter rundt om i byen.

Overnatning / hotel

Santo Domingo er spækket med Hoteller, der ligger i alle priskategorier. Der er masser af helt billige Hoteller, men disse kan også være i en forfærdelig stand, og de af dem, der ligger i luderkvarteret, kan risikere at blive lejet ud på timebasis.
Der er mulighed for at leje lejligheder for både kortere og længere tid.

Bestil hotel i Santo Domingo her

Lokal transport

Taxi
Der er almindelige taxiselskaber og motorcykeltaxier i byen. Vælger man et privat taxiselskab, er det vigtigt at forhandle om prisen på forhånd. Priserne stiger ved juletid.
Alternativ transport
Der kører bybusser og minibuseer i hovedstaden sammen med cirka 7000 deletaxier, som er kollektiv taxikørsel.
17.003 Brugere, 1.137.638 Billeder, 5.761 Filmklip
Få rejsetilbud med op
til 50% rabat

Rejsetilbud med op til 50% rabat
Dansk Flyprisindex hver måned
Virtuel prisagent til flypriser
... og meget mere
Travelmarket Danmark
Rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk søger mere end 1.000 websider for at finde den bedste og billigste rejse til dig.
EmediateAd